Jeg troede vi var heldige, men vi missede da de første 2 uger (der så vi dem første gang og brugte 1½ uge på at bestemme at vi skulle have hund)...
Nuuuuuuuu skal du lige hører (en af mine utalige historier)....
Da kuldet var 5 uger skulle vi vælge, der havde vi fulgt dem et par gange om ugen i 2½ uge.
Vi havde meget kig på gul og lyseblå. Mig på gul og kæresten på lyseblå.
Dagen derpå, d. 1 maj (eller var det den 5?) Blev vi enige om at vi ville be om kun de 2 og så måtte alle de andre blive lukket inde. 2 sekunder inden vi skulle ud af døre, blev vi enige om at vi også lige skulle kigge på lilla (som vi egentlig ikke havde snakket så meget om, ud over at han havde den dejligste mørke farve). Lyseblå sov da vi kom derover (skæbne?), så vi blev enige om at det var da en udelukkelses metode . Så havde vi gul og lilla.......1 time senere sagde vi lilla og gik ind og drak en øl/sodavand, og den lilla som jo er/var Aslan fulgte efter os. Han lagde sig til at sove oven på grøn, og 15 min senere vågnede han, gik ud og drak en tår vand, videre uden for for at tisse (uden for :blink: ) og ind igen for at sove oven på grøn!
Der blev vo enige om at det var ikke ham vi kom med i tankerne, men man kunne ikke få en bedre hvalp med hjem
Så efter en lang historie, ja.....du kan godt vælge, men om det bliver den som du havde planlagt....det ved man aldrig.
Vi endte med at føle en helt masse for lilla, sikke en vidunderlig hvalp, med så mange følelser og udtryk. Nysgerrig men ikke vild.
Vi fulgte ham et par gange om ugen de næste 3 uger. Vi lagde mærke til hvordan han snusede efter maden som en anden hvalp havde væltet...hvordan han gik på udflugter uden at det var jordens undergang....Bedste hvalp i verden.