Han virkede faktisk allerede ok igen senere i går aftes - hvis han stadig trak på benet, var det i hvert fald så lidt, at det var svært at vurdere. Og i dag går han fint på det.
Jeg skrev med kiropraktoren på Facebook, og hun siger, at det godt kan være en lille muskelskade, der skal have lidt tid til at hele, så jeg må bare holde øje med ham. Jeg dropper agilitytræningen i næste uge, men jeg er lidt i tvivl om, hvor lang tid jeg bør lade ham tage den med ro. Den 28. august er der et agilitystævne, som jeg vil være ærgerlig over at måtte melde afbud til, da det plejer at være et super hyggeligt stævne, og der er mange fra klubben med. Men på den anden side vil jeg jo ikke gå for hurtigt i gang med ag igen, hvis det forlænger helingsprocessen.
Han skal jo også gerne være i topform til dogdancing EM og kunne træne en masse op til, vi har slet ikke tid til skader! :blink: