Hej hundeforum!
Jeg er i den dybt ulykkelige situation, at min 9-årige hund netop i dag har bidt en fremmed mand i benet. Hunden har ikke nogle tidligere registrerede bidskaber på sit cv.
Jeg så ikke selv skaden ske, men har fået forklaret, at det skete uden provokation. Hunden stod foran en butik (hvilket den har gjort et hav af gange i hele sit liv), men var desværre ikke bundet ordentlig fast. Der kommer så en ung fyr på skateboard, hvilket får hunden til at blive aggressiv (den kan ikke lide lyden) og enten samtidig eller i minutterne efter kommer manden gående forbi og hunden bider ham. Efterfølgende er der ingen aggression fra hunden mod hverken manden eller forbigående.
Hunden har fået bidt hul i hans cowboybukser, og der er en mindre sår/flænge i benet på 2-3cm. Hunden har kun bidt 1 gang, så der er ikke flere bidmærker.
Manden får efterfølgende mit telefonnummer og tager på skadestuen, og jeg forventer at høre fra ham senere i dag. Det var umiddelbart ikke muligt at se, hvor dyb flængen var, men det var ikke så, der løb ikke blod fra såret.
Nu er jeg panisk for om min hund skal aflives - er der nogen med kendskab til hundeloven, der ved hvad risikoen for dette er ud fra ovenstående korte beskrivelse?
//Peter