En bruger fortæller om en hund, der havde haft dårlig mave, mens den sad i bur, og var så desperat over at være indsmurt i afføring og ikke kunne komme væk, at den rev sig til blods i forsøg på at komme ud af buret.
Dette indlæg besvarer du med en klappende smiley og skriver, at du ser det som et argument FOR buret, for det er meget lettere at vaske en hund, der er indsmurt i afføring, end alle dine tæpper.
Nogle brugere spørger så, om du slet ikke synes, at det er synd for hunden. Til det svarer du nej, fordi du mener, at det er naturlig adfærd for hunden at rulle sig i egen afføring (!), og desuden vil du hellere gøre hunden ren, end du vil skulle gøre resten af dit hjem rent.
Jeg har svært ved at se, hvordan vi skulle kunne læse det anderledes, end sådan som vi gjorde - uden at lægge noget til eller beskylde dig for noget, du ikke har sagt.
Men jeg er da glad for, at det tilsyneladende alligevel ikke var sådan, du mente det. Og jeg har svært ved at se, hvorfor du pludselig skal skydes i skoene, at du nok går ind for stødhalsbånd, dominansteorier og Millan-metoder, for det læser jeg ingen steder i dine indlæg.
Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg boede i USA i et par år, og synes, at det er et dejligt land. Dog gør vi selvfølgelig nogle ting forskelligt. Bl.a. er det langt mere udbredt i USA at benytte bur til renlighedstræning og alene hjemme-træning. Det har jeg personligt intet imod, så længe det sker på hundens præmisser, og man tager sig den nødvendige tid til træningen. Desværre har jeg også hørt mange historier om amerikanere, der uden forudgående træning sætter deres hund i bur en hel arbejdsdag for at slippe for ødelagt inventar osv. Altså et quick-fix, der på ingen måde tilgodeser hunden. Jeg vil lige understrege, at jeg ikke har opfattelsen af, at det er sådan, du gør.
De fleste herinde har det nok sådan, at når det gælder sygdomme og fysiologi, kontakter vi dyrlægen, for det er det, h*n kender til. Når det gælder træning og adfærd, opsøger vi trænere og adfærdsbehandlere (eller læser bøger og artikler skrevet af disse). Dyrlæger ved nemlig sjældent så meget om adfærd. :blink:
Det er dog ikke alle trænere/adfærdsbehandlere, der er lige fornuftige (hvem som helst kan jo kalde sig det). Derfor tager vi ikke nødvendigvis noget for gode varer, bare fordi en eller anden, der kalder sig adfærdsspecialist, har skrevet noget på nettet. Jeg har set grumme eksempler på artikler på nettet skrevet af såkaldte adfærdsspecialister. Men der finde heldigvis også mange virkelig gode adfærdsspecialister, og når jeg i denne tråd har argumenteret imod, at det er naturlig adfærd for hunde at rulle sig i egen afføring, så er det på baggrund af, hvad dem, jeg betragter som dygtige adfærdsspecialister, siger.
For øvrigt er en af de brugere, som du diskuterer med i denne tråd, uddannet træner og har taget det meste af en adfærdsbehandleruddannelse. :blink: