sonja77

:lun: Er du ikke vildt misundelig på Anders? Jeg ville være ved at dø, hvis det var min kæreste, der havde fået lov til at nusse de små puslinger, og jeg ikke havde været med.

Ninjamor sagde på et tidspunkt, at det ikke var tilfældigt, at Tyson er endt hos mig. Fordi han udfordrer min perfektionisme og ønske om at gøre alting rigtigt, at lykkes med alting og at få den "perfekte" hund. Det er en læreproces, som jeg skal igennem, hvor jeg skal acceptere, at nogle ting er uden for min kontrol, og at jeg ikke kan gøre alting perfekt, ikke kan være den perfekte hundeejer og ikke har den perfekte hund. Jeg synes helt klart, at Tyson har lært mig meget, og at jeg har udviklet mig af at have ham. Kunne dog godt ønske, at jeg på et eller andet tidspunkt har lært nok, så jeg ikke bliver ved med at skulle udfordres på det område.

Så søøøøød. Kæft der er mange hunde hjemme hos alfa nu, så.

Dejligt at du endelig har fået hende hjem.

:blink:

Der er kun seks pladser, Randi har først inviteret trænerne, hvis der er flere pladser ledige, inviterer hun konkurrencegruppen, hvis der stadig er ledige pladser, får resten af kursisterne buddet. Så du må krydse fingre for, at der ikke er seks af trænerne, der vil med. :blink:

Arh, ok... kan sådan set godt forstå hende, sådan som hun har planlagt forløbet. Men ellers må du jo bare til at få set 2x2 dvd'en og så selv komme i gang.

Du kan jo melde Chili til Randis 2x2 kursus?

Ha haaa, flytter hun mon så snart rigtigt ind? :klap: Men hov, du skal jo også stadig kunne være hundesitter for mig! Og apropos, så skal vi snart på besøg igen, så du snart kan passe Tyson. :blink: Sorry for OT.

Han stopper IKKE - han fortsætter bare og kører sig selv mere og mere op.

Nu er Tyson ikke en chihuahua, men en pomeranianblanding... :blink: Men jo, chi'er og pomser er oprindeligt avlet til at være alarmhunde, ligesom mange andre små hunde, f.eks. alle tempelhundene. Det er sådan set også noget af de, jeg har prøvet at komme frem til i mine indlæg - det ligger i deres gener at have en lav gøtærskel og at ville advare om alt. Og så er gøen ofte selvbelønnende adfærd for de små alarmhunde.

Og for øvrigt, ja, jeg mener, at det er en naturlig reaktion for mange små hunderacer. Men det er ikke det samme, som at jeg synes, at det er en hensigtsmæssig adfærd, eller at man ikke kan/skal gøre noget for at ændre den. Man skal bare være forberedt på, at det højst sandsynligt er noget, der kræver en del arbejde, da det ligger naturligt for hunden at reagere på den måde. Lige som det kræver en del at træne indkald med en hund, der har et meget kraftigt jagtinstinkt... eller find selv på andre eksempler.

Hvis Tyson gør af en fremmed hund eller et fremmed menneske, er det ikke fordi han bare synes, at det er hyggeligt at gø. :blink: Det er for at slå alarm og for at advare den evt. farlige hund/menneske om, at nu skal de altså lige passe på og ikke prøve på noget. I andre tilfælde gør han som sagt, fordi han er ivrig, frustreret, leger eller noget femte. Jeg mener personligt ikke, at det gør noget godt for ham at gø i de fleste af de situationer - og jeg gider heller ikke selv at høre på det. Derfor gør jeg mit for, at han ikke begynder at gø, og for at stoppe det, hvis han så alligevel er begyndt. Dog må han for min skyld gerne gø under leg, og han må også gerne gø af egern. Som sagt er det også noget, jeg har arbejdet meget med. Og jo, det er lykkedes at arbejde hen til, at Tyson i måske 90 % af de tilfælde, hvor han tidligere ville have gøet, nu ikke begynder at gø. Og hvis han alligevel gør, kan jeg for det meste stoppe ham ret hurtigt. Men det er STADIG hans go-to adfærd, hvis jeg ikke "guider" ham til anden adfærd. Og hans gøtærskel vil nok altid være meget lav.

