sonja77

På vej ind i ringen i lørdags. Jeg elsker Lemons fantastiske kontakt. :hjerte:

Lidt billeder fra i lørdags. Synes lillepigen ser så sød og glad ud.

Fede billeder! Men wow, det ser lidt crazy ud på billede to

I dag havde Lemon officiel debut i klasse 3... eller dvs. det blev ikke helt en rigtig debut, for jeg diskede os, så jeg kunne få smidt legetøj ind. Det var i Store Ring i Roskilde, som imo er en af de sværeste ringe, og ekstra svær for Lemon, fordi vi så godt som aldrig træner udendørs (fy, det skal vi blive bedre til ). Og første gang med det nye program, som jo også har noget højere sværhedsgrad og er en del længere end klasse 2-programmet, så jeg havde på forhånd aftalt med Anja, at hun skulle stå klar med legetøj, hvis jeg kunne se på Lemon, at det blev for svært for hende. Hun startede faktisk super super fint, men så fik hun øje på et eller andet uden for ringen, der distraherede hende, og derefter blev hun opmærksom på alle forstyrrelserne, og så blev det svært for hende. Hun arbejdede videre og lavede rigtig mange fine fine ting, men hun fortalte mig, at hun syntes, at det var svært (så kommer hun med nogle "frustrations-vuf"), og hun var ikke helt så præcis, som hun plejer at være. Jeg fortsatte for at prøve at se, om vi kunne arbejde os ud af det, men det kunne vi ikke, så til sidste fik jeg legetøjet ind, så vi kunne have en lille fest i ringen og få en god afslutning. Jeg er rigtig fint tilfreds med hende, hun gjorde sit bedste og lavede nogle flotte ting i en svær ring, og hun er jo stadig meget ung og har ikke super meget konkurrenceerfaring - det er under et år siden, at hun debuterede i klasse 1. Og så var hun så sød at have med og fik tigget nus hos Gud og hver mand.

Ha ha, tell me about it. Elsker Tyson højt :hjerte: - men det er sidste gang, jeg skal have en hund med så let til stress og gøen.

Jeg tænker ikke nødvendigvis, at man skal være modsat hunden, som TS skriver i startindlægget. Jeg kan selv godt lide, når tingene går tjept, og jeg bevæger mig, tænker og taler hurtigt - og det ville slet ikke passe til mig at træne med langsom/meget rolig hund. Jeg er f.eks. super imponeret over en russisk freestyler, der er nået helt til tops med sin newfoundlænder, hunden er vildt dygtig og arbejder godt - men alle dens bevægelser er såååå langsomme, jeg får helt kriller ved tanken om at skulle arbejde med så langsom en hund. Jeg vil gerne have højt drive og intensitet, og selvfølgelig er det delvis noget, man selv lægger i hunden, og jeg lægger stor vægt på at træne motivation - men jeg ville være træt af en hund, som jeg hele tiden skulle "trække op" for at få den intensitet, jeg gerne vil have i træningen. Eller som måske simpelthen aldrig nåede helt til det intensitetsniveau, jeg gerne vil have, fordi det bare ikke ligger til racen/individet.

Johanna mener ikke, at der er nogen problemer med at blive på lav højde i lang tid. Hun siger, at ifølge hendes erfaring med rigtig mange hunde, er det ikke noget, der får dem til at rive spring, når man først sætter højden op. Hun lader hundene springe på rimelig lav højde i et godt stykke tid, og når de så skal til at være stævneklar, hæver hun højden over nogle få sessioner op til den rigtige springhøjde. Lemon bliver to år til maj og springer stadig 35 cm. Ved ikke, hvornår hun kommer til at springe højere, men det passer mig fint, at hun ikke bliver belastet af de høje spring, når hun alligevel ikke skal løbe stævner lige foreløbig. Hendes ene bror begyndte at løbe stævner her i starten af året, så han har sprunget fuld højde, siden han var halvandet eller noget i den retning.

Det handler ofte om at tænke på hundens naturlige bevægelsesretning både før og efter springet. Det kan ofte være en fordel, at hunden er på afstand af en før springet, så den får lidt naturlig fart/afsæt, når den løber ind mod ind, eller at man f.eks. småløber baglæns, mens hunden løber med en i front, så den sådan set bare forsætte bevægelsen i samme retning, når den skal sætte af. Hvis den skal sætte af fra stedet, kan man lægge et trick ind lige før i samme bevægelsesretning for at få det til at se flydende ud - f.eks. en twist efterfulgt af et bounce, hvor begge begge "drejninger" er i samme retning. Det samme gælder, når hunden lander efter springet - det kan være en fordel at lade den fortsætte sin bevægelsesretning efter landingen direkte ind i en ny øvelse (f.eks. twist, gennem eller rundt om førers ben eller cirkel rundt om fører).

