Amocca

Virkelig? Mine de to ældste - som er samme type race/blandingsmæssigt - er som nat og dag efter henholdsvis 7 og 4 år i min varetægt. Den yngste er en hel anden type, så sværere at sammenligne, men minder ikke umidelbart om de andre. Tror det eneste de reagerer 100% ens på alle 3 er når der kommer gæster (hvor jeg virkelig burde lære dem bedre manerer)

Hmmm. Det kunne da godt være man skulle overveje en færdighedsprøve med hende... Kan godt forstå du gerne vil møde hende hun er også en usædvanligt charmerende lille blondine - siger jeg helt upartisk Edit. Nej hun bliver først 1 år i slutningen af oktober.

Johna er pensionist nu. Hun er på dagligt smertestillende og massage og skal leve indtil kroppen ikke holder længere Jeg tror desværre nærmere det har været mig selv og al min sygdom og depression og stress der har taget livet af agilitylysten - selvom Karlas skade selvfølgelig ikke hjalp. I en periode havde jeg jo slet ingen hund at løbe med... Nu må vi se om jeg får lyst igen. Jeg synes sjovt nok stadigvæk, at det er sjovt nok at undervise i agility

Nå... Willewup skal jo lave et eller andet i efteråret. Vi fortsætter med jagttræningen, men føler at dyret har brug for mere end 1 gang om ugen på hold. Så hun bliver meldt til hvalpe ag også. Jeg er lidt spændt på hvordan jeg kommer til at have det med det - jeg har ikke lyst til at løbe agility nemlig, så har jeg mon lyst til at starte en agility hund op? I know not... men nu må vi se. Willewupdyret er 9 mdr nu og rendyrket unghund med ombygning på førstesalen. Men hun er skarp i hovedet og vil hjertens gerne arbejde - helst med øvelser hvor man også flytter sin krop ud af stedet! *These legs were made for running!*

lyde er jo noget helt andet end andre hunde. Men jeg kender godt det med at man ikke synes det giver mening.... Johna kan ikke håndtere den lyd facebook messenger siger, når der kommer en ny besked. hun forlader seriøst rummet med halen mellem benene Karla kan ikke have når folk laver pruttelyde med læberne man kan starte en gravko ved siden af dem begge uden de blafrer med et øre - det giver ingen mening!

Jeg går kun sammen med hende, når alle kan være løse, så jeg ikke skal leve med skammen

Mine hunde er små og søde. Jeg ved det godt og jeg synes det også selv. De to yngste vil hjertens gerne hilse på alle, den ældste vil hilse på et fåtal. Generelt så hilser jeg ikke gerne i snor, hvis jeg kan slippe. Det er dog ikke altid jeg kan det, for folk vil så gerne, at deres hund skal hilse på "de små søde hunde"... Det er i teorien også ok, men der er bare nogle lidt andre kræfter i spil, når man går med en flok. Selv da jeg kun havde een hund undgik jeg at lade hende hilse på en flok hunde i snor, nok mest fordi jeg var nervøs for, at de skulle blive viklet ind i hinanden. Men det er åbenbart ikke noget folk generelt undgår. Hvis min førerhund - som ikke gider andre hunde - bestemmer sig for at sige "pis nu af for helvede", så følger de andre altså gerne trop! Og så står jeg med tre hunde der skaber sig, og det gider jeg egentlig ikke! Jeg synes ikke dette gjorde sig gældende, da jeg kun havde 2. Hvordan med I andre der har mere end 2 hunde. Oplever I også, at de kan hidse hinanden op på en hel anden måde, når de er i snor? Og at folk ikke fatter, at det kan være en dårlig plan at sende deres hund lige ind i sådan en flok?

Men nu kommer du nok heller ikke jævnligt sammen med et menneske der har 11 hunde, og som kan gå med alle 11 i snor på samme tid, uden at en eneste af dem trækker :supid: så føler man sig godt nok lidt skamfuld, at man ikke kan få sine 3 til at gå ordentligt!

Vestfyn plejer at være et superhyggeligt lille stævne.

Kender ingen der træner der fast, så det aner jeg ikke

Tror måske at @Missminelli træner der? Men er ikke sikker. Og heller ikke sikker på, om hun træner rally faktisk edit. Argh kan ikke få lov at tagge edit igen, det er så fordi jeg skriver hendes navn forkert @Miss_M

hvorfor har du smidt din ud? Det virkede ikke for dig? Eller?

De to atore gå faktisk ganske fornuftigt her i huset. Johna skal lige mindes om ikke at trække en gang imellem, men generelt ok. Når Wolma så går i gang med sin bryggerhest-imitation, så hopper Johna dog gerne med på vognen og så er det faktisk pænt irriterende at gå med dem!

Godt at høre, at man ikke er den eneste der åbenbart er for dum til at kunne lære køter 3 at gå i snor hvis den er for stor siger jeg til, så kan du overtage og jeg kan bestille en small istedet

tak for tanken, men har under alle omstændigheder bestilt en jeg burde selvfølgelig bare træne det mere med hende, men når jeg kommer hjem fra arbejde synes jeg bare ikke jeg kan byde de andre kun at tage en hund ud og så forlade dem igen, så eftermiddag og aftensture bliver altid i flok, andet er der ikke at gøre. Og så bliver det svært at træne intensivt. det som jeg har gjort de sidste par dage med at stoppe konstant er de to store ihvertfald virkelig trætte af - ja det er Wilma sikkert også og jeg er også.

:ae:Det gør mig ondt. Føler med dig.

:hmm: så bliver jeg da godt nok i tvivl om Wilma alligevel skulle have haft small. Hun har selvfølgelig godt nok et dybt bryst, men.... nå. den er bestilt, så må den jo byttes hvis den er for stor

Det kan godt være det bliver nødvendigt. Wilma er 53 rundt bag forbenene og størrelse small var op til 50 cm. Så blev nødt til at bestille medium, som går fra 51-68 cm. Så den skal jo nok spændes mere eller mindre helt ind.

Ideen ser ud til at være nogenlunde den samme. Vi satser på at det giver os allesammen mulighed for at gå en hyggelig tur i snor sammen og ikke en hvor vi bruger halvdelen af turen på at stå stille mens Wilma bakker ind på plads

Jeg tror jeg prøver. Jeg har fundet den til omkring 100 kr. Så der er jo ikke så meget at tabe. Det er denne her jeg har bestilt. Snakker vi så om den samme?

Ja, sær overskrift, men jeg ved ikke lige hvad de egentlig hedder, men de der seler, hvor snoren monteres foran, så hunden trækker sig selv i en cirkel, hvis den trækker... giver det mening? Når jeg går med Wilma alene kan hun godt gå pænt - såfremt der ikke er alt for mange forstyrrelser - men når jeg går med alle tre, så trækker hun som en hest! Hun skal og må være forrest. jeg er ved at blive sindssyg og havde egentlig intensiveret gå pænt træningen i flok, men den anden dag tog det mig 1 time og 10 minutter at gå lidt under 2 km og det var hverken jeg eller hundene specielt tilfredse med.... Det eneste alternativ er at have hende gående på plads i lineføring. Så går hun nydeligt ved mit ben, men så går hun jo ikke "tur", men går og glor op på mig.... Så overvejede sådan en træk dig selv rundt i en cirkel, din spade, sele.... men kan det overhovedet gå, når man går med 3? Nogen der har erfaringer? Jeg synes måske at kunne huske, at @PinPoynter havde erfaringer med den?

det tror jeg ikke nødvendigvis du kan regne med. Karla er den jeg ville have forventet ville gøre det, hvis nogen af mine hunde skulle have gjort det. Hun anser hele verden for at være hendes eget personlige Nina Ottesen spil. Men jeg har aldrig oplevet hende flytte noget fra en soveplads. Johna, som jeg observerede flytte noget igår, er en terrier/gårdhundeblanding og virker ikke som typen hvor det er studenterhuen der strammer hun har ingen andre problemløsningsevner end:det dufter af mad, æd det! Hvis det ikke kan ædes (fx et hundespil), giver hun som regel op. jeg skal selvfølgelig heller ikke kunne afvise, at eksemplet igår rent faktisk handlede om at hun gik efter pinden. Men da hun så stod i kurven tænkte: næh, en seng, jeg er træt!

Ha! Jeg har her til aften oplevet Johna flytte noget! Wilma havde efterladt en pind midt i den kurv Johna ville sove i. Johna går op i kurven, tager pinden i munden, går to gange rundt om sig selv og lægger sig. Spytter herefter pinden ud i kanten af kurven!

Afhænger vel af hvor udspekuleret han er? Karla er frygteligt snu og der hvor vi boede før stod vores meget dybe sofa op af væggen. Hvis man sagde 'nej, du må lege selv' hvis hun kom og bad om at spille bold, så endte bolden altid på magisk vis inde under sofaen, så man var tvunget til athjælpe med at få den ud igen (og igen og igen - hvis hun fandt et let offer, som fx en gæst, der ikke forstod, at hun gjorde det med vilje)... det var helt sikkert bevidst. Hun legede tættere og tættere på sofaen, for tilsidst at skubbe den ind under. Selv prøve at få den ud (reglen i vores hus er, at man skal forsøge selv først) og derefter bede om hjælp.

søde lille krølle. Hvordan går det med ham? Har han sin egen tråd?