Amocca

Karla havde aldrig været udenfor lejligheden hun var født i, da jeg fik hende hjem 8 uger gammel. Hun var fuldstændig panisk da hun første gang skulle skide på græs. Hun ville bare ind! For hun skulle jo på toilet og det foregik altså på fulv i hendes verden! på trods af det, så er hun den af mine hunde dr var hurtigst renlig. Jeg stolede på hende, da hun var 11-12 uger allerede. Men hendes personlighed hjalp også, for hun er sippet! johna er et lille svin og hun var heller ikke 100% renlig før hun var 5-6 mdr. Wilma har gået til døren siden hun var 8 uger, men vi har stadig uheld flere gange ugentligt alligevel. Især om aftenen, når hun leger inden hun skal sove. Så mærker hun tydeligvis ikke hun skal tisse før det er for sent. tålmodig og bliv ved med at tage ham ud. Så kommer det ligepludselig

Mine har heller ikke tendens til at være udbryderkonger, jeg har dog alligevel hegn på 120 cm ud mod vejen - men det skyldes mere, at jeg vil holde andre ude! Da jeg lige flyttede ind var der 60 cm ud mod vejen, og vi fik besøg af et par hanhunde, da den yngste var i løb! Rundt i hækken står der bare 60 cm hegn.

I tidernes morgen, da vi skulle have hund nr 1 og også senere hund nr 2 nedlagde min daværende mand totalt veto mod pudler, men efter et par år med to gårdhundeblandinger begyndte han godt nok at overveje tanken om en fældefri hund. Han hadede hundehår på tøjet med en passion der sagde spar 2... nu endte vi jo så med at blive skilt, så min 3 hund kunne blive en der fældede også

jojo, men jeg tror bare ikke vi er ens indrettet på det punkt. Jeg tror ikke jeg kunne holde mig i 12 timer - selv ikke hvis jeg sov i størstedelen af dem. Det kan mine hunde sagtens. Når jeg kommer hjem efter 8 timer har de på ingen måder travlt med at skulle tisse

Ozzie er Karlas soulsister Jeg tror næsten det er det Karla synes er mest væmmeligt ved at få hundehvalp - at den kan finde på at tisse på gulvet! Så man kan komme vandrende igennem huset på sin vanlige vej, og så skal man pludselig lave vanvidshop flere meter til siden, fordi der er en sø af klamhedstis!

kan mindre hunde holde sig kortere tid end større? Mine har som sådan ikke mulighed for at besørge (medmindre de gør det på gulvet), men jeg er aldrig kommet hjem til uheld - heller ikke fra hundehvalpen, når de er alene i 8 timer og heller ikke de dage det har været længere. Den dag jeg var væk i 10 timer havde hundehvalpen MEGET travlt med at komme ud, da jeg kom hjem, men de to andre var, som normalt, ikke specielt trængende... Men ellers, hvis jeg skulle teoretisere over pensionstanken, så er grunden til at mine ikke kommer i pension, netop den manglende menneskekontakt. Mine er ligeglad med plads og materielle goder, de skal have selskab.

kan mindre hunde holde sig kortere tid end større? Mine har som sådan ikke mulighed for at besørge (medmindre de gør det på gulvet), men jeg er aldrig kommet hjem til uheld - heller ikke fra hundehvalpen, når de er alene i 8 timer og heller ikke de dage det har været længere. Den dag jeg var væk i 10 timer havde hundehvalpen MEGET travlt med at komme ud, da jeg kom hjem, men de to andre var, som normalt, ikke specielt trængende... Begge mine de voksne har holdt sig i op til næsten 1 døgn, helt frivilligt, grundet elendigt vejr...

Mine de to store har hele huset at være i. Hundehvalpen er i entreen. Den er vel ca 9 kvm. Hvor meget plads de har, tror jeg i store træk er ret ligemeget for mine, for de sover det meste af tiden de er alene. Hvor længe de må være alene? Tja. Hvis livet var ideelt, så var jo aldrig alene, men de sætter nok også pris på, at jeg har råd til at fodre dem så de er alene hjemme mellem 6 og 8 timer dagligt, 4-5 dage om ugen. Enkelte dagen bliver tiden længere og det tager de heldigvis uden at kny. de to sidste kan jeg ikke svare på, for mine har aldrig været i pension og kommer det forhåbentlig heller aldrig.

