Hvis det handler om utryghed, så gælder det om at holde god nok afstand til de andre hunde til, at hun ikke begynder at gø. På afstand kan du så belønne med lækre godbidder og rose hende roligt for ikke at gø. Gradvist kan I så komme tættere på andre hunde (altså over et stykke tid), hele tiden så hun er på lang nok afstand til at føle sig tryg.
Og ja, det lyder da som en god idé at få hende socialiseret lidt mere med andre hunde. Bare vær opmærksom på, at det helst udelukkende skal være positive oplevelser, så hun skal ikke føle sig tromlet af store, voldsomme hunde. En chi er så lille, at den let føler sine grænser overskredet, så rolige/forsigtige hunde og/eller hunde på ca. samme størrelse.