Nu sidder jeg lige og læser om logren.
Og der er jo ih så mange slags.
Når jeg så tænker glad logren, og tænker på mine forældres hund, man skal bare kigge så logre den.
Svigernes labber, dem skal man bare TÆNKE på, så logre de.
Aslan derimod, han logre kun når vi kommer hjem eller når vi leger.
Nu er hunde jo individuelle, men er der en grund til at aslan ikke logre særlig meget?
Vi betvivler ikke at han kan li os.
Kan det være en storhudne ting?