Jeg tror bestemt ikke, at der står kennelforeninger bag temaet - og sådan læser jeg heller ikke artiklerne (jeg er åbenbart en af de få, der rent faktisk har læst det ). Jeg kan godt følge dig i, at temaet måske fremstår lidt unuanceret, da det primært fokuserer på de problemer, man KAN risikere at stå med, hvis man adopterer en gadehund. Jeg læser det dog ingen steder i artiklerne, at man ALTID vil støde på disse problemer, hvis man adopterer sådan en hund.
Den mest kritiske artikel i temaet er den af Merethe Børgart, og det er jo hendes personlige holdning og egne erfaringer, hun redegør for - hvilket jeg synes fremgår af artiklen (altså at det er hendes personlige mening), men det er rigtigt, at læst i sammenhæng med resten af temaet kan det godt komme til at fremstå som om, at der meget ofte (eller næsten altid) vil være problemer. MB indrømmer selv, at hendes holdning nok er farvet af, at hun af gode grunde kun får problemhundene i behandling, og at hun derfor ikke kender til alle succeshistorierne. Men ja, hendes indlæg (som igen er hendes personlige holdning) er meget kritisk i forhold til at adoptere hunde fra udlandet - hun fraråder det faktisk mere eller mindre. Det kan man så læse med mere eller mindre kritiske briller. Som tidligere nævnt læser jeg Vi med Hund som en form for "dameblad" og har derfor ikke så store forventninger.
Men egentlig synes jeg, at det er fint, at de bringer et tema, der forholder sig til nogle af de problemer, der KAN opstå, når man adopterer en hund fra udlandet (nu er det jo så i høj grad græske gadehunde opvokset i bjergene, der fokuseres på, og de problemer som de har med sig). Tidligere har de flere gange bragt feel-good historier om folk, der har adopteret gadehunde, og hvor det hele fremstod åh-så-lykkeligt. En af dem er en af interviewpersonerne i dette tema, der her fortæller om, at der OGSÅ var problemer med hendes hund, som skulle arbejdes med... selvom det er en dejlig hund, som hun er glad for. Jeg synes, at det er fint nok, at der gøres opmærksom på de problematikker, der kan være ved at adoptere en udenlandsk hund, så folk ikke bare tror, at det nødvendigvis går smertefrit (selvom det naturligvis kan gøre det).
Du syntes ikke selv, at det var et stort problem, at Charlie var angst for fremmede, da du fik ham - du arbejdede med det og indrettede dit liv i den periode efter træningen af dette. Men for andre ville det måske have været et stort problem, der ville have sat store begrænsninger i deres liv. Så ligesom jeg synes, at når man snakker om "almindelige" genbrugshunde, skal man ikke bare fokusere på, at man slipper for hvalpebideri og tisseture en gang i timen, men også på, at hunden KAN have problemer med i bagagen og f.eks. kan udvikle voldsom separationsangst (og at riskoen for dette nok er større, end hvis man får en velsocialiseret 8 ugers hvalp) - så synes jeg også, at man bør fortælle om de problemer, der KAN være ved at adoptere en gadehund. Men igen, jeg kan sagtens følge dig i, at det fremstår lidt unuanceret, og at man godt kunne have haft nogle positive vinkler på også og have fortalt om andre hunde end de græske gadehunde fra bjergene.
Det er klart, at man aldrig kan være 100% sikker på, hvad man får, og man kan sagtens støde på uforudsete problemer, selvom man får hunden fra hvalp. Jeg vil nu alligevel mene, at risikoen for, at visse typer problemer opstår, vil være større hos adopterede hunde (eller visse danske genbrugshunde).
Nu synes jeg altså, at du overdriver, så kategorisk bliver det imo ikke fremstillet. Merethe Bøgart er som sagt den mest kritiske, og ikke engang hun siger, at adopterede hunde ALTID er umulige og adfærdsvanskelige - og hun siger i hvert fald helt sikkert ikke, at en hvalp fra en dansk opdrætter aldrig vil kunne overraske en.
Canis har primært artikler om hundeadfærd og -træning. Hvis man kan leve med, at artiklerne ofte er lidt ubehjælpsomt oversat fra norsk, er det udemærket. Dog må man leve med, at mange af træningsartiklerne ofte er ret specifikt rettet mod en bestemt hundesport - jeg springer f.eks. artikler om rundering eller apportering over, mens jeg læser de artikler, der f.eks. handler om feltindlæring i agility eller mere generelt om motivation i træningen.
Hund & Træning plejede at være et godt blad, hvis man var interesseret i artikler om træning. Det er det sikkert stadig, men efter at det blev elektronisk, opsagde jeg mit abonnement, jeg får det ikke læst, med mindre det er i papirudgave.