Så vil jeg da lige kopiere mit indlæg fra diskussionen i det andet forum ind her.
Jeg ville ikke bruge det som straf til en hvalp. Men jeg har brugt timeout som straf til Tyson i visse situationer. Jeg er ikke i tvivl om, at han opfatter det som en straf, og at det er derfor, det virker. Jeg foretrækker for så vidt muligt at undgå staf i opdragelsen, men der har altså været situationer, hvor jeg ikke kunne finde anden udvej.
Den primære situation, hvor jeg har brugt det, var i forhold til Tysons gøen af lyde i opgangen. Det første lange stykke tid jeg havde ham (jeg fik ham, da han var 14 mdr.), gøede han af den mindste lyd i opgangen. Jeg prøvede at aflede, at belønne FØR han gik i gang med at gø, at sige nej/stop (og trænede sideløbende en del grænsesætning og impulskontrol med ham)... men ingenting virkede.
Jeg fik først bugt med problemet, da jeg indførte time-out for at gø. Jeg skældte ikke ud, men løftede ham simpelthen op og bar ham ud i køkkenet eller badeværelset og lukkede ham inde der i ca. 10 sekunder. Derefter åbnede jeg døren igen og lod ham komme ud uden at sige noget. Dét gjorde, at jeg pludselig kunne nå at belønne for at være stille, selvom der var lyde i opgangen. Det har jeg gjort meget (altså belønnet for at være stille), og nu siger han så godt som aldrig noget, når jeg er hjemme. Jeg tror dog desværre ikke, at hans motivation for at gø af lydene er forsvundet. Han har bare lært, at det må han ikke. Jeg ville hellere have lært ham, at der faktisk slet ikke er nogen grund til at gø, men det er altså ikke lykkedes mig.
Time-out træningen har måttet gentages for hvert nyt sted, han har været. Da jeg flyttede, skulle vi lige "genopfriske" det i den nye lejlighed. I sommerhuset om sommeren, skal han også have et par remindere, og det samme hos min mor, når hun passer ham. Det drejer sig dog bare om 1-2 time-outs, så har han forstået, at her må man heller ikke gø.
Jeg har ham jævnligt med på arbejde, og her har jeg brugt samme metode, bare med time-out i buret, der står ved siden af mit skrivebord (kombineret med at belønne for ikke at gø). Det var også yderst effektivt (og er den eneste grund til, at jeg stadig må have ham med på arbejde, for i starten var han en pestilens, der konstant gøede af den ene og den anden lyd + af alle, der gik ind og ud af kontoret). Nu lægger han sig selv ind i buret og betragter det helt tydeligt som en hyggelig hule, hvor han slapper af og sover det meste af arbejdsdagen.
Dette er situationer, som bare SKULLE løses. Det gik IKKE, at han gøede en masse derhjemme og generede naboerne, og det gik IKKE, at han generede mine kollegaer på arbejdet. Derfor endte jeg med at ty til time-out som straf, da jeg ikke kunne løse problemet på anden vis.
Jeg ville ikke bruge time-out i en træningssituation ved f.eks. manglende fokus eller koncentration (men jeg giver naturligvis Tyson en pause, når han trænger til det ). Dog bruger jeg en form for time-out i en helt specifik situation, nemlig når Tyson gør, når vi laver vores freestyle-program. Det startede som et par små ivrigheds-/spændingsbjæf, når vi var i ringen, men det eskalerede og blev til et rigtig dumt mønster, hvor han til sidst kørte helt op i et stressfelt og gøede non-stop fra start til slut og var helt ukontaktbar.
Efter at have prøvet flere forskellige ting, der ikke virkede (altså, jeg hoppede ikke fra den ene metode til den anden, jeg afprøvede hver metode i længere tid), fik jeg til sidst hjælp af en erfaren dogdancer, der havde haft samme problem med en af sine hunde. Når Tyson gør (og det er 100 % konsekvent, ved første lillebitte vov reagerer jeg), får han snor på, og vi står stille i to minutter (hvis han ikke får snor på, begynder han at selvbelønne ved at snuse rundt). Det er rigtig kedeligt (også for mig, skulle jeg hilse at sige!), for han synes jo faktisk, at det er rigtig sjovt at træne og gider ikke at stå der og blomstre i to minutter. Efter de to minutter går vi lige ca. tre tricks tilbage i programmet. Når vi når til det sted, hvor han før begyndte at gø, løber vi ud til en kææææmpe belønning, virkelig en belønningsfest. Og bagefter går vi videre i programmet. Jeg kører metoden konsekvent, både til træning og konkurrencer.
Det har været virkelig effektivt. De første gange skulle jeg stoppe mange gange undervejs, det tog op til en time at komme igennem vores program (der varer ca. 3 1/2 minut). Men meget hurtigt blev det færre og færre gange, han begyndte at gø, og nu er det meget sjældent, at han gør det. De sidste to konkurrencer er det lykkedes os at køre hele freestyle-programmet igennem uden et eneste lille bjæf. :banan: