Amocca

Almindeligt brugt ligefrem? Jeg tror aldrig jeg har hørt nogen bruge det. Jeg har hørt kontaktfelter (som en slags bastardiseret oversættelse af running contacts), men jeg tror aldrig jeg har hørt ordet kontaktforhindringer... Var dog overhovedet ikke i tvivl om hvad ðr mentes.

overhovedet ikke. Da jeg kom hjem fra england kunne jeg overhovedet ikke tale dansk

Jeg har tre, de to voksne går sammen, hundehvalpen / unghunden (hun er 10 mdr) er i hvalpegård. Som hvalpe vil jeg helst ikke have dem sammen uden opsyn, både fordi de ikke skal genere den ældre hund med konstant leg, men også fordi jeg synes de skal lære, at når man er alene, så sover man. Der sker ikke andet spændende aktivitet. Sjov og leg og aktivering er bundet til mig - i grove træk. Så jeg ville fortsætte som du gør, med hvalpegitter imellem dem.

Det er ok, vi forstår godt ordet kontaktforhindringer

Hvis du kigger i spanielsforummet, så har PBC faktisk reviewet et par videoer om spanielstræning. Men ellers kan jeg anbefale at finde et godt hold. Jagttræningen er sindssygt fascinerende, men for mig har det også været så anderledes en form for træning, at jeg virkelig har haft brug for at blive "holdt i hånden". Men man bliver helt høj af at se sin hund afsøge sådan en mark og stoppe når den støder noget! Det er vanedannende!

Bare helt almindelige spring - de betegnes som højdespring i reglementet - hvorimod flyvet er et længdespring

For nogle er det sindssygt hårdt. jeg havde en kursist vis hund havde sovet i næsten en uge efter første gang til agilitytræning Og der laver vi jo ikke ret meget andet end at introducere et spring, en tunnel osv. Så rent fysisk har den ikke lavet ret meget, men mentalt var det virkeligt hårdt for den lille hjerne

Jeg tror faktisk de SKAL (?) have vinger, har aldrig oplevet dem uden til en officiel konkurrence. Vil tro det primært handler om stabilitet - altså at springet bliver stående og ikke vælter. Bordet er stadig en del af agility herhjemme, det var væk i en del år (ting går af mode og kommer på mode igen) men må bruges. De er dog ikke så meget på mode lige nu og de skal være med elektronisk timer, hvilket er dyrt, så der er - så vidt jeg ved - fx kun 2 borde i hele jylland. Et hos Sanne og et hos DKK Viby. bord i AG3 i 2013. Barfodet Anna, træt og larmende Karla vinder klassen. [video=youtube_share;hHiLaybV5VI]

Dette er korrekt, hun er meget tydelig i sin "udtale" og iøvrigt også en meget høflig hund

Nogle mener, at hunde har svært ved at læse andre hund med sorte ansigter? Karla har dog som sagt aldrig været i problemer....

Ruffwear modellen anede jeg ikke eksisterede, men jeg er vild med den! Den kunne helt sikkert være en mulighed. Hvis jeg ikke synes at freewalker sidder ordentligt på hende, hvilket jeg kunne frygte, da hun er lige midt imellem 2 størrelser i den... men er der nogen der kan se et sted den kan købes i DK? Edit. Never mind! Hvis man kan taste med sine fede pølsefingre, så kan man nemt finde den! Hurtta active selen ser ikke ud til at have frontmontering af snoren?

Den ligner desværre også en der kan rykke sig rigtigt meget synes jeg. Har bestilt freewalker igår, efter at Wilma jo åd sin vgw. vi må se om den er et match for os, eller om jeg må acceptere, at hun bare ikke skal gå tur i flok...?

Mine 3 er vidt forskellige, men ingen af dem har været særligt udsatte for grimme oplevelser. Karla er en rappenskralde, der råber røv først og spørg bagefter, hvis andre hunde generer hende. Johna er mild og god som dagen er lang og hisser andre hunde sig op, ja så går hun bare sin vej. Wilma er en bulderbasse, der underkaster sig logeså snart hun indser at andre hunde synes det er pisseirreterende at få 11kg buldozer kastet lige i masken. Og bare lige for at du ikke skal leve i frygt, så behøver et overfald som hvalp ikke at ende som Jack! Johna blev overfaldet af en kællingetæve til et agilitystævne, da hun var 9 uger gammel. Tæven samlede hende simpelthen op i farten og ruskede hende! Havde heldigvis ikke ordentlig fat, så hvalpen ryger ud af munden på hende og flyver gennem luften. Jeg var sikker på, at det var den hundehvalp! Skadet for livet! johna? Tja, hun rejste sig op, rystedee sig. Gik tilbage til mig og Karla og fortsatte tilværelsen fuldstændigt uændret. 4 år senere har hun aldrig haft en konflikt og elsker stadig alle hunde og alle mennesker.

Men så går det virkelig ikke, at du tager nogle af knoglerne!

