Kate og jeg trænede med Sidsel og hendes søster i hallen i dag. Sidsels søster vil gerne i gang med at lave freestyle, og vi havde lovet at hjælpe hende lidt. Hendes hund kan en masse tricks, men hun har jo aldrig prøvet at sætte dem sammen og få dem til at passe til musik før. Jeg var meget storsindet og "donerede" "I wanna be like you" til hendes, så hun kan lave program til den - det er et af de musiknumre, jeg længe har haft liggende på min mentale liste over numre, jeg godt kunne tænke mig at lave program til, men jeg har aldrig fået det gjort, så nu kan hun bruge det.
Jeg trænede ikke program i dag (det gør jeg i morgen, når Kate og jeg tager i hallen for at træne), men jeg trænede lidt på de par øvelser i programmet, som ikke sidder perfekt endnu. Jeg tror, at jeg beslutter mig for at sænke ambitionsniveauet lidt p.t., for det, der primært volder Tyson problemer, er, når jeg laver "krumspring", mens han udfører øvelserne. Så jeg tror, at vi til at starte med laver dem uden mine krumspring, hvilket imo svækker musikfortolkningen en smule de steder, men til gengæld bliver udførelsen så forhåbentlig mere sikker. Og så må jeg lægge det andet oveni, når øvelserne sidder bedre.