Det er umuligt at få trænet med Lumi i huset, og jeg passer hende indtil på søndag. Hun blander sig og går i vejen, fordi hun selvfølgelig vil være med, hvor det sjove sker. Hun forstår heller ikke konceptet med at vente, til jeg har lavet en øvelse med Tyson, og så får hun lov at lave en øvelse (og det er jo ikke noget, jeg vil gå i gang med at træne med hende, når hun kun er her nogle dage).
Her til morgen prøvede jeg at sætte hende i bur med nogle tørrede lammelunge, mens jeg trænede med Tyson. Men hun ville stadig heller være med til det sjove sammen med os, så hun gav sig til at gø. Da jeg skældte hende ud for at gø, blev Tyson helt trykket og syntes ikke længere, at det var sjovt at træne. :ae: Han må have været i pladsposition, da jeg talte lidt strengt til Lumi, for pludselig ville han ikke gå i plads og stak af, hvis jeg bad ham om det. (Lumi prellede det til gengæld helt af på, hun er komplet ligeglad med at blive skældt ud. ) Jeg endte med at måtte lokke ham med leverpostej, og så fik jeg ham endelig til at gå ind i plads. Men træne kan vi altså ikke rigtigt komme til.
Det er lidt irriterende så tæt på DAF Cup, for vores HTM3 program kræver stadig en del arbejde for at få ordenligt på plads.
På søndag skal jeg ned i klubben sammen med Kate og Lizza, så må jeg få en af dem til at holde Lumi og give hende godbidder, mens jeg laver program med Tyson. Men jeg får nok ikke trænet noget udover program dernede, for hvis jeg binder Lumi af og træner med Tyson, står hun bare og hyler. :damn:
Hun er jo sød, den lille Lumi, og det er hyggeligt at passe hende - og jeg kan godt forstå, at hun vil være med. Meeen derfor er det nu lidt irriterende alligevel, at jeg ikke kan komme til at træne med Tyson.