sonja77

Det yndige ansigt, altså. :hjerte:

Mon ikke han kommer til at ligne Lindas Kaos?

Den teori tilslutter Tyson sig! Ninjamor har på et tidspunkt sagt noget om, at det ofte er meget intelligente og meget følsomme (de to ting hænger ofte sammen) hunde, der har problemer... de ser det at være alene hjemme som en "opgave", de prøver at finde løsningen på - altså hvordan de slipper for at blive ladt alene. Derfor lægger de sig ikke bare ned og hviler sig. Jeg aner ikke, om det har noget på sig, men Tyson er i hvert fald i lighed med Louie både meget intelligent og følsom.

Nej, bordet har jeg også kun oplevet blive brugt en enkelt gang... hjulet har vist været med de fleste gange, hvis ikke alle. Jeg løber så DKK, ikke DCH.

Det er noget andet. Når man har kæmpet med alene-hjemme-træning i lang tid, er man meget følsom, fordi det er så benhårdt og psykisk opslidende, og fordi der står så meget på spil (læs: din elskede hunds liv eller fremtid sammen med dig). Og så er det ikke så let bare at tænke "nå, hun ved alligevel ikke hvad hun snakker om", hvis nogen kritiserer, i modsætning til hvis de sagde, at de ikke kunne lide ens sofa.

Ja og ja.

Ja og ja. Springklassen er dog uden feltforhindringerne, selvfølgelig.

Ja og nej. Jeg plejer at komme tidligere og gøre klar ved at lægge pindene ud til spring og markere, hvor de andre forhindringer skal stå. Nogle af kursisterne kommer lidt før træningstart og begynder at sætte op, men typisk er vi først færdige med at sætte op lidt inde i selve træningstiden.

Giv mig hendes adresse, så tager jeg hjem til hende og tæsker hende!!! :evil:

Feeeeedt! :banan: Gahh, jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg bruger på Tyson hos Lone og Sidsel. Men ja, Louie er nok endnu dyrere med al hans pulver og piller og halløj. :ae:

Årh, han er bare så fin.

På mit hold plejer jeg at lave tre moduler - et selvtræningsmodul, og så står mit føl og jeg på hver vores modul. En træningsgang er på halvanden time. Der har i denne sæson været ni kursister på holdet, så der har været tre kursister på hvert modul, nogle gange kun to på hvert modul, hvis der har været afbud. De har haft ca. et kvarter på hvert modul, det har givet dem 2-3 x 3 gennemløb på modulet (forstået på den måde, at jeg for det meste lader dem løbe modulet tre gange i træk, så de kan rette deres fejl med det samme - det når de så at gøre to gange pr. modul, nogle gange tre gange, hvis de ikke har været så mange). Til sidst har vi sat modulerne sammen, og så har de løbet hele banen. Når der ikke har været så mange kursister, har de nået at løbe hele banen to gange.

Faktisk er turen til Malmø jo noget kortere end turen til Vejen. :blink:

Jeg synes faktisk, at der er lang tid til. Der er kun en enkelt dansk konkurrence før OEC, det er vejen i september (to uger før OEC), så jeg melder mig også til en konkurrence i Malmø den 12. august.

OEC er sidste weekend i september. Det går ok med Anjas program, tror jeg. Hun bestod ikke i Lille Skensved, men har haft mange ting om ørerne, og det påvirker jo træningen. Men programmet har stort potentiale, så det skal nok blive fedt til OEC. Vi ved jo, at hun kan.

Det var ikke noget, vi lavede på Johanna-kurset, det er noget, Anne skriver er med på Rikke Wriedt-kurset. Men det lyder lidt frækt, a la lapdance.

Nå, har jo ikke fået fortalt om konkurrencen i Lille Skensved i fredags. Tyson arbejdede super flot, glad og motiveret - og pludselig, på et meget uventet sted, sagde han vov. Han har aldrig sagt vov i den øvelse, og faktisk tror jeg, at han sagde vov, fordi en labrador løb frem og tilbage og varmede op ved siden af ringen. Han var i udløb mod den, da han sagde vov, og for mig lød det som et lille "advarselsvov" mod den. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, fordi det jo ikke var et stressvov, jeg tøvede, og så begyndte Tyson at snuse, og så stoppede jeg og diskede os. Bagefter ærgrede jeg mig rigtig meget over det. Jeg gik så ind i for sjov og forventede at kunne køre programmet igennem igen uden vov, men på samme sted (i udløbet mod podiet, når han laver ottetal om podiet og mig) sagde han vov. Så jeg stoppede og gav timeout. Og følte mig totalt opgivende. Johanna har senere sagt til mig, at for hende lød det som det ivrighedsvov, han også nogle gange giver, når han er på vej til at løbe i tunnel til agility. Nå, men jeg var totalt demotiveret efterfølgende og havde mest af alt lyst til bare at droppe sporten. Der er ikke nok belønning i det for mig, hvis jeg skal diske så tit. Jeg elsker sporten, men jeg orker ikke at bruge så meget energi, tid og penge på den for derefter ikke at kunne vise vores program i ringen til så mange af konkurrencerne. Heldigvis har vi jo så alligevel nået at vise nok i år til at blive udtaget til OEC - vi vandt FS3 i Værløse og har fået vist meget af programmet til de andre konkurrencer, hvor Tyson har arbejdet virkelig flot. Og jeg er jo super glad for at skulle til OEC! Men jeg kan stadig ikke holde ud at skulle fortsætte med den samme metode til konkurrencer længere. Desuden ser den jo ikke ud til at have samme virkning længere, når jeg har været nødt til at diske til så mange konkurrencer. I starten var metoden super effektiv, og jeg kunne sagtens holde motivationen oppe, fordi jeg hele tiden kunne se fremgang, og vi for hver konkurrence kunne komme længere ind i programmet uden gøen. Og fra april sidste år, hvor vi for første gang gennemførte FS uden gøen, var Tyson faktisk stille til resten af årets konkurrencer med undtagelse af en enkelt. Men i år har det været de fleste konkurrencer, hvor han har sagt et vov. Så jeg bliver nødt til at gribe det an på en anden måde. Også for selv at kunne bibeholde glæden og motivationen - for ellers gider jeg simpelthen ikke mere. Så nu tilmelder jeg os en konkurrence i Malmø den 12. august, og hvis han siger vov der, fortsætter jeg, så jeg kan teste, hvad der sker, hvis jeg fortsætter. Afhængigt af, hvordan han reagerer på det, må jeg så beslutte, hvordan jeg griber det an fremover.

Åh, men det er jo ikke sådan bare at fortælle om. Men det omhandlede motivation og indlæring af handling på let øvet og øvet niveau.

Vi har haft et suuuper godt trænerseminar med Johanna Allanach i klubben her i weekenden. Fedt at blive inspireret og udfordret. :klap2:

Dygtige Sally! :klap:

Jo, det er noget nyt, det er HTM-udvalget, der prøver at imødekommer folks ønske om mere åbenhed. Jeg synes også, at det er et super godt tiltag. :5up: