Amocca

Jeg har 3 vidt forskellige hunde på dette punkt. Med Karla - min første hund - faldt jeg i træningsfælden. Hun er supergod til at slappe af hjemme og er også fin at have med på besøg. Men ude? Not so much. Hun keder sig og vil lave noge sammen med mig. Nu! Vi er jo ude, det må betyde træning! Det kan omgåes med et bur. johna er det nemmeste hundedyr i hele verden. Hun kan ligge og glo udenfor teltet en hel stævnedag uden at sige eller gøre et pip. Wilma har jeg skulle tvinge ro på, også herhjemme. Som hvalp var der megen burtid og hvalpegårdtid for at slappe af. Hun er supergod til det herhjemme nu og faktisk også når vi er på besøg fx hos mine forældre. Ude i verden arbejder vi stadig på. Hun forventer ikke træning, ligesom Karla, dvs. Hendes uro er ikke rettet mod mig. Den er rettet mod hele den spændende verden der ligger for hendes fødder.

Mine vandskåle er på gulvet, men overvejer absolut et stativ, da cockerdyret gerne vil lege med vandet mad får de som regel som fodersøg eller træning, me. De har madskåle og de placeres på gulvet. Men de er jo også allesammen lige under knæhøjde...

Hvor er han sød

Og så lige et aber dabei. Jeg har 3 tæver. Den ældste tæve har taget fint imod begge, uden det store ballade. Som regel ved at ignorere hundehvalpen til at starte med og knurre hvis den kom for tæt på. Ved den første overgav hun sig efter ca 1 døgn. Nummer to tog vist 5-6 dage før hun var overbevist. Men der havde jeg så heldigvis tæve nummer 2, som synes hvalpen var noget så sød med det samme. Det kan tage lidt tid, og mange har oplevet meget længere tid end det har taget mine, men det skal nok komme.

Prøv at kigge i @korvis tråd om Terkel hvalpen.

Hvad skal de så hedde? Hva, hva, hva?

Lidt balancetræning med to af tutterne. Karla trænede også, men kameraet væltede uden at jeg opdagede det. Så hendes træningssession var en film af loftet i udestuen [video=youtube_share;bitMKsQp6f4]

Ideen er faktisk god, og jeg har brugt det med Karla med succes ved hendes angst for børn i parker o.lign. Er dog ikke helt sikker på, at jeg kan få det til at virke i dette tilfælde. Johna er af typen som går i baglås hvis der "insisteres" på ting. Men det skal da forsøges.

Og her er den hvor vi diskuterer den artikel du her nævner http://www.hunde-forum.dk/debat/40212-dogwhisperer-henrik-l-endnu-engang.html?highlight=Hundehvisker

det kan sagtens tænkes hun har det. Vi bor ligesom i "et hul" og det tordner langt oftere her, end der hvor vi har boet før. Jeg kan huske en enkelt gang hvor jeg er kommet hjem og hun har været ked af det, men det gik over efter en weekend med hygge og aktivitet.... edit. Det har tordnet idag, mens jeg var på arbejde, ihvertfald i Århus, ved jo så ikke om det også tordnede hernede, men hun var glad og fro som altid da jeg kom hjem.

følge mig er intet problem, for hun vil jo helst "kravle ind i mig" så hvis jeg flyttede mig, gik hun med. Men jeg tror det var en instinktiv "beskyt mig" refleks, og ikke et spørgsmål om at blive bedt om det... så er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal kunne arbejde videre med det...

Det giver fin mening, men i det stadie hun var i den anden dag, havde jeg ikke kunnet få hende til at arbejde. Hun var helt væk! Kunne hverken høre eller se eller tage imod signaler eller belønninger. De andre var kolde som kanelis, de sov og jeg tændte musik og lod som om alt var helt tip top, hvilket ikke var specielt svært, da jeg på ingen måde er bange for torden. Jeg har lidt en fornemmelse af, at det egentlig ikke er bragene hun er bange for - jeg tror det må være noget ved trykket i luften måske? For hun begyndte faktisk at være bange inden det begyndte at buldre og hun havde ingen problemer med at være ude mens det lynede... så måske er var det egentlig værst lige før det gik igang, hvis jeg husker tilbage...?

Enten er der torden i det fjerne eller også er der nogen der skyder fyrværkeri af? Johna reagerer dog ikke? Vi har været i haven uden reaktionen, været i huset med havedøren åben og med den lukket. Ingen reaktion fra damen...

Jeg har prøvet at afspille torden via computeren idag. Det reagerer hun overhovedet ikke på. Hun er udemærket klar over, at det kommer fra computer / tv osv. Jeg kan tabe gryder, kaste med nøgler, vælte stole uden reaktion heller. Støvsuger og græsslåmaskine kunne hun ikke være mere ligeglad med.... hun reagerede da jeg væltede cyklen, men det var vist mere for ikke at blive ramt af den - og de andre flyttede sig også... Hvordan filan træner jeg det så? Toget kører igennem vores lille by og vi går gerne op til den gamle perronbro på vores aftenture og ser og hører det køre forbi. Det reagerer hun heller ikke på...

aktiv larm går jeg ud fra betyder at hunden selv skaber lyden? Det tror jeg ikke er så brugbart i det her tilfælde. Hun er jo ikke bange for lyd som sådan - hun er bange for den rumlende torden udenfor... Så ikke nødvendigvis en høj eller pludselig lyd, mere en diffus lyd...

Det er godt nok mærkeligt synes jeg. Men ingen tvivl om, at hun var virkelig bange. Rystede som et espeløv, ørerne helt bagud og gispede i stress... Er det mon muligt at træne tilbage til som det var? Eller må jeg bare acceptere det og håbe at det ikke eskalerer? Jeg husker en hund fra min barndom, som startede som angst for fyrværkeri, så tordenvejr og tilsidst var den bange bare det regnede og blæste, i forventning om torden. Så er det godt nok skidt at bo i danmark som hund!

Johna har altid været supernervefast, nøjagtig ligesom Karla. Du kan skyde kanonslag af, tænde en gravko osv ved siden af de to uden at de rokker et øre... jeg har dog observeret, at Johna har reageret lidt mere på lyde i det sidste halve års tid, hvor hun har været på smertestillende piller on / off. Lige pt er hendes dårlige skulder dog godt behandlet via smertestillende og massage, og hun er i superhumør. Leger med de andre og bevæger sig meget mere end hun har i lang tid. desværre er lydfølsomheden blevet værre? Aftenens tordenvejr endte med at jeg sad med en rystende hund på skødet og meget højt musik for at overdøve bragene. Musikken spiller stadig, men rumlen fra tordnen er så svag nu, at hun har lagt sig til at sove... Men hun var godt nok ked af det, da det var værst. På trods af, at de to andre ikke reagerede overhovedet. nogen der har oplevet noget lignende?

Jeg er nok med Shii her, jeg synes også du overreagerer en smule. Jeg ved, at de fleste mennesker synes mine hunde er skrækkeligt uopdragne, skrækkeligt aktive og "all over the place" agtige. Men så er det jo heldigt, at det er mig og ikke dem der bor sammen med dem så længe Murphy er glad og fro når han kommer hjem fra pasning, så er det vel det vigtigste? På trods af, at hun måske synes han er belastende, så har hun jo været god ved ham. Glæd dig istedet over, at have en hundepasser tæt på! Det er guld værd!

Lige med hensyn til fremmede og kommandoer, så vil jeg nævne, at af mine er det kun Karla der - evt. - ville sætte sig for en fremmed, der bare tilfældigt bad hende om det. Hvis vedkommende havde talt med dem i et stykke tid og evt stak klør 5 i lommen, ja så lider de alle nok af "hånd i lomme" syndrom til at de nok smækkede måsen i jorden på det grundlag. Men "bare fordi du siger det"? nej! De kommer heller ikke på deres navne når fremmede kalder på dem, med mindre de er velkendte, eller folk de ved der falder kiks eller leg af fra... Og ingen af mine er spidser. Karla er lab/dsg, Johna er jrt/dsg (hun kan evt. bruge terrierundskyldningen), Wilma er ft cocker.

Og nu skal jeg så lige returnere den freedog jeg lige har fået hjem

Nogen kom til at købe en Ruffwear Front Range sele til Wilma idag til DM Nu bliver de andre to også nødt til at have dem! men godt jeg fik snakket med damen i boden, for jeg ville have haft købt i XS. Der står at den er op til 56 cm. Hun sagde dog, at jeg bestemt skulle have en S til en hund på 11 kg. Så det købte jeg. Og den sidder som støbt. XS ville være blevet alt for lille er jeg sikker på. Har prøvet den på de to andre også. Karla skal helt sikkert også have en small, Johna er jeg lidt mere i tvivl om, om hun evt. skal have XS... Wilma fik i turkis. Så Karla og Johna må få i pink og orange. Word of warning dog, hvis man har en hund der er ked af at få noget ned over hovedet, så er dette IKKE selen for dem. Den sidder jo super til, i bryst og skulderparti, hvilket gør at hovedhullet er ret lille!

Jeg er alene med 3 styks. Deres hverdag ser ca. således ud: Morgentis mens jeg får tøj på. Morgentur i snor på ca. 1/2 time (omkring 3 km - hvor længe afhænger af hvor meget avis der skal læses). Morgenmad som fodersøg i haven, imens jeg drikker kaffe og bliver klar til at tage afsted. Jeg arbejder 6 timer dagligt, men har ca en times transport hver vej, så de er alene omkring 8 timer. Nogle dage mindre, andre dage lidt mere og nogle dage slet ikke, hvis jeg arbejder hjemmefra. Mandage underviser jeg fra 17-20.30 Så der arbejder jeg enten hjemme, og de er så alene om aftenen, eller også er de med på arbejde i bilen, hvor de sidder det meste af dagen, afbrudt af en lille tur omkring frokosttid og kommer derefter med ud på træningspladsen, hvor de får lov at løbe frit i ca halvanden / 2 timer inden de så sidder i bilen igen, mens jeg underviser og kommer så ud at strække benene igen inden jeg kører hjem. Hvis jeg arbejder hjemme får de en længere tur inden jeg kører ud for at undervise. Tirsdage kører jeg til Vejle efter arbejde for at mantraile med Johna. Her tager jeg tidligt nok afsted til, at Karla og Wilma kan få en gåtur inden Johna's træning. Gåturen er i snor, da vi træner mantrailing i industriområder, hvor der kan komme trafik, og når vi er færdige får de to lov at komme ud og hilse på træningskammeraterne og trisse lidt rundt. Fra slutseptember får Wilma så også jagttræning inden Johnas træning om tirsdagen. Onsdage går Wilma på agility-unghundehold. Der kører vi på træningspladsen efter arbejde. Karla og Johna får en gåtur enten sammen eller hver for sig enten inden eller efter Wilma's træning. Disse gåture er de løse på hele turen. Torsdage går Karla til agility. Her får Johna og Wilma hver en tur for sig selv enten inden eller efter Karla's træning. På Wilma's tur træner vi som regel noget søg eller apportering. Johna's tur indeholder som regel lidt "tantehygge" med en af hvalpene fra hvalpeholdet. Disse gåture er de løse på hele turen. Fredage er vores allesammens fridag. Det er den dag vi går i skoven, kører til stranden eller andet spændende. Så her varierer det om de får lov at løbe løs (strand fx) eller er i line (skov). Om fredagen går vi også aftentur i vores lille by. Weekenderne kan enten være propfulde af fællesture, træning, hundeleg, stævner osv. eller "vi forlader ikke matriklen idag"-dage i haven. Derudover er der jo alt det man ikke lige tæller, men som alligevel sker. fx 5 minutters tricks træning mens man venter på vaskemaskinen bliver færdig osv.

jeg blev skældt ud for at give mine hunde råt svin. Da jeg spurgte hvorfor, fik jeg at vide, at det indeholdt store mængder taurin og det var ikke godt, havde hun fået at vide i barf butikken. Hmmm.... en hurtig googling viser at rødt oksekød og hestekød indeholder mere taurin end svin - så hvorfor svin skulle være værre kunne hun ikke svare på.... Jeg giver stadig mine hunde rå svin, hvis det er det der er på tilbud. Det er dog korrekt, at en del hunde får meget hård mave af svinekød.

Hvad med @Jack og Mette

Men nogen gange er det ikke et spørgsmål om ikke at kunne huske, men et spørgsmål om at udtrykket ikke findes. Eller at man ikke kan finde den nuance af udtrykket man gerne vil udtrykke... Det erfarede jeg ihvertfald i stor til, da jeg kom hjem.