Nu er vi med på Stellz hold, hvor træning bare var øv og på det nærmeste pinligt idag
Vi har fået ny træner på vores hvalpehold - idag var første gang med den nye træner - så vi gennemgik de ting vi havde lavet indtil videre, så hun kunne se hvor langt vi var nået....
Eller det vil sige, de andre gennemgik de øvelser vi havde trænet indtil videre, og Karla spillede fandango
Da jeg til sidst sagde: "det er da en trøst at hun kan alting så fint derhjemme" fik jeg at vide, at NEJ, det var ikke en trøst - hun skulle også kunne dem her... og ja, det skal hun da, men hun er jo kun lidt over 4 måneder...
I det hele taget tror jeg at den nye træner og jeg kom skævt ind på hinanden vi skulle dække og da jeg sagde at vi generelt ikke dækkede på vådt græs, sagde hun, at det skulle vi så træne noget mere...
Vi har ikke trænet det overhovedte, da vores anden træner sagde, at det var ok at hvalpene uden underuld ikke dækkede på det våde græs af hensyn til risikoen for blærebetændelse.... om hun havde ret i det, ved jeg ikke, men det har været grunden til, at jeg aldrig har krævet at hun skulle dække i vådt græs - hun kan jo alle andre steder... men det SKAL hun ifølge ny træner....
Efter ca 3 kvarter skulle vi gå pænt i snor med kontakt, og stoppe op med kommandoen "stå", her var Karla (og også lidt jeg) brændt helt sammen inde i hovedet, så hun kunne overhovedet ikke høre mig.... hun hang bare i en 30 graders vinkel ude i enden af snoren.... lige meget hvor meget jeg hujede, peb og sagde sære lyde og hoppede op og ned... godbidderne (smuldret bøf) var heller ikke noget hun gad overhovedet at have med at gøre.... suk...
Til hvilket jeg sukkede og sagde: "det kunne være vi bare skulle tage hjem, Karla" men det måtte vi ikke, ifølge ny træner, for det var bare Karlas måde at tage "røven på mig" på...
Om hun har ret ved jeg ikke, måske er det bare Karla der forsøger at "tage røven på mig", jeg ved det ikke... Men jeg vil sgu hellere tage hjem efter 3 kvarter / 1 time - end jeg vil træne i en halv time mere med en hund der overhovedet ikke er klar over at jeg er tilstede... det får ingen af os da en god oplevelse af
Faktum er, at jeg har en super hund derhjemme som jeg er skide glad for at træne sammen med, men til træning har jeg af og til en hvalp fra helvede som har uld i ørerne... og idag var altså en af de gange, og jeg er desværre ret sikker på, at jeg blev stemplet som hende "den besværlige, med den umulige hvalp"...