Hvis Tyson skulle vælge, tror jeg, at han foretrækker at være enehund og have sin mor for sig selv.
Men ikke dermed sagt, at han ikke ville have glæde af en anden hund på nogle områder. Da jeg havde Shabi, kunne han godt lide at ligge i nærheden af hende, og når vi gik ture, syntes han, at det var hyggeligt at snuse rundt sammen med hende. Han var også lidt mere "hund i hundeverden" på turene sammen med hende frem for en del af "mor og musling-makkerparret" - hvis det giver mening. Jeg tænkte, at det måske var meget sundt for ham.
Da jeg fik Shabi, var det dels fordi jeg godt kunne unde Tyson at have selskab, når han var alene - og dels den der "mor-ting", som Amocca beskriver. Jeg havde mere kærlighed at give af og ville gerne have endnu en hund at dele den med. :hjerte: Det er dobbelt så hyggeligt at putte med to hunde i sengen og sofaen.
At jeg stadig godt kunne tænke mig en hund til, hænger stadig sammen med "mor-delen". Og så hænger det sammen med, at jeg godt kunne tænke mig en hund til at træne med. Én hvor jeg kunne indlære nogle ting mere optimalt fra starten med den erfaring, jeg har nu. Og helst med stamtavle, så jeg potentielt ville have muligheden for at komme på landsholdet i Freestyle eller HTM med den.