Uhhh, ved altså ikke helt, om jeg synes, at vi er klar med det nye program til om en uge. Men nu må vi se, hvordan det går.
Lige nu synes jeg, at det er svært at finde balancen i, hvor meget vi skal træne. Tyson virker p.t. en lille smule overtrænet - han vil meget gerne arbejde og arbejder også rigtig fint, men samtidig virker han lidt træt i hovedet og er derfor lidt langsommere i udførslen af øvelserne. Dvs. at jeg faktisk får forstærket en langsommere udførelse af øvelserne, når vi træner lige nu, hvilket jeg jo ikke er interesseret i. Og hvis vi havde et program, der sad bedre, ville jeg give ham træningsfri i nogle dage. Men lige nu synes jeg bare, at der er så mange ting, som skal finpudses/forstærkes/trænes helt på plads - og jeg vil også gerne have trænet program med kallun flere gange, da det jo i onsdags viste sig at fremprovokere hans gøen - så jeg synes ikke, at vi har råd til at miste for mange træningsdage. Vi har været i hallen her til eftermiddag, så han får træningsfri i morgen, men søndag skal vi i hallen igen.