Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Det er den 2. marts i Sjællands Agilitycenter.
  2. Men jeg forstår ikke... det er 4x48 timers træning, man skal betale de 7.000 kr. for. Men prinsen garanterer jo en lydig hund efter 48 timer, så hvad skal de efterfølgende 3 x 48 timer bruges på? (Derudover er det jo bare aldeles absurd at tvinge folk til at efterlade deres hund til træning, de ikke selv deltager i, fordi man har købt hvalp hos træneren.)
  3. Sååååå kære. :lun: Men hvor er det trist med tævehvalpen.
  4. Bare lige for at forvirre endnu mere, så er der også dette ledtilskud fra Peak Pet med flydende glucosamin, det giver jeg Tyson, da jeg har hørt flere med gode erfaringer med det: http://workingcavaliers.com/2013/09/01/tilbud-pa-flydende-glucosamin/ Du kan læse mere om Peak Joints/Strong Joints her: http://workingcavaliers.com/2011/08/10/hvad-er-peak-joints/ Peak Pet har også lavet et nyt tilskud specielt til gigthunde: http://workingcavaliers.com/2013/07/11/lancering-af-nyt-produkt-hos-peak-pet/ "Det nye produkt er baseret på flydende, højt koncentreret Chondriotin sulfat, og hedder Peak Arthro Fit. Hvor Peak Joints hjælper med af gendanne ledbrusk og -væske hos HD hunde og hunde med forskellige ledskader, gør Arthro Fit det lettere for senioren at bevæge sig, blandt andet at komme op i stående/siddende stilling og ‘komme i gang’."
  5. Tror det er Korvis' Allan Hansen. Hvordan er han som dommer og løber, Korvis?
  6. Nogen der ved, om Allan Hansen er en god indstruktør? DGI udbyder et kursus med ham til foråret, men jeg aner ikke noget om ham.
  7. Mål for Charles: At besøge Sonja og give hende masser af kys.
  8. Neeeeej, hvor spændende! :hjerte: Hvor mange kom der i alt, og hvor mange af hvert køn?
  9. Sådan rent praktisk, så har du faktisk oprettet tråden i et forkert underforum. Dette underforum - "Træning" - er tiltænkt debat af træningsmetoder, diskussioner og snak om konkret træning, spørgsmål om og gode råd til træningsproblemer. Altså et reelt debatforum. Hvis man vil reklamere for et træningshold, man tilbyder, skal man oprette det som en begivenhed i kalenderen, og så kan man linke til det i underforummet "Udstilling, foredrag og kurser" (ja, det virker lidt fjollet, at man skal oprette det i kalenderen først og linke til det i stedet for bare at kunne beskrive holdet i kursus-underforummet, men sådan er reglerne altså ). Det er jo ikke til at vide, hvis man ikke er så kendt med Hunde-forum, men nu ved du det i hvert fald for fremtiden.
  10. Enig, det er irriterende med broen. Jeg tog også gerne til stævner på Fyn, hvis jeg ikke skulle betale for broen.
  11. Visse vasse, kan vi ikke bare sige, at det er valgfrit, om man vil venstre- eller højrehandle?
  12. Det må også gerne have været vist før. Den sætning med "alle billeder skal være nye for alle" henviser bare til dengang, der blev lavet hjælpetråde, hvor folk kunne poste forskellige billeder og skrive "skal jeg vælge det her eller det her til afstemningen", så man på forhånd vidste hvilke billeder, der var blevet sendt ind, før afstemningen startede. Dorte, måske skulle man overveje at ændre teksten, så der bare står "Ingen hjælpetråd" og ikke noget med, at billedet skal være nyt for alle? Det er jo ikke første gang, at den sætning har skabt forvirring.
  13. sonja77