til den nette pris af 69 kroner hos Hööks

Da jeg var yngre var jeg til store hunde. Det er det vi altid har haft i omgangskredsen: doberman, schæfer, skt bernhard, airedale terrier... så det var det jeg mente jeg også skulle have. Da det endelig blev aktuelt at få hund, var jeg 30 år gammel og mit liv og mine ønsker til kræet havde ændret sig en del. Jeg startede med at ville have en dansk/svensker eller en cavalier - søgte en mindre hund, som var til at bære, da jeg skulle op og ned af mange trapper dagligt, og som var til at have med overalt. cavalieren blev dømt ude pga sygdomme. så det skulle være en gårdhund. indtil min daværende mand blandede sig og ville have en lab. Så vi endte med Karla. Min one and only! Da Johna skulle findes var jeg dybt involveret i hundetræning og agility. Jeg ville have endnu en hund at løbe med og en hund der passede til Karla. Så jeg var igen tændt på gårdhunden, men havde siden Karlas ankomst mødt rigtigt mange gårdhunde. Mange af dem nervøse og tilbageholdende og med tavle var de for "kornfede" og tunge. Så uden tavle skulle kræet være og da jeg fandt en med terrier blandet i, tænkte jeg: YES! Drive og hids. Den tager jeg. Men ak. Johna vidste ikke, at en jack russell var en brugshund. Så hun valgte kun at tage terrierens egenhed med. Udover det er hun mild som en lillebror ost. Sød og rar og en charmebøf og hende og Karla er SÅ gode sammen - men en arbejdshund er hun ikke! Da muligheden kom for at få en tredje hund turde jeg ikke binde an med et blandingslotteri igen. jeg havde været sindssygt heldig første gang og (u)heldig anden gang (afhængig af hvordan man ser på det), så denne gang skulle det være en race jeg var 110% sikker på ville arbejde. Havde det været for tyve år siden havde jeg nok fået en schæfer Men efter flere år i agilityverdnen var jeg absolut ikke længere hyrdehundefan. Tilgengæld havde jeg jo tilbragt de sidste 6 år med at kigge på Sannes fantastiske ft spaniels, og set deres drive, power og arbejdsiver i alt hvad de foretog sig. Så der endte jeg. Jeg er håbløst forelsket i min hundehvalp. Hun er helt fantastisk at arbejde med. Hun får mig til at huske hvor sjovt det var at arbejde med Karla, da hun var hvalp. Hun giver og giver og giver! Lige nu og her hvis du spurgte mig, så bliver det endnu en FT spaniel næste gang. Men der går forhåbentlig rigtigt mange år før jeg behøver at træffe det valg, og hvem ved om mit liv og mine ønsker har ændret sig igen på det tidspunkt?

I må nøjes med dette, for tror jeg har glemt min mobil på arbejde

Mine hr fået fine nye lilla matchende seler. Og en skrækkelig masse tyggeting: nakkesener, kaninører, tørret kallun, tørrede lunger og noget oksenoget, som er knap så hårdt og mere knaseagtigt

Mine kan snildt ligge i deres bure i bilen en hel arbejdsdag, hvis jeg er tvunget til at tage dem med på job. Burene er 60 cm i længden, så de kan lige præcis strække sig ud, men ligger som regel krøllet sammen.

Bliver lige nødt til at opdatere i denne tråd, da jeg havde en "morsom" oplevelse i nat / morges. Hundehvalpen havde - for første gang i sit liv - åbenbart pludselig skullet skide midt om natten, og jeg havde ikke registreret at den (måske) har prøvet at vække mig. Klokken 04.20 er Karla nærmest manisk i sine gentagende forsøg på at få mig op. "Du skal op, nu! nu! nu!" Hun er så insisterende, at jeg til sidst kapitulerer og rent faktisk vågner, selvom jeg er ret muggen på hende over denne opførsel! Hundehvalpen sover, Johna sover - hvorfor fanden karter hun rundt? Hun hopper ned af sengen, stirrer bebrejdende på den stinkende hvalpebæ der ligger for enden af sengen og går til trappen - for hun vil UD af soveværelset! Hun kan ikke være i rum med den lort - hun kan ikke selv komme ud af soveværelset, for er er babygitter for trappen, så hundehvalpen ikke kan falde ned. Hun kommer ud og går prompte ned og sover videre i sit bur. Jeg tørrer lort op, hvilket vækker hundehvalpen. Johna sover videre - det kan ikke kkomme hende ved, at der lugter af lort i soveværelset.

Min den ældste gik på asfalt daglig i minimum 1 time om dagen i de første 6 år af sit liv - hun vejer 9 kg - nu om dage går hun sjældent på asfalt. Men på trods af dette, så har hun altid haft relativt sarte ømskindede poter. Ikke at de "går i stykker" som sådan, men hun kan fx slet ikke holde til at gå på saltede fortove uden at halte og har det også svært ved længere tid i på is eller sne. Den anden kan gå mindst 5 gange så langt før hun begynder at beklage sig over noget ved gang på saltede veje, is og sne. Men hun er selvfølgelig også part terrier, så måske handler det om en anden smertegrænse og ikke om, at det ikke gør ondt???

jeg tror hun mener, at hun skal løbe bagom tunnellen?

