Hold da op hvor har jeg været meget frem og tilbage i tankerne mht. hvalp. Vågnede også i nat og tænkte på det.
Jeg har så været forbi min mor i dag og nævnte idé hvalp for hende. Hun er jo min faste hundesitter, der passer Tyson, hvis jeg er på ferie, i London eller Sverige med arbejde, på kursus en hel dag udover normal arbejdstid eller tid fest e.l., hvor det bliver sen aften/nat. Hun bor tæt på mig (10 min på cykel), så det er let lige at smutte forbi hende og hente og bringe ham.
Hun sagde, at hun ikke ville kunne overskue at skulle passe en ekstra hund særlig tit eller særlig længe. Hun havde åbenbart syntes, at det næsten var lidt for meget for hende, når hun passede begge hundene, dengang jeg havde Shabi (men sagde dog ikke noget dengang).
Jeg tror som sådan godt, at jeg ville kunne skaffe anden pasning til hvalpen. Søs har tilbudt at passe, og jeg ved også, at Aina gerne passer. Men så er det lige pludselig to steder, jeg skal aflevere (og hente) hunde, og det vil alt andet lige gøre tingene noget besværligere. Altså, hvis jeg skal være væk i flere dage, vil jeg selvfølgelig gerne tage rundt og aflevere og hente flere steder, men når det bare er for en aften ude eller en kursusdag, kan jeg godt forestille mig, at jeg vil synes, at det er noget besværligt og tidskrævende.
Argh, synes virkelig at det er svært. Lige nu siger fornuften, at når landet ligger sådan med min mor, skal jeg nok bare ikke have en hund til. På den anden side kan jeg jo ikke lade være med at tænke på den søde, lette, lille hvalp og have lyst til at lade være med at være fornuftig.