    Mål 2013

    Må jeg foreslå dig at rykke indlægget over i "Mål 2014"-tråden. :blink: Så kan du finde dem igen i slutningen af næste år, når vi skal se, om vi har nået vores mål. http://www.hunde-forum.dk/traening/38614-mal-2014-a.html
  14. Mål for 2014: Dogdancing Efter et forrygende første halvår i HTM'en, sneg frustrations-/gøproblemerne sig også ind der (de har ellers tidligere kun vist sig i freestylen). I august fik Tyson så akut opstået patella luxation, og operation og efterfølgende genoptræning satte helt naturligt vores træning på pause i nogle måneder. Det gav mig tid til at tænke og få tingene lidt på afstand, og nu har jeg besluttet, at vi ikke stiller op i officiel klasse længere. Tyson kan med det samme mærke på mig, når det gælder, og når han stresser op og gør i en konkurrencesituation, bliver jeg frustreret (selvom jeg prøver at skjule det - men han lader sig ikke narre ), og det forstærker bare problemet. Jeg har for nylig prøvet at sætte en konkurrencelignende situation op, og reagerede straks med gøen. Jeg kunne dog få ham stoppet og beroliget, fordi det jo i den situation ikke betød noget for mig, hvad vi lavede i ringen. Men han kunne ikke tåle, at jeg "rettede" ham, altså f.eks. gav ham en ekstra kommando, fordi han gjorde noget andet end det, jeg havde bedt om, eller stoppede ham, fordi han gik i gang med noget forkert. Så begyndte han at gø. Det samme hvis han fornemmede usikkerhed fra mig, fordi jeg ikke lige vidste, hvad vi så skulle. Så vi skal væk fra alt, der kan minde ham om konflikter i ringen. Derfor skal vi bare fokusere på at have det sjovt i ringen uden noget som helst pres. Jeg har lavet nyt freestyleprogram, som vi skal i gang med at træne (fordi det er sjovt at lave program, og fordi jeg helst skal have noget at træne hen imod), og så skal vi kun stille op i For Sjov (uden for konkurrence), hvor jeg kan belønne en masse undervejs. Jeg HÅBER meget, at det kan betyde, at vi kan ende med at kunne lave hele programmet i ringen uden frustration (bare i For Sjov-klassen, altså), og at jeg kan holde mine forventninger nede, så jeg ikke ubevidst kommer til at lægge for meget pres på os i forhold til, hvornår det skal begynde at ligne noget i ringen. Agility Fra 2014 kommer rykker Tyson automatisk op i AG3, fordi han allerede er i SP3, så oprykning er ikke et mål. Han bliver syv år til marts, og jeg overvejer at rykke ham i senior derefter. Så målet for agility er sådan set bare at have det sjovt og løbe nogle gode baner. Rally Jeg ville egentlig gerne have, at han bliver rallychampion. Vi skal til en dobbeltprøve i januar, inden de nye regler træder i kraft, og hvis jeg ikke laver førerfejl, burde det være muligt for os at få de sidste to cert'er der. Meeeen der er jo ingen garanti for, at jeg ikke IGEN laver noget tumpet på banen, så det er ikke en sure thing. Og hvis det ikke lykkes der, skal jeg jo til at træne de nye skilte, inden vi kan gå til prøve igen. Det ved jeg ikke lige, om/hvornår jeg får gjort. Så det må vi se. Andre mål Tysons opererede ben skal naturligvis helt tilbage på 100% - men vi er allerede rigtig langt med genoptræningen, så det mål regner jeg bestemt med at vi når i starten af 2014. :5up: Og så kunne jeg godt tænke mig at gå nogle blodspor med ham, bare en gang imellem. Vi prøvede det for halvanden måneds tid siden eller noget i den retning, og han var bare så god og tændte helt vildt på det. Så det vil jeg meget gerne igen, men det kommer nok an på hende, der arrangerede det.
  15. sonja77

    Mål 2013

    Det må man sige, at vi lykkedes med - efter intensiv træning viste Tyson sig som en rigtig fin HTM-hund, og vi fik flere flotte top-3 placeringer i HTM3 i første halvår af 2013 OG blev udtaget som reserve til HTM-landsholdet til EM. Så det gik langt, langt bedre, end jeg havde forestillet mig. :klap: Desværre måtte vi trække os fra reservepladsen, da Tyson skulle patella-opereres i det ene knæ i efteråret. Og lige før hans knæskade var der begyndt der at snige sig frustration/gøen ind i HTM'en til konkurrencer - sandsynligvis en afsmitning fra alle de oplevelser af konflikt og frustration vi tidligere har haft i konkurrenceringen i Freestylen. Sååå vi fik nogle store succeser, men der dukkede altså også problemer op. Oprykning til SP3: Tjek. OG vi har fået et enkelt spring-cert, hvilket jeg ikke have regnet med, så det er jeg rigtig stolt af. AG derimod... der var noget med nogle balancefelter som vi vist ikke heeeelt fik styr på, så ingen pinde i AG2. Men med de nye regler fra 2014 rykker vi så automatisk op i AG3 alligevel. Tjek til Rally Øvet Mester. :5up: Og vi har også fået et enkelt cert i ekspert - og kunne have fået et par stykker til, så Tyson var blevet champion, hvis jeg ikke havde lavet et par virkelig tumpede førerfejl. :stupid:
  16. Jeg tror det er for retfærdighedens skyld, så man ikke fratager nogen de oprykninger, de allerede har opnået. Og der er nok også et praktisk element i det, for hvad skulle man så gøre med de resultater, man havde opnået i den højere klasse indtil nu? Tyson har f.eks. et cert i SP3, skulle det så fratages ham, hvis han blev rykket ned til SP2? Hvis man så ikke synes, at ens hund skal løbe den højere klasse i begge dele, kan man jo søge om nedrykning til den lavere klasse. Men så er det frivilligt, og det er ikke udvalget, der tager noget fra folk.
  17. sonja77

    ulydig og voldsom.

