Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Tyson er min første egen hund. Men jeg havde en barndomshund, Rosa, der var min bedste ven i hele verden. :hjerte: Hun var en foxterrier/dansk spids-blanding, der var et år ældre end mig. Hun fik 13 gode år, inden vi måtte få hende aflivet pga. kræft. Hun var måske ikke den smukkeste hund, men til gengæld var hun den dejligst, klogeste og mest trofaste. (Jeg har også kun gammeldaws papirbilleder af hende, men har da bare scannet dem ind )
  2. Træningslogbog Onsdag den 15/12. Kates arbejde. Med musik. 2 x program uden gøen. :klap: EDIT: Og det var altså med kallun som belønning, og stadig ingen gøen. :5up: Vi fik også trænet en del HTM, det er altså noget lettere, når der er lidt plads at bevæge sig på, end som herhjemme hos mig, hvor jeg ikke kan tage mere end tre skridt i hver retning. Da jeg trænede det, gik det pludselig op for mig, at jeg ofte bruger håndtegn i positionerne uden at være klar over det. Jeg troede, at jeg havde hænderne i siden, men faktisk var hånden tættest Tyson holdt lidt ud fra kroppen og "guidede" ham lidt. Så er det jo klart, at han har svært ved at lære positionerne helt uden håndtegn, for han vil til enhver tid vælge at følge et håndsignal frem for at lytte til et verbalt signal, og når hånden er det, bliver han jo ikke nødt til at lytte efter, hvad jeg siger. :stupid: Så jeg tror, at jeg skal til at træne, hvor jeg holdet hænderne bag ved ryggen for at være sikker på, at jeg ikke ubevidst kommer til at bruge dem.
  3. Jeg synes efterhånden, at det er lang tid siden, at Tyson og jeg har fået trænet ag. Jeg ville gerne kunne tage ned i klubben engang imellem og træne lidt felter, vippe og slalom her i vinterpausen, men der ligger is på banen, så det er for farligt lige nu. Og det ser jo ikke lige frem ud til, at isen har tænkt sig at smelte foreløbig.
  4. Jeg har den ikke lige ved hånden, men hvis du går lidt tilbage i tråden, har xBillenX skrevet et indlæg med sin mailadresse, som du kan skrive til for at få adressen. :blink:
  5. Du skal sende en mail til xBillenX, så sender hun dig adressen. Hendes mailadresse står i et indlæg længere tilbage i tråden.
  6. Det siger du godt nok... men da jeg havde Shabi på weekendbesøg sidste februar, der lignede hun godt nok én, der frøs, når vi gik lange ture (der var is og sne på det tidspunkt). :hmm:
  7. Maggie er vist for øvrigt lige gået i løb. :hmm: Men Søs bliver jo nødt til at tage hende med, da hun jo skal have klippehjælp til hende.
  8. Neeeejjj, alle skal være der samtidig, så jeg kan nusse ALLE HF-hundene. Men mest Shabi. :hjerte:
  9. sonja77

