Aslan

Aslan hyler når Tacco tager hjem Sikke et spetakel vi havde i bilen på vej hjem

Dejligt med en update, tak :blink:

Dejligt billed af skønne kager, de ville hygge sig i min mund

Dejlige hunde med FART på må man sige

Dejlige billeder. Så var Lexus en glad hund, han fik langt om længe lov til at lave liiiiiiiiiiiiiiidt :blink:

Det gad jeg altså godt have set Men back to topic, hvor er det trist at det skulle ske :ae: Jeg håber heller ikke Harry har fået psykiske mén :ae: Jeg TROR og kan FORESTILLE mig at det er bedst at komme op på hesten igen, og så finde nogle søde hunde at lege med (evt nogle kendte legekammerater). Og så husk at han kan mærke på dig, hvordan du har dig, og kan reagere ud fra det (ja det er svært at lade som om ) Og er han madglad, så bare have massere af lækkert kylling eller andet med som godbidder og så ellers give ham alle dem han kan spise hvis han bliver lidt utryg, på denne måde at få gjort en æv følelse god. Men du holder os lige updated med hvordan det går ikk?

Hvor er hun bare smuk

Han ser meget farllig ud, men man skal også passe på de små mastiffer :blink:

Uha, det tager ikke for lang tid vel? Jeg vil mene at Aslan inden for det næste år burde vide at det er tæverne man falder for, ikke han-hundene

Indtil videre har det været fint at vi har renset hans øre med en finger og et viskestykke. Nu er Aslan begyndt at ryste ører mere og så tænkte jeg at jeg ville købe noget ørerens, og se om det hjalp, inden jeg tog ham til dyrelæge. Men hvad hedder sådan noget, og hvor køber man det?

Tyyyyyysoooooooooooon Aslan ville måske gerne kysse lidt med Tyson, han er nemlig ret lækker

Dumle og Aslan har minimum 1 ting til fælles ud over deres farve (jeg ved ikke om Dumle mor kan huske den billedtråd hvor jeg nævnte det?) De lider at "skrumpe mule" Det der sker er, at lige pludselig trækker deres ene læbe trækker sig op i kraniet, hvilket medfører at der ikke er nogen hjemme, så alt i alt kan denne lidelse være til stor gene for ejerne, der er endnu ikke fundet en kur endnu, men mange ejere venter spændt på at et klogt hoved opfinder denne! Dog kan lidelsen "slappe af" og man har - som det sidste billed viser - en over lækker dejlig hund

Nå ja så er vi da dækket ind

Tillykke med hvalpen

Altså, hvordan kan man få sig selv til at gøre sådan noget?

Men indtil race navnene er sat på, kan de gøre ligeså meget de vil uden at loven kan blive fulgt op på.

De fleste omplaceres i den alder, fordi det er der de bliver lømler og folk giver op, og jeg kan ikke forestille mig at i den homonbefængte alder, at hunde har det godt med omplacering der, men hvad ved jeg:mrgreen:

Hvis jeg bliver hund i mit næste liv, må jeg så gerne bo ved jer Han havde det fint med store børn. Og i slipper måske for den værste opdragelse når han er 2 år Jeg håber i finder en rigtig god hund, held og lykke med det :blink:

ÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆææææææææææææææææææælsker det sidste billed Jeg er altså forelsket i Dumle

Det er PRÆCIS det samme her, Aslan tigger ikke, men når man spiser bestemte ting, så kommer han og smider et ben op i skødet på en, sætter sig pænt på måsen og bare venter............og venter............og venter Vi lagde en milliard godbidder påstøvsugeren, hvilket resulterer i at han SKAL støvsuges, når den kommer frem, gør man det ikke, ja så ligger han sig i vejen (hvilket jo er helt vildt sjovt og sødt, så det får han lov til )

Det bliver TIDLIGST når han er blevet voksen og næsten fornuftig

:ae:

Den ligener altså din, og nogen kaldte den noget i den retning, jeg er så dårlig til navne (kig schæfer forumet )

Råber med i kor om at det er en sød hund i den kurv Og hvis man er tosset fordi man elsker en hund så er 1/5 af alle dansle indbyggere tossede

Vi var jo et smut i hundeskoven, og efter et stykke tid kommer der en samorej (sådan en som Bujus) hvalp løbende, den er relativ stor men total vamset pels og ingen tvivl om at den er hvalp. I hele Aslans baby tid, har vi gået meget op i at han skulle have GODE men realistiske oplevelser, og det er vores ansvar at Aslan ikke giver negativ oplevelser til andre hvalpe! Nå men altså, Aslan går jeg i total selvsving mens den her hvalp løber rundt og smider sig ned og snuser og hopper og danser, og til sidst gør Aslan hvad han altid gør når noget er frustrerende/sjov/uforståeligt, han gør, og går i playbow. Men nu er Aslan jo lidt over 70 over skuldrene, og hans gø er så dybt at han skræmmer en 12 årig dreng, så hvalpen æøb jo hen til sin ejer, og Aslan fulgte efter, da dette er sket to gange, ber jeg martin om at hente Aslan, da det er vigtigt for mig at folk ikke ser ASlan som et monster, han er jo monstor stor i forvejen. Vi går lidt væk fra flokken, og træner lidt gå pænt og Aslan falder ned. Vi satser på at Aslan er nået det punkt, hvor han vælger hanhunden på 2 år som han normalt løber efter, men nej nej, der er et eller andet ved den her hvalp, og selvfølgelig skal Aslan derhen igen. Ejeren til hvalpen siger det er ok for ASlan gør den ikke noget, men da den søger sin ejer, syntes jeg at vi skal tage hjem, sådan at den kan få en god tur i hundeskoven. Jeg kan ikke helt lurer hvad der gik galt inde i ASlans hoved, måske det er fordi sidst han så en hvalp, var da han var hvalp Men hvad gør man ved denne adfærd? Er det acceptabelt for den lille hvalp at aslan gør, og den møder den virkelig verden (husk den søger sin ejer = utryg vil jeg mene) og jeg er bare underlig? Hvad kan aslans pointe være? Bare leg med mig? og i det den løber væk syntes aslan det er sjovt (mobning et eller andet sted )