    Som andre skriver, han lærer ikke "nej" ved at det siges i en hård tone. Det skal indlæres som en øvelse som alt muligt andet. Annes eksempel er meget godt: Hvis nogen sagde et arabisk ord i en hård tone til dig, ville du heller ikke automatisk forstå, hvad det betyder. Der er forskellige måder at indlære det på, en af dem beskrives her: http://www.hunde-forum.dk/debat/38596-virkning-af-brug-af-go-hals-band-2.html#post1289959 Du kan også læse om andre metoder - og om træning og opdragelse af hvalpe generelt - i en god hvalpebog, f.eks. "Hvalpen" af Lone Greva eller "Fra hvalp til hund" af Irene Jarnved. Når nogle skriver, at jeres hvalp er meget alene, er det fordi tiden hvor den sover alene om natten også regnes med i alenetiden. Hunde er flokdyr, og det er derfor naturligt for dem at sove sammen med flokken. Personligt ville jeg altid lade min hund sove i soveværelset. Men det lyder til, at det er gået rigtig fint og nemt med jeres alenetræning, så det er jo skønt. :5up:
  18. Det er Maj-Britt Hansen fra Nordsjællands Hundecenter, der er nævnt som behandler/instruktør i artiklen. Det er hende, Tyson er i gang med et genoptræningsforløb hos efter sin knæoperation. Hun afholder jævnligt kurser i kropskontrol hos Hundefyssen i Farum, faktisk starter der et op til januar: http://www.nordsjaellandshundecenter.dk/ Hun er også hundemassør, og Tyson får massage som en del af behandlingen hos hende. Jeg er rigtig glad for de øvelser, vi skal lave som lektier, og jeg har et forsæt om at fortsætte med at lave dem (måske ikke to gange om dagen som nu, men nogle gange om ugen), også når genoptræningsforløbet er slut. Øvelserne går jeg både ind og opbygger muskler og optræner balance, koordination og smidighed, og jeg tænker, at det måske kan være med til at holde kroppen på plads, så der kan gå længere tid mellem behandlinger hos kiropraktor og osteopat (som Tyson normalt jævnligt er af sted til).
  19. Ja, så er Tyson altså klasse 3-hund i agility også, selvom vi ikke fik styr på de pokkers felter i år. Det føles altså lidt som at snyde med sådan en "genvejs-oprykning". Nå, men han fylder 7 til marts, og så overvejer jeg at løbe senior med ham derefter. Det går rigtig godt med hans opererede knæ, og han burde komme helt tilbage på 100%, meeen... nå, jeg må se, hvad jeg tænker om det, når stævnesæsonen går i gang.
  20. Ja, så er Tyson altså klasse 3-hund i agility også, selvom vi ikke fik styr på de pokkers felter i år. Det føles altså lidt som at snyde med sådan en "genvejs-oprykning". Nå, men han fylder 7 til marts, og så overvejer jeg at løbe senior med ham derefter. Det går rigtig godt med hans opererede knæ, og han burde komme helt tilbage på 100%, meeen... nå, jeg må se, hvad jeg tænker om det, når stævnesæsonen går i gang.
  21. Argh, for f*****, Tyson ville jo for længst være champion, hvis han ikke hang på mig. :stupid: Var til rallyprøve her til aften, Tyson gik en fin bane, ved tyskervendingen var vi meget tæt på skiltet, og som den freestylehund, han er, tænkte han, at min "cirkle"-kommando nok var rettet mod skiltet, så hans halvcirkel var både rundt om mig og skiltet. Og jeg var så dum, ikke at lavede det om. :damn: Så hele skiltet røg, og vi endte på 89 point og en 4. plads. Men det ville have været 96 point, 2. plads og cert, hvis jeg ikke havde været så tumpet. Suk, nå, men jeg kan jo bare være glad for min søde hund, der var så glad og kær hele banen igennem.
  22. Helt klart, vi er med på "mest nuttede rallyhunde"-klassen. :5up:
  23. Tillykke til alle de dygtige hunde! :banan: :banan: :banan:
×
×
  • Tilføj...