Når hun selv tuller rundt, så får Wilma (15 uger) lov at gøre som hun vil. Når hun leger med de andre holder jeg øje. Med Karla kommer det naturligt, Karla stopper selv legen efter max 10 minutter og siger slut. Men Johna skal jeg desværre ofte hjælpe dem, da de to kan køre hinanden op i en spids. Jeg plejer at stoppe dem efte et kvarters tid, hvis hundehvalpen bliver ved ryger hun i bur. Så falder hun som regel bare i søvn.

Je kender et par skarpe pudeltæver, men faktisk ikke nogen hysteriske. Alle dem jeg kendr er dværgpudler og fælles for dem er, at de vil arbejde røven ud af bukserne og de er intelligente. Måske ikke så modige som nigle amdre racer, men heller ikke tøsedrengeagtige... jeg har et par corgier på mine hold og har også haft glæden af at stå for agilityintro til corgidag et pr gange. Corgier er fantastisk sjove, men ikke noget jeg selv ville eje og ihvertfald ikke hvis jeg ville træne med dyret. De kan godt, hvis de gider og det kan jeg personligt ikke arbejde med - men jeg er også en ekstremt doven anlagt hundefører. De corgier jeg kender gøer en del. Men om det skyldes mangel på opdrgelse og om de gør det derhjemme ved jeg ikke. Jeg møder dem kun på træningspladsen.

Har du fortalt ham, at sådan en ikke fælder?

Dansk svenskere gør. Punktum. Det er en af de ting de er lavet til, og de fleste af dem tager deres alarm-hunde arv alvorligt! Du kan sikkert finde talrige folk der vil sige: min gårdhund gøer aldrig! Men som hovedregel, så ER det en gøende race. Du kan træne dig ud af meget af det, men det forsvinder ikke helt. Har i overvejet en løwchen? Små fikse kræ med lange ben. Får du fra de rette linjer, så vil de gerne arbejde så vidt jeg har forstået.

Det forstår jeg sagtens - men nummer 3 til DM i år i lille var en gårdhund Men ja, der er gårdhunde uden nogen former for drive. De er ikke som sådan aggressive nej, men de leger hårdt. De tackler og bulldozer - eller min hvalp gør ihvertfald Det er en MEGET anderledes hund end en gårdhund! Både overfor andre hunde og at arbejde med. Den er superfed og jeg er håbløst forelsket i min hundehvalp og spurgte du mig lige nu, så skulle jeg aldrig have andet end FT cockere igen. Men "de kloge" siger, at jeg liiiiiige skal vente til hun rammer en 6-8 måneder hvor djævlehornene vokser ud og halen bliver takket

Hvorfor egentlig ikke endnu en dansk / svensk? Mine to ældste er begge primært dansk svenskere, og selvom de begge er glade for Wilma (ft'eren) og jeg er sikker på, at de nok skal få glæde af hinanden, også i det lange løb, så er der bare noget specielt imellem de to. Fordi de har "fælles interesser". Cockeren har tydeligt andre interesser end de to når de alle bliver sluppet løs på gåture.... Mild er i øvrigt heller ikke et ord jeg ville associere med en FT cocker. De er bløde at arbejde med ja, men de er lavet til at gå i hårdt terræn, så de går hårdt. Men jeg er jo ny ejer af racen, omend jeg kender en hel del af dem. Og hende jeg har kommer fra en mor der går meget hårdt, så måske er jeg farvet af det?

Blød og følsom, så tænker jeg at en sheltie vil være dit bedste bud. Min FT cocker hvalp er ihvertfald ingen af delene og fik hun lov, ville hun terrorisere Johna, som ikke siger fra og ikke kan finde ud af at sige "slut" når hun ikke gider mere.... Med sheltier skal du se dig for, nogle af dem er nervøst anlagt og har ikke meget drive. Men finder du de rigtige linier, så er sheltierne jo uovertrufne på agilitybanerne i lille og mellemklasse. Den almindelig cocker har jeg ingen erfaringer med, men jeg har godt nok mødt mange der var skudt i roen temperamentsmæssigt og som jeg absolut ikke ville hverken eje eller have. Har dog også mødt et par flinke, så der er sikkert fine cockere derude. Men igen tror jeg man skal se sig godt for. Der er et par fine standardcockere der løber agility her i jylland.

Jeg tænker fordi de har en hund i forvejen og et lille barn?

Jeg tror du stadig kan indmønstre med broholmere og dansk/svensk gårdhunde. Men det kræver jo så at specialklubbens dommere af disse racer bedømmer, at hunden ligner standarden godt nok til at kunne give noget til fremtidig avl