Tillykke med Calles FP3 (og Cassis titelprøve - havde hun den i forvejen)? :klap:

Hvad er det, du synes der er udfordrende ved at få springene ind? Optakten til springene, hvad hun skal bagefter eller? Stok: Man kan sikkert købe en stok i en kostumebutik eller en velassorteret genbrugsbutik. Min er hjemmelavet (dog ikke af mig, jeg har folk til at hjælpe med kostumer og rekvisitter ), det er vist sådan en afskåret rundstok, som man kan købe i forskellige størrelser i f.eks. Silvan, hvor der er sat en udskåret knop på, og så er den malet.

[video=youtube;9jSyaHwJ-gk]

Altså, jeg synes jo, at Lemons FS1-program var godt Her er lidt forskellige andre FS1-programmer, der alle er bestået og imo alle er rigtig fine klasse 1-programmer (jeg laver et indlæg til, da jeg maks må lægge fem videoer ind pr. indlæg). Der er plads til fejl i klasse 1, man behøver ikke at have øvelser med at høj sværhedsgrad, og håndtegn er ok. Naturligvis giver det højere point med programmer, hvor der ikke er nævneværdige kiks i udførelsen, hvor øvelserne udføres uden håndtegn, og hvor der er sværere øvelser med - men mindre kan altså også gøre det for at få et bestået program. [video=youtube;l-JZRpWEiYM]

Charles :hjerte:

Lemons far er af rene hyrdelinjer, hendes mor er af engelske sportslinjer. Lemon har et meget stærkt hyrdeinstinkt, som viste sig meget tidligt. Jeg har hyrdet med hende nogle gange, og hun ELSKER det (selvom jeg stinker som fører i den situation) og ville uden tvivl gerne hyrde mange gange om ugen, hvis hun fik lov. Men alligevel ville hun have et super liv, selvom hun aldrig så et får igen. Hun vil bare gerne arbejde, og selvom der jo helt klart er en forskel på fårene, hvor hendes naturlige instinkt bliver tændt, så er hun også vild med at træne freestyle, agility og hvad vi ellers finder på. Så så længe hun arbejder og får brugt hjernen, så trives hun.

Ser godt ud :5up: Har du fået ham målt igen?

Flot og super fin fart! :klap:

Som luckyluna skriver, så gør spidshunde. Og jeg mener ikke, at det nødvendigvis "bare" handler om at lære dem ikke at gø, fra de er små. Selvfølgelig kan man begrænse det en del, men det ligger i dem, og bor man i lejlighed med nogle lidt sarte naboer, så kan det hurtigt blive et problem. At de hunde, du ser på videoerne, ikke gør specielt meget, siger ikke så meget om, hvordan de reagerer i hverdagen, når de hører lyde i opgangen og ude fra gaden.

Tyson havde heller ikke lært at lege, da jeg fik ham, og virkede meget uforstående over for konceptet/uinteresseret i det. Med ham har jeg brugt rigtig meget at give godbidderne som en leg. F.eks. kaste en godbid, og når han tager den, løbe i modsat retning med en ny godbid. Jagte godbidden rundt om mig, indtil den blev kastet. Løbe lynhurtigt udenom noget eller gennem en tunnel for at få den kastede godbid. Osv. For ham har det aldrig virket lige så godt med den type legetøj med godbidder indeni, selvom vi har testet en del forskellige slags af. Altså, han ville gerne have godbidderne, men det har ikke tændt noget legeinstinkt i ham. Små pilleæsker, som jeg har kastet, og som han selv har kunnet åbne (ved at bide fat i låget og hive det af) har været det mest interessante af den slags - og så en gammel sok med frikadelle eller andet blødt og velsmagende i. Sådan en har jeg faktisk fået ham til at lege trækkeleg med, fordi han kunne smage frikadellen igennem sokken. På et tidspunkt fandt jeg én bestemt pivebold, som han tændte helt vildt på, og det er stadig det eneste stykke legetøj, der virkelig får ham op at ringe. Men det er kun den type bold, ingen andre pivbolde tænder ham. Og så har jeg klikket ham til at lave trækkeleg med en lille hjemmelavet trækketing med ægte kaninskind, og med tiden (flere år ) kan han nu godt synes, at det er sjovt at trække med den og enkelte andre lignende trækketing (dog kun meget kort tid af gangen, ellers bliver han træt af det). På et tidspunkt fandt vi også sammen på en lille leg derhjemme, som vi legede, når han skulle have aftensmad. Mens jeg stod og hældte mad op, bed han i et pivedyr, og så skulle jeg overdrevent snige mig hen mod ham, mens jeg sagde "moooooor tar' den!" og lade som om jeg prøvede at tage pivedyret. Så løb han med det ind i soveværelset, peb helt vildt med det og kom så ud igen, så vi kunne gentage. Jeg har oplevet et par andre hunde, som har syntes, at det var sjovt, når ejeren jagtede dem, mens de havde legetøj i munden (hvor hunden selvfølgelig vinder), og hvor det kunne gøres til en leg. Ellers tænker jeg lige som Siri, at du måske kan finde noget, der tænder Chuts hyrdeinstinkt. Jeg har ikke selv prøvet de der giga-Kongs, men kender flere bordere, der er vilde med dem. Lemon er helt SYG med pullere, de tænder klart noget hyrd: https://www.hund-und-freizeit.com/hundespielzeug/puller-spielring-schwimmend.html

