Amocca

jeg bruger klikker til indlæring, men jeg er ikke altid konsekvent, for jeg glemmer altså tit at have den med men når vi træner hjemme i køkkenet bruger jeg den altid.... Karla elsker når jeg viser hende klikkeren og fiser ud i køkkenet og er allerede igang med en større sekvens af sit / dæk / pote / vinke / rulle når jeg når derud Jeg synes ikke at klikkeren gør det upersonligt, den gør det bare nemmere for mig at ramme del-momenter helt præcist... fx da jeg skulle lære hende dæk - hun dækker ikke naturligt.... hun sætter sig naturligt og hvis der så går for lang tid så kommer poterne i vejret og så begynder hun ellers at hoppe.... derfor var det en stor hjælp at kunne klikke på delmomenter ved indlæring af dæk... altså klikke hende bare hun gik ned i forbenene... Det er som sagt ikke altid jeg husker at tage klikkeren med, men det er ok, for ordet "dyyyygtig" er også betinget til at betyde det samme.... jeg er bare mere præcis med klikkeren - i mine øjne ihvertfald

ja men nogen gange lyver krak og det er ikke godt for navigations spassere...

det ser jo ud til at vi får fantastisk vejr til vores lille træf nu håber jeg bare at jeg kan finde vej - DET er ikke en af de ting jeg er berømt for at kunne nemlig

det kan faktisk også godt være svært at forbyde hende ting nogengange men jeg bliver ved med at gentage mantraet "Ja, det er sødt nu, men er det sødt når en stor voksen hund gør det?" inde i mit hoved..... Det plejer at hjælpe mig når jeg skal sige "nej"

Karla lystrer mig, min mand og min svigerfar.... alle andre glor hun bare på... min lille fætter på 8 år fik hende dog til at gi pote sidst de sås...

Min mand putte nutte snakker til Karla konstant.... "Fars store pige", "fars lille skat", "er du fars puttehund" osv osv.... og han som svor at han aldrig ville kalde sig selv for "far" når det galdt hunden og han kalder også mig for mor når han taler til hende

ellers kan din opdrætter nok give dig en fin forklaring på hvordan det normalt foregår... Jeg ved desværre heller ikk noget som helst om at avle...

Ja min hund har fattet det nu... igår aftes fandt hun et gammelt ulækkert tyggeben på fortovet (det var ikke vores!) det samlede hun op og bar stolt afsted med op i parken, da vi nåede legepladsen gravede hun et fint lille hul i sandkassen, smed benet i og dækkede til med snuden.... så gik vi en hyggelig tur, vendte tilbage til legepladsen til slut, tænkte at når hun nu havde været så glad for benet skulle hun have lov at få det med hjem, så jeg fiskede det op (det stak lidt op af hullet) og tilbød hende det... Hun så dybt forfærdet ud over at det ben pludselig var der igen og tog det resolut, løb over i den anden sandkasse og gravede et dybere hul, smed benet i og dækkede til igen... så! kunne vi gå hjem...

hvis det er regnestykket, så er jeg jo kun 18

Karla har altid legebrummet meget, men når man hører hende knurre rigtigt - af en fremmed mand udenfor vores hoveddør - er man slet ikke i tvivl om at det andet bare er en "hyggelyd"...

min fødselsattest siger vistnok at jeg bliver 31 i år, men jeg er ret sikker på at den lyver

jaaah

jep jeg tror ellers billede 2 ville have været godt .... der er fartstriber i bladene, men det ser ud til at hunden træder ret klart frem - ihevrtfald den del af hende der kan ses på billedet

også mig - hvis jeg er heldig kan jeg få et relativt skarpt et af hende langt fra... men tæt på sker der det som sker på billede 2... hun er løbet forbi inden jeg når at tage billedet

hun er vokset ca 10 cm og 4 kg så hun er blevet en del større Og så har hun fået et smallere ansigt med langt mere karakter :hjerte:

min hund bliver kæææmpe der er 7 uger imellem de 2 billeder

lige lidt flere.... Man skal ikke vende ryggen til min hund i et sekund, hun har nemlig fjedre i benene og vupti så stod hun på et bord se hvor fint jeg kan gå på plads karla nyder en pind Det sidste billede er super dårligt og hun ligner en ged men synes lige i skulle se lidt af vores smukke træningsplæne, som ligger oppe bagerst i parken

Karla og jeg tog en tur i parken idag, og det blev lige til lidt billeder fra en dejlig eftermiddag.... Karla fandt en efterladt træklods, der skulle undersøges.... så skulle der snuses godt i de nedfaldne blade... "må jeg venligst få en godbid, tak" og på de sidste 2 har vi godbidssøg i græsset

ja, jeg foreslog jo måneden kategori fordi det er en af de ting jeg er allerdårligst til selv... at tage billeder i fart.... Idag har jeg så været i parken, dog med det dårlige kamera, som har verdens lææææængste lukketid... Men jeg er bange for at det ikke så meget skyldes kameraet som fotografen jeg valgte at tage 2 af "misserne" med også - fordi jeg synes det var morsomt

Karla fik et stykke pizza der var tilovers fra igår... den var hun meget optaget af.... Først skulle hun lige overbevises om at Pizza spiste man IKKE i sofaen... "hvad mener du med "ned", mor?" Og hvis man nu tilbød at dele, så kunne det være det kunne foregå i sofaen :blink: Til sidst skrabte hun al fyldet af og år det og gik derefter i haven hvor hun begravede bunden

Herhjemme er Karla en total stræber... det samme af og til til træning... men andre gange er hun bare fransk klovn og terrorist.... som mener, at alle de andres koncentration også skal ødelægges fordi hun ikke gider....

hold da kaje - min bette tøs må være meget mådeholdende.... hun har endnu ikke reduceret antallet - men en hel del af dem er efterhånden halve... mit bud er at en sådan tyggepind hos os holder i ca 3 måneder

du kan have fat i noget der

imponerende Maggie Det er først nu - eller i de sidste 2 uger ca - at Karla overhovedet kan få bare lidt reduceret i dem... Hun har altid elsket at tygge i dem, men i de første mange uger lykkedes det kun at gøre enderne lidt snaskede

vi fik at vide den første gang på hvalpeholdet at det måtte vi virkelig ikke lade vores hunde gøre, og da slet ikke løbe med dem i munden.... Jeg går ud fra at det er lidt a la børn der ikke må løbe med en saks i hånden? Men Karla har nu altid fået lov alligevel Hun elsker at finde, angribe og tygge lidt i pinde og af og til gider hun også at bære dem lidt rundt... jeg tror på, at glæden ved legen med pind langt overstiger risikoen ved legen med pind... og som bevis på hvor uansvarlig en hundeejer jeg er