Jeg lever med tre tæver, dog ikke goldens. Den ældste blev steriliseret som 6 årig, grundet falske drægtigheder der blev værre og værre. De to andre på 4 år og knap 1 år er stadig intakte og får lov at forblive intakte medmindre der er en helbredsmæssig årsag til at sterilisere. jeg har ikke fortrudt at den ældste er blevet steriliseret, men hvis jeg kan undgå at få mine hunde i narkose, så gør jeg det helst! Min den ældste har ikke rigtigt noget underuld, så har ikke set pelsændringer. Det har jeg tilgengæld i næsten alle andre hunde med halvlang og lang pels. Det er som om underulden går amok? temperamentmæssigt har det hjulpet hende meget, hun har en meget længere lunte overfor fremmede hunde nu.mhun bliver aldrig en oversocial hund, men hun er blevet bedre til ikke at tage alt som en provokation. Det har ikke ændret det indbyrdes forhold i flokken. Hun er stadig førertæve. Vi kæmper dog noget med vægten! Hun bliver tyk bare hun går forbi sin madskål og hun er kronisk sulten!

Vi har bøvlet lidt med duer i den forgangne tid. Wilma har tøvet meget i opsamlingen. Har fint udløb, men stopper op og skal lige undersøge duen før hun samler op (hvis hun overhovedet samlede op, hvilket ikke var altid!). Dette har undret mig lidt, da hun ellers har været totalt kold overfor alle typer af emner og at putte dem i sin mund - inkl. metal. Men vi har brugt tid på at lege med en død due i haven og pludselig gik der åbenbart en prås op for damen. Nu er der ingen tøven i opsamlingen. Hun holder max speed i udløb og opsamling. Grebet på duen kan så debatteres Og, nu er hun så glad for sin pipper, at hun ikke altid liiiiige mener, at hun skal aflevere den igen :stupid:

Hold kæft hvor er de søde de små pølsepantre

Superhurtigt svar, de har rester, men kun den allerstørste størrelse tilbage. Må nok bare æde den og købe neonversionen.... Eller opgive sport og leve med neopren.

Tak @korvis , det havde jeg overset. Har sendt mail til dem. Kan finde rester af den gamle sport T-sele derinde, men ikke halsbåndene.

Hmmm? Intet på deres hjemmeside i nogen af kategorierne?

Er det virkelig helt umuligt at opdrive et par Hurtta sport halsbånd nu om dage? jeg er klar over at modellen er udgået, selvom jeg ikke forstår hvorfor, jeg synes de er hundrede gange bedre end de nye neopren halsbånd fra Hurtta. http://www.alttilhundogkat.dk har rester, men kun i de hidsige gul/orange farver. Men hvis det er helt umuligt, må jeg vil leve med dem Jeg søger 3 styks med klikspænde i str. 1 30-40 cm. Farverne er underodnede, så længe det ikke er neonfarver.

Meget! Jeg har skrevet til butikken. Men jeg hælder nok mest til at prøve small efter at jeg købte medium i gentle leader versionen, og den er jeg ret sikker på var for stor, selvom den kunne spændes helt ind og dermed passe hende, men selv med karabinhagen i både sele og et halsbånd, hang den den virkelig langt nede.

Nu har vi brugt vgw selen i en måned. jeg var absolut heller ikke tilfreds med den, synes den sad ligeså elendigt som den anden - og nu er den død, da Wilma i et ubevogtet øjeblik fik gnavet remmen der går ind mellem benene over Så nu prøver vi freedog istedet. Men irriterende nok, så hedder str Small 41-53 og str- M 54-63. Wilma er 53-53,5! Ville I købe en M? Det gjorde jeg jo i gentle leader modellen, og den tror jeg var for stor... Men det ville nu også være træls, hvis den lige præcis er for lille til hende...

Præcis - de er bare lidt for meegt "in your face" agtige til det fleste hunde. Wilma kommer super ud af det med andre cockere. Men nærmest alle andre voksne hunde har et tydeligt "åh, gud, hvad er der galt med den? få den væk"- look i deres ansigter, når hun kommer buldrende hen i fjæset på dem At hun ikke har fået et lag tæsk endnu skyldes mest af alt at jeg er ekstremt diskriminerende vedr. hvem hun får lov at være løs sammen med (og at mine herhjemme stadig anser hende for en (kæmpestor og tung) hundehvalp)

Ok. Tror dog ikke det er for os. Dressurdelen af jagthundetræningen har vi godt styr på. Ved os er det mere de færdigheder der gælder det "reelle jagtaebejde" der halter; søget, markeringerne og dirrigeringerne på afstand og tildels stopfløjtet på afstand, selvom det dog begynder at ligne lidt det det skal. Dette er 100% på grund af min manglende erfaring indenfor arbejdet, så jeg tøver med min selvtræning på grund af manglende selvtillid og tro på, at jeg gør det rigtigt. Vi har meldt os på et unghundejagthold nu, tænker det er mere det jeg søger.