Sådan et hegn er der også sat op mellem selvtræningsbanen og banen med instruktør på, når jeg er til træning hos Johanna

Når Lemon skal lære slalom, bliver det med 2x2, da jeg har gode erfaringer med den metode. Vi bruger det i indlæringen på holdene i DAF, og jeg synes mere, at det afhænger af føreren, end af typen af hund. Hunde med førere, der ikke kan lade være med at lokke deres hunde igennem buerne eller give meget tydelig hjælp med deres kropssprog, har sværere ved det, mens de fleste af de hunde, der får lov til at arbejde mere selvstændigt under indlæringen, fanger det hurtigere. Også terriers o.l. Det er i hvert fald min erfaring, jeg har ikke observeret nogle raceforskelle.

Tak - glæder mig også selv. Synes altid det tager så lang tid st få et klasse 3-program til at sidde, og Lemon er så ung, så jeg vil ikke presse hende for meget. Hvornår ser vi dig og Soko i jeres linedance-program?

Lemon og jeg arbejder henimod vores første FS3-program. Der går dog nok noget tid, før vi er klar til at stille op. Jeg fik først koreograferet programmet i juleferien, og der er en del nye tricks+ nye variationer af tricks, som vi først er gået i gang med at træne fra januar. Jeg vil gerne have, at hun er helt sikker i de nye ting, før vi begynder at sætte dem sammen til program, så hvornår vi bliver klar, afhænger helt af, hvornår jeg synes, at hun er sikker nok. Det går super godt med træningen af de nye ting, men derfra og til at de kan sættes ind i et program, synes jeg, at der er et stykke vej. Til konkurrencen i Ringsted havde jeg meldt hende til en FP1, bare så hun skulle mere end kun i træningsklassen (og hun kunne jo alle øvelserne i forvejen). Hun gjorde det så godt, min søde pige, og bestod med et snit på 4,9. Den eneste øvelse, hun ikke fik 5 i, var heelwork, da nogen vist var kommet til at sætte fjedre under hendes forpoter. Hun holdt dog sin position hele vejen igennem, stilen var bare temmelig hoppende, så det blev til 4,5 i den øvelse.

Fedeste rosette ever! :klap2:

Jeg kan bestemt også på det varmeste anbefale Lea. Jeg kommenterede kun på det, fordi hold i hverdagslydighed typisk er mere "familiehunde-rettede" med hverdagsfærdigheder som at gå pænt i snor, komme når der bliver kaldt, vente på værsgo', sit og bliv osv., mens Leas hold er mere "nørdet" LP-træning. Så bare for at der ikke var nogen, der skulle have forkerte forventninger.

Lea Nor har ikke kurser i hverdagslydighed - hendes lydighedshold har alle fokus på decideret LP-træning. Men derudover er jeg enig i, at det er super godt at have hverdagslydigheden på plads, når man går i gang med agilitytræningen. Og jeg er naturligvis også enig i, at det at kunne holde fokus på fører og arbejde trods forstyrrelser er ekstremt vigtigt i sig selv. Men det er klart, at det giver en del flere forstyrrelser, når fem hold træner samtidig, end når der bare er et. Så jeg kan godt forstå, at trådstarter gerne vil gøre det lidt lettere for sin hund i starten ved at finde et sted, hvor kun ét hold træner af gangen. Det er jo en måde at sætte kriterierne ned for hunden og derved øge hendes chancer for at få succes med at lukke forstyrrelserne ude. Når hunden på et tidspunkt har lært forhindringerne og begynder at finde stor værdi i dem/i at løbe agility, vil det sandsynligvis også hjælpe hende til at lukke forstyrrelser ude.