Amocca

Ja, appetitten er vendt tilbage - selvom jeg må erkende, at jeg nok har givet hende lidt dårlige vaner med at hælde lidt ekstra lækkert i hendes foder, fordi hun bare slet ikke spiste... Så nu kan hun godt nogengange stå og kigge afventende på mig, hvis jeg kun serverer tørfoder Men hun er blevet så pæn at se på igen. Slank, men ikke mager, musklerne begynder at kunne ses igen, og knoglerne stikker ikke længere ud på bagpart og ryg, som før, hvor man kunne se dem med det blotte øje... Og vigtigst af alt, så er hun bare SÅ GLAD! Hun "ruller" sig i mig, næsten dagligt og næsten også i alle gæster (en sær vane hun har, men det er hendes måde at sige "du er noget af det bedste jeg ved" på ) - hvor hun i lang tid, har gået for sig selv og lagt sig, når der kom gæster. Hendes halsbånd hænger stadig lidt, på grund af svundne muskler i nakke og hals, men ellers begynder hun faktisk at ligne den pæne hund hun var før i tiden.

Lille Wille har holdt pause fra hvalpeagility sidste uge, fordi vi havde været til kiropraktor. Kiropraktoren, Rikke Wriedt, undrede sig som sædvanlig over hvordan den hund kunne gå rent på alle 4 ben "De er fandeme hårdføre sådan nogle spaniels, havde det her været en border collie havde den jo ikke kunnet gå" Wilma viser ingen tegn på noget - ikke nemt at være hendes ejer! Igår var vi så afsted igen. Det er vores anden omgang - så der var mange nye på holdet. Wilma er jo en vinterhvalp, så hun er endnu ikke gammel nok til at flytte videre til begynderagility sammen med dem hun gik på hold med i sensommeren. Men nu begynder vi at løbe lidt mere - istedet for alt det stillestående basisarbejde - og det passer tydeligvis damen langt bedre en spaniel er jo lavet til at løbe og løbe og løbe! Jeg tror aldrig jeg kommer til at se den samme intensitet i agility'en, som jeg ser hos hende i jagttræningen, hvor hun dirrer af begejstring for at blive sendt afsted, men entusiasmen fejler ihvertfald ingenting. Og de nye på holdet er alle meget erfarne førere, så der er ingen store hanhundelømler der blæser rundt og spiller smarte, så Sanne må råbe røv af dem, så ingen episoder af "åh nej, nu bliver jeg ked" igår :5up: Det kan også tænkes hun bare er kommet over den spøgelsesalderting igen? For jeg har også oplevet skud, uden at hun har reageret indenfor de sidste par uger...

Den ene gang i sit liv hvor Karla var ramt af sindssyg diarre med blod i - som de iøvrigt aldrig fandt ud af hvad var, på trods af utallige blodprøver og tests - der hjalp droppet helt vildt. Hun blev simpelthen så dehydreret så hurtigt. Vi var inde og få væskedrop 2-3 dage efter hinanden. STakkels lille tut. Håber du finder ud af hvad der er galt, helt præcis. En mislyd på hjertet behøver ikke at være en dødsdom, eller være operationskrævende :ae:

Det er aå fantastisk. Der var jo aldrig noget skævt på hende, for hun bevægede sig slet ikke nok til at skævvride noget som helst som kiropraktoren kunne sætte på plads. Hun hun gik jo og spændte op alle steder i alle muskler, fordi det gjorde ondt! Og desto mere muskelmasse der svandt desto mere ondt gjorde det jo! Ond cirkel! Men da musklerne først blev løsnet regelmæssigt, så gik det pludseligt stærkt med fremgang igen! Så dejligt!

Mine har kun sele på, når de er i flexline. Så meget meget sjældent. Undtaget Wilma - den yngste - som går med sele til daglig stadigvæk. De to andre går altid i halsbånd. Og alligevel har vi nok seler til en mindre hundekennel Udstyr kan man altid købe sig fattig i, men det kan også købes meget billigt og hunden er jo ligeglad og behøver sådan set kun een af hver Lige med selerne, så køber jeg dem dog oftest først når jeg får hvalpen hjem, så jeg kan finde noget der sidder godt på dem....

Heldigvis ingen sørgelig slutning! Tråden var promptet af en tur med de to gamle tutter i solskinnet igår, hvor Johna lagde op til leg med Karla det sekund de blev sluppet fri og jeg blev helt varm om hjertet! tanken om at jeg for under et halvt år siden overvejede at aflive hende.... Og nu er hun bare sit glade fjollede jeg igen...

Johna er mit lille smertensbarn. Hun er født med svær HD på den ene hifte og et todelt korsben der gør hende hypermobil i bagparten. På trods af dette har hun dog altid været en glad og mild hund, uden det store arbejdsdrive, men med godt humør, sød og venlig og fuld af sjov. ved god muskelopbygning har vi ikke rigtigt mærket til de medfødte skavanker i bevægeapparatet og Johna har været agilityhund de første 3-4 år af sit liv, uden at det har påvirket hende. Her er hun 3 år gammel. Flot ung hund med god volumen. I sommeren 2014 oplever jeg et par gange, at hun pludselig bliver trebenet når hun løber sammen med Karla. Jeg slår det hen, men det bliver oftere og oftere og hun bliver mere og mere påvirket af det når det sker. Hun får konstateret skulder luxation, dyrlægen kan simpelt hen skubbe benet af led . Jeg pensionerer hende fra agility. Hun har aldrig været halt af træningen, men det er en hård belastning af fronten at springe, så vi begynder på rally istedet og livet går videre Wilma kommer til og Johna elsker den. De leger og leger, men som hundehvalpen vokser bliver legen vildere og vildere og Johnas ben begynder at hoppe af led oftere og oftere. Hun bliver mere og mere stille. Vil ikke lege mere og bevæger sig ikke meget. Hun får smertestillende når benet går af led men ellers ikke. Hun går af sit foder! Musklerne begynder at svinde ind. Sådan her ser hun ud i februar/marts 2015, knap 4 år gammel. Det er ikke så nemt at se på billedene. Men hendes front er halv bredde af hvad den har været. Lårmusklerne er nærmest væk. Og hendes hofteben begynder at kunne ses. Hun er på dagligt smertestillende, men hun er stadig stille. Kiropraktorer og behandlere finder intet på hende, udover at hun er tynd og mangler muskelmasse - men det er jo klart. Hun bevæger sig næsten ikke og hun spiser næsten ikke! omkring hendes 4 års fødseldag i maj, begynder jeg at tænke tanker om hvor længe det her er ok. Hun er konstant smertedækket, men er tydeligt ikke sig selv. Jeg får taget billeder af hende og hun ligner en gammel hund! Hun bliver sendt til massør og pludselig vågner Johna igen! Nu, 5 måneder senere er hun smertedækket meget sjældent - faktisk er det over en måned siden hun sidst har fået en pille! Hun er begyndt at mantraile og har stor success med det. Hun leger! Både med sig selv, med mig, med Karla og af og til også med Wilma vilddyr! Og musklerne begynder at komme tilbage. Johna går til massør fast hver 3. uge nu og det er en fuldstændig fantastisk transformation der er sket. Gruppebillede fra weekenden, med lidt bredde på fronten igen og høj haleføring!

bare rolig. Først kommer der en dejlig periode, hvor I lige når at tænke: nææææh, hvor en dejlog hund vi har fået og SÅ går det galt igen

Øhm... Ikke at jeg har været klar over ihvertfald

Sejt! tror aldrig jeg har været nogens forbillede før

Pladsen ville jeg ikke bekymre mig så meget om. Jeg har 60 kvm og 3 hunde. Jeg kunne snildt presse et par stykker mere ind

Om jeg har lysten eller ej, betyder desværre ikke så meget. Karla stepper ind på alle spring ligeså snart de når op på 35 cm eller højere. Ligesom om hun ikke kan bedømme højden... og så længe hun gør det, får hun ikke lov at løbe de højder hun skal. Hun gør det ikke når jeg springer hende på lille. Så jeg kunne overveje bare at køre hende i senior fra nu af, hun er jo gammel nok, men det betyder stadig intet DM.... så.... 3 hunde og ingen at løbe med LOL

Jeg synes det er mærkeligt ikke at skulle med... Har ikke haft problemer med at holde stævnefri i år, men lige nu er jeg lidt ked over det kan jeg godt mærke.... Godt min søster kommer imorgen!

Det med forholdet er en god pointe! Karla og jeg er meget tættere forbundet end jeg er med de to andre. Hun har jo levet i mange år kun mig og hende, så jeg har været hendes eneste kilde til "underholdning". De to andre er vokset op med en eller flere voksne hunde og har selvfølgelig naturligt set til deres artsfæller før de til mig. Nu er Karla jo selvfølgelig også en dame i en moden alder, og vi har kendt hinanden i mange år, så er det nemmere at vide "hvad den anden tænker", men jeg tvivler på, at mit forhold til Johna og Wilma nogensinde bliver helt så symbiose-agtigt som det er med Karla. Jeg er dog heller ikke helt sikker på, at det er helt sundt - set fra Karlas synspunkt. Fx tror jeg ikk hun var klar over, at hun var en hund i de første mange år af hendes liv...

Fra 1 til 2 synes jeg ikke at arbejdsbyrden var fordoblet - men nu har Johna selvfølgelig også nærmest været verdens nemmeste hund fra dag 1 og Karla tog sig af al hendes opdragelse... Fra 2 til 3 har der dog været et kæmpe spring i arbejdsbyrde, men igen, Wilma er en helt anden hund, med nogle helt andre krav til tilværelsen end Johna havde og ingen af de store hunde synes at have haft interesse i at opdrage på hende Hvad du dog skal være obs på er, at det kan være en hel del svsærere at få passet to hunde, transport er mere besværligt, hvis du ikke har en bil. Der skal afses tid til dem hver for sig til træning, gåture alene - ihvertfald mens hvalpen er ung osv.

Find din lokale DKK klub og se hvornår de tilbyder "Ringtræning". Her øver man hvad hunden skal kunne i en udstillingsring og trænerne er erfarne udstillere, som kan fortælle dig en helt masse om det at gå på udstilling. Ringtræning er som regel sådan noget "betal når du dukker op" type træning, hvor man lægger en 40-50 kroner de gange man er der, istedetfor at betale for en træningsrække. Jeg har aldrig selv udstillet, men har ladet mig fortælle, at det kan være en god ide at starte på skuer, hvor det hele er lidt mere uformelt og i mindre målestok.

jeps! Slatten er også der jeg klipper negle, reder ører osv

Ak ja, hver tid har sine "glæder" Jeg synes personligt dog, at hvalpetiden er værre end unghundetiden. Men det er mest alt det bideri og tisseri og evt. natteroderi. Alting er lidt nemmere at tilgive når man har sovet om natten og ikke har trådt i koldt tis Wilma er 11 mdr nu og en lille raket. Hun har lige været igennem noget spøgelsesalder igen, hvor folk der råbte, skud og andre høje lyde ligepludseligt påvirkede hende helt vildt. Vi har dog nu haft et par skudepisoder hvor hun ikke har reageret, så jeg satser på, at det er ovre igen. Ellers så kæmper vi med ro, når hun er ude i verden. Og det er vitterligt en kamp! Jeg har lyst til at pløkke hendes poter fast til jorden, så hun ikke kan dreje rundt i vanvidscirkler og krokodille death rolls når hun møder mennesker og andre hunde Impulskontrollen generelt er vores svage punkt og lige pt har hun glemt, at hun var super sej til at blive siddende på sin røv når jeg kastede ting og først gå på sit release cue! Så vi er tilbage til hvalpestadiet, med en finger på skulderen, for at minde hende om at man ikke bare blæser afsted når man har lyst Men man kan jo ikke blive vred på det her fjæs, vel?

