Vi har lige haft Aslans opdrætter påbesøg.
Både kone og mand.
Første gang Aslan skulle have besøg af opdrætter kone var da vi boede i lejligheden, ca 1 mdr efter at vi fik Aslan hjem. Han hørte hendes stemme mens opdrætter konen var nede på parkeringspladsen, han logrede med halen og løb ud på svale gangen og hen til døren og ventede på hende. Da han så hende blev han så glad at han tissede ud over det hele.
Og imens hun var der HAAAAAAAAAAAAANG han på hende og slikkede på hende og han var bare så glad, heldigvis måtte hun gerne gå igen uden at Aslan begyndte at pibe og hyle.
Da Aslan var 6-7mdr tog vi over og besøgte dem. De har stadig hans mor og hans bror. Og hundene legede og vi så ikke særlig meget til dem.
Nu kom de så i dag, og hvor var det morsomt at se Aslan være gæste glad på en helt anden måde end npr andre kommer.
Han var riiiiiiiiiiiigtiiiiiiiiiiiiig glad, men ikke sådan hyper overglad. Måske det er deres væremåde.
Han var meget mere rolig, men opdrættemand var helt vildt interessant, og ham skulle man lege med.
Opdrætterkone var helt vildt sød, og hende skulle man møzze med, og han var bare såååååååååååååå forsigtig ved hende.
Når hun grinte, uuuuuuuuuuuuuh så skulle han lige hen og møzze hende, og når opdrætter mand grinte, uuuuuuuuuh så skulle man lige hen til ham også.
Da vi fik kaffe og kage, uuuuuuuuuuuh der skulle han ligge udner bordet og over på deres tær
Han havde præcis de samme glade øre som han har over for os. Det har han ikke over for andre gæster, det gjorde mig faktisk glad, for jeg ser det som at han husker dem med glæde og som helt specielle mennesker (nej jeg vil ikke hører noget om at hunde slet ikke kan føle det!).
Jeg tror han kan huske både opdrætter kone og opdrætter mand.
Helt vildt lækkert at hører hvormeget Aslan minder om sin bror, og hvor pæn han er (man kan aldrig få for mange komplimenter om sit lille hundebarn).
Husker jeres hunde også opdrætter eller mennesker som de ikke har set i laaaaaaaaaaaang tid?