Jeg ved godt, at den nok ikke er møntet på mig eller andre herinde... men jeg aktiverer altså min hund mindst lige så meget som mange store hunde bliver (og nok også mere end nogle store hunde). Han får lange gåture, får ture i skoven og på stranden, vi træner herhjemme næsten hver dag, går til agilitytræning, han laver problemløsning, leger og går tur med andre hunde osv.... men derfor tror jeg alligevel, at han i nogles øjnes betragtes som "hys", fordi han er glad for at gø (og så lyder det altså skingert). Og selvom jeg har arbejdet på det, siden jeg fik ham, da han var 14 måneder gammel, så er han stadig lidt "hys" at høre på til tider. Så det kan man jo godt kalde et "småhunde-problem" og har intet at gøre med, at han ikke bliver behandlet som "lige så meget hund" som store hunde.

:lun::lun::lun::lun::lun::lun:

Hov, den er der allerede. :stupid:

Stort tillykke! :klap: Det lyder altså også som en skøn blanding. Vi forventer billedtråd, der bliver opdateret uge for uge - hvis ikke oftere.

Tyson er nok en af de små hunde, som nogle vil betegne som hysterisk, da han er utrolig glad for at høre sin egen stemme. :blink: Det er dog blevet meget bedre, da jeg har arbejdet med det i alle de tre år, jeg har haft ham. Men han kan stadig i visse situationer finde på at gø (og det er altså med en skinger "hys-lydende" stemme, når man er sådan en lille hund). Og jeg vil altså nødigt have siddende på mig, at det er min skyld som ejer, for jeg har faktisk knoklet måsen ud af bukserne for at begrænse det. Jeg tror, at der ligger flere ting til grund. Han er en følsom og lidt reserveret hund og har flere gange oplevet at få sine grænser overskredet af fremmede mennesker og hunde (og er også blevet angrebet af andre hunde nogle gange). Men så er han også en vagtsom hund med en lav gøtærskel, og det ligger i hans gener, at han skal give alarm, når der sker noget uforudset. Gøen er hans "go-to" adfærd i mange forskellige situationer, både når han vil give alarm eller skræmme fremmede mennesker eller hunde han ikke er tryg ved væk - men også når han bliver ivrig, frustreret, overgearet, leger osv.

Sommer-Groa.

:banan::banan::banan::banan::banan::banan::banan:

Jeg meldte også Tyson til sit første stævne, før han egentlig var parat til at løbe en hel bane fejlfrit og ikke kunne slalommen ordenligt. Men mit mål var bare, at han skulle vænne sig til stævneomgivelserne, og at vi skulle have det sjovt på banen, så han oplevede, at det var hyggeligt at være til stævne. Og det lykkedes, så for mig var det en succes, selvom vi blev disket i begge de løb, vi var tilmeldt.

Forkertordet vil jeg bare lære hunden, ved at bruge det i situationerne.

Tyson elsker også at bakke væk fra mig, når vi træner... men det er helt klart noget andet i ringen. Langt, langt de fleste hunde vil ikke bakke lige så langt væk fra deres førere i ringen, som de gør til træning.

Det kan der sagtens være noget om - Tyson startede også med at gø i bakke, og det var helt sikkert fordi, at han ikke var lige så tryg ved at arbejde på afstand af mig (dog kun til konkurrencer, til træning bakkede han lystigt langt væk fra mig uden en lyd). Det er for øvrigt noget andet, du kan gøre, Lise (hvis det altså er grunden til hendes gøen): Tag ud alle mulige fremmede steder med forstyrrelser og træn bakke med hende med MASSER af gode guffer. Og hvor du starter med at sætte kriterierne meget lavt (evt. skal hun kun starte med at bakke et enkelt skridt væk fra dig) og kun gradvist øger dem, efterhånden som hun bliver mere sikker. Jeg har selv stået midt på Rådhuspladsen i myldretiden og trænet bakke med Tyson.