Det her er igen en af dem som jeg ikke helt ved om hører til hernede.
Men hvor meget frustration er godt med en kong?
Jeg gav Aslan en kong her forleden.
Og den ville jo være super når han var alene i kortere tid. Men jeg kan se at så snart den bliver lidt svær, tager han den i munden og begynder at pibe, og vandre rundt som en eller anden retaderet hund!
Smider lidt med den, tager den i munden igen og så ellers forfra.
Fyldte ben er der ikke noget med, men det er nok fordi han bare venter indtil det er tøet op og så er det jo nemt at få ud.