De fleste af os, der er tilmeldt for sjov, stiller op uden for konkurrence. Det kunne man jo bare ikke tilføje i tilmeldingsformularen på hundeweb. Jeg har selv lige skrevet til Helle, at Tyson og jeg selvfølgelig er uden for konkurrence, og det vil jeg tro, at flere af de andre også gør. Jeg tror faktisk kun, at det er dig og Jette Porter, der er reelle for sjovere. Vi andre bruger bare For Sjov, fordi der ikke er nogen Ommer-klasse.
Camilla, der stiller op med hhv. Tarzan og Tutsi, har nogle gange gjort det rigtig fint med Tarzan. De sidste mange gange, de har stillet op, er det dog ikke gået så godt, og nu er det efterhånden et stykke tid siden, at hun sidst stillede op. Det plejer at gå godt med Tutsi, men de har så kun stillet op i For Sjov indtil nu, så det er ikke til at sige, hvordan det går uden godbidder.
Kirsten og Jilly stillede op i For Sjov til sidste konkurrence, der gik vist fint nok, så vidt jeg husker.
Lizza og Zputnik er rigtig gode, hvis Zputnik vel at mærke har en god dag. Hvis hun gør, hvad hun skal, kunne jeg meget vel forestille mig, at de vinder klassen. Men nogle gange strejker hun.
De andre vil jeg tro, at du kan slå, hvis du og Ronja gør det lige så godt som på den video, vi så. :blink: Men det er jo ikke til at sige, hvordan det går på dagen, hverken for Ronja eller de andre hunde.
Joh, men så skal Ronja enten tisse i ringen, løbe ud af ringen eller gø hele programmet igennem. Eller Lise skal prøve at snyde ved f.eks. at have godbidder med ind, eller hun skal klæde Ronja ud. Eller hun skal gøre som jeg engang gjorde og glemme at tage selen af hunden, før hun går i ringen. :stupid:
Man kan dog risikere ikke at få nok point til at bestå. Man kan godt blive placeret uden at bestå, men så får man ikke nogen Q-point (oprykningspoint).
Ja, hvis du og Koda består, kommer du hjem med 5 eller 4 Q-point.
Det kræver et gennemsnit på 22,5 point i dommerkaraktererne for at bestå. Men du skal også bestå hver kategori, dvs. at du i gennemsnit skal have fået mindst 7,5 point i hver kategori. Så du kan sagtens have fået et samlet pointantal på f.eks. 23, men alligevel ikke bestå, hvis gennemsnittet i f.eks. sværhedsgrad er på 7,4.