Aslan tisser normalt nu, altså mindre potioner hvor af han inden behandlingen bare stod og tissede og tissede og tissede, men jeg ved ikke hvad der næsten er bedst, for vi var da sikre på at han fik tømt blærene.
Han drikker også lidt mindre nu end før behandlingen, så den hjælper jo sikkert, det er bare frustrerende at han skal have ondt, han er jo min lille hundebaby.
Martin er helt knust, så han vil ikke gå tur med ham så jeg hænger lidt på lorten
Men Aslan er glad og legesyg og tager imod godbider, så længe han ikke skal tisse
Men han spiser ikke meget, vil prøve at koge lidt ris og putte nogle fiskefrikadeller i og se om han vil spise det