Alle mine er på Kingsmoor Pure nu om dage, men det handler mest om, at jeg kan købe det billigt via min opdrætter og de fungerer fint på det alle 3. Da Karla var hvalp var hun primært på Olivers. Johna er opvokset primært på Hills, da Karla havde vundet en ordentlig røvfuld hvalpefoder fra dem den sommer jeg fik Johna. Wilma er opvokset på Kingsmoor hvalpefoder plus det løse af hvad vi fik i hvalpepakker da vi fik hende hjem. Som Dorte siger, så kan Maxizoo være et godt sted at starte, da de har smagsgaranti, så du kan ombytte til noget andet, hvis det ikke lige er sagen. Men hvillket foder der passer bedst til din hund er umuligt at sige. det kan kun din hund svare dig på. Mine kan fungere på næsten alt. Men Karla bliver mat i pelsen af Eukanuba og Johna får blød afføring af kornfri - så ved hende blander jeg en pose billigt kornholdigt foder i Kingsmoor foderet.

tjaaa.... Sæt dig ned og lav et budget, hvor du fordobler alle de udgifter du har til Ronja lige nu: dyrlæge, forsikring, foder, guffer, træning osv. Ser det stadig realistisk ud?

Ja og ja. Men der er grænser for hvor langt du kan få nerven til at trække sig. Min den mellemste ser altid ud som om hendes negle er for lange, men de kan bare ikke blive kortere, lige meget hvor ofte jeg klipper dem

Nu er det jo ikke ved alle "hul i hækken"-hunde at opdrætter er så flink at give foder / hvalpepakke med... Hvis I er så heldige, at I får en slat foder med - jeg gjorde ved den ene af mine hul-i-hækken hunde - så hæld det nye foder oveni det gamle. Mere og mere af det nye over et par dage. Ingen af mine 3 har nogensinde fået dårlig mave a pludselige foderskift, men jeg ved at det kan slå maven i stykker hos nogle. Foder er religion, men en tommelfingerregel, som de fleste kan erklære sig enige i, er, at kød skal stå på første eller anden pladsen på ingredienslisten. Det er nemlig sådan, at man skal liste ingredienserne alt efter hvad der er mest af i produktet, man behøver dog ikke skrive hvor meget.

Hos mig siger den 'video unavailable'? Måske fordi jeg er på ipad?

Johna giver meget hurtigt op og bedømmer at det ikke er arbejdet værd næsten ligemeget hvad det er en for en aktivitet. Hvis hun ikke meget hurtigt kan lure hvad der forventes, så gider hun ikke. Det samme med træning, hvilket er grunden til at hun ikke kan shapes. Karla elsker udfordringer og giver meget sjældent op. Wilma klør umiddelbart også på, uden at opgive. Jeg tror bare de er forskelligt indrettede, nøjagtigt ligesom mennesker.

Jeg ville ikke have de store kvaler med det. Om mandagen hvor jeg er på arbejde først og underviser 3 hold om aftenen, der bliver mine smidt i bilen lidt i 8 når jeg kører om morgnen. Så kommer de lige ud at tisse og strække ben når jeg ankommer lidt i 9. Herefter er de i bilen - afbrudt af en tissepause eller 2 - indtil kl. 14.30-15 ca. hvor jeg kører på træningspladsen. Her får de så lov at løbe i halvanden time frit. Mens jeg stiller bane op og gør klar til mine kursister. Evt træner jeg lidt med dem også. 16.30 ryger de tilbage i bilen og holder øje med kursister der kommer og går indtil ca. kl. 20.45 Hvor mit sidste hold er slut og vi har ryddet op. Så kommer de ud igen, får evt lov at hilse hvis der er enkelte kursister tilbage, og får lov at strække ben og tisse, inden de igen kommer i bilen til vores lille times hjemkørsel. Er det verdens fedeste hundedag? nej. Men så længe det ikke er hver dag, så overlever de nok.