    agressive hunde

    Der er vist heller ikke nogen af os andre, der har brug for eller ønsker at vores hunde bider. Derfor prøver vi også at undgå situationer, hvor hunden i sidste instans kunne føle sig presset til at bide. Men hvis min hund nogensinde bed, ville jeg bestemt se på situationen og vurdere, hvorfor han valgte at bide. Hvis han havde følt sig presset til det (f.eks. i forsvar overfor en anden hund, der overfaldt ham), ville jeg ikke få ham aflivet af den grund. Ligesom jeg ikke ville få ham aflivet, hvis han markerede op af væggene i mit hjem - men jeg ville selvfølgelig gøre, hvad jeg kunne, for at det ikke skulle ske i fremtiden. Dét, jeg ikke tror jeg har forstået ved din holdning, er, hvorfor det er så slemt, at en hund bider, at den skal aflives - uanset omstændighederne? Selvfølgelig skal en hund ikke "bide i flæng". Men et enkelt bid, der f.eks. var fremprovokoeret af, at hunden var trængt op i en krog og fik stukket tegnestifter i sig - hvorfor er det = en dødsdom for hunden i dine øjne? Hvis det er fordi, at du simpelthen ikke vil acceptere, at en hund nogensinde under nogensomhelst omstændigheder vil ty til at bide, så mener jeg ligeså godt, at du kan få aflivet alle dine hunde med det samme. For jeg tror simpelthen ikke på, at der findes hunder, der aldrig nogensinde kunne finde på at bide, hvis man pressede dem nok. Men vi er enige så langt som i, at det er os ejere der skal sørge for ikke at sætte hunden i en sådan situation. Men vi er ikke perfekte og kan ikke kontrollere vores omgivelser 100 %, så derfor vil der altid kunne opstå situationer, hvor det sker.
  10. Jeg har også hørt om det... ikke nødvendigvis at hunden ALTID er i bur, selvfølgelig får den også ture og sådan. Men den er i bur rigtig meget af tiden, for dermed kan den jo ikke selv finde på spændende ting og belønne sig selv = alt sjovt kommer fra ejeren = større fokus og mere samarbejdsvillig hund. Det er i hvert fald tanken bag.
  11. Søs/Maggie og jeg kommer ca. kl. 11.
  12. Så er der kommet lidt flere videoer fra NM. Jette og Addi: [media] [/media] Emmy og Whisper: Lørdag: [media] [/media]Søndag: [media] [/media]
  13. Som det vist også fremgår lidt mellem linjerne i Emmys blog, var det danske landshold ikke just imponeret over dommerne til NM. Jo, de var fint tilfredse med Marleen fra Belgien (der også var dommer ved VM), men ikke med den finske og svenske dommer. Nu har vi lige fået pointene, og prøv lige at se nogle udsving hos dommer 3, den svenske dommer, i forhold til de andre dommeres point: 10 DK Johanna Allanach/ Stensedals Twist`nShout 25,20 25,80 21,10 11 DK Helle Larssen/ Littlehorn Avensis 25,80 24,80 20,90 Nu er det jo subjektivt med sådan nogle bedømmelser - men det der er altså et helt vildt stort pointudsving! De har et andet bedømmelsessystem i Sverige og andre regler (det bliver lavet om pr. 1. januar, så de i højere grad kommer til at ligne vores regler (f.eks. vil der ikke længere skulle indgå obligatoriske øvelser i programmerne, sådan som der skal nu). Til et NM skal den svenske dommer dømme efter de fælles nordiske regler (der ligner de danske regler meget), men spørgsmålet er, om hun har gjort det? :hmm: Jeg tænker også på den svenske dommer, vi havde til de sidste konkurrencer i Hillerød. Hun skulle i princippet dømme efter de danske regler, men til lørdagens konkurrence gav hun de fleste ekvipager markant lavere point end de andre dommere, hvilket resulterede i, at meget få bestod. Mange af dem, der ikke bestod, ville have bestået, hvis det ikke var pga. hendes point, der var så meget lavere end de andre dommeres. Stævnearrangørerne gav hende alle pointarkene med hjem om aftenen og bad hende om at kigge på dem og på de danske regler igen, og om søndagen gav hun så point, der var mere på linje med de danske dommeres. Omvendt dømmer de svenske dommere nogle programmer meget højt, som ikke ville få særligt høje point i Danmark. Emmy nævner jo eksemplet med Frida, der vandt freestyleguld til NM, hvor hunden var gemt i en kiste de første 45 sekunder af programmet. Det ville trække ned i DK. Og til VM deltog svenske Agnes med Pelle med et freestyle-program, hvor Pelle lavede nogle ret simple øvelser, og ellers lå stille i en kurv eller sad stille og fik lagt tøj på sig i en stor del af programmet. Agnes selv lavede et meget underholdende mimenummer, men i mine øjne var det snarere hende end hunden, der underholdt i det meste af programmet (ifølge de danske regler må føreren ikke trække fokus fra hunden). Agnes blev disket, så hun fik ingen point, men jeg er ret sikker på, at hun ikke ville have fået specielt høje point. Men i Sverige har hun fået skyhøje point med det program. Misforstå mig ikke, svenskerne er generelt super dygtige til freestyle, og jeg er sikker på, at de fortjente VM-guldet (de vandt også hold-guld til NM sidste år, helt velfortjent). Jeg synes bare, at det er interessant med de forskelle. Og spændende at se, hvad der sker, når de nye regler træder i kraft i Sverige. Deres dommere skal vel også lige vænne sig til at dømme anderledes. Lige nu giver de f.eks. point for, at føreren "spiller til publikum", som de kalder det. Så da Agnes i hendes mimeprogram til VM brugte et halvt minut på at mime "hvor er min hund?" til publikum, mens Pelle bare lå i en kurv, ville det måske trække op for en svensk dommer, mens de ville trække ned for en dansk.
  14. Jeg overvejer faktisk også at få en enetime med Anja på et tidspunkt med fokus på HTM. :hmm: Jeg vil gerne have hende til at se på vores nyeste træning med at gøre positionerne sværere og hendes input til, hvad der skal til for at lave et HTM3 program, vi kan bestå med (hvad skal der til for at gøre sværhedsgraden høj nok). Og så vil jeg gerne have lidt input til træningen med at få Tyson til at blive bedre til at arbejde udelukkende på verbale signaler i HTM uden hjælp fra håndtegn.
  15. Det ser godt ud, Lise, hun laver en super flot sidelæns hest. :5up: Jeg har ikke nogen nye træningsvideoer. Jeg skal godt nok træne med Kate i morgen aften, måske kan jeg få hende til at optage lidt... hvis jeg altså ikke er for selvbevidst.
  16. sonja77

    Omkring valg af hund

    Jeg synes faktisk ikke, at du lyder specielt naiv i den tråd, men derimod som om du har gjort dig ret mange tanker om, hvilken type hund du vil have. Jeg er glad for, at jeg ikke oprettede en tråd, dengang jeg var på udkig efter en hund. Er du gal, jeg ville have fået nogle hug, for jeg var sgu ikke særlig gennemtænkt. At det så måske havde været ret relevant for mig at tænke lidt flere ting igennem og samle mig en del mere viden, er så en anden sag. Men det endte jo meget godt alligevel.
  17. sonja77

    agressive hunde

    Det er jeg uenig i. Jeg synes snarere, at din holdning bygger på "menneskelig retfærdighed", hvis vi skal kalde det dét. Nemlig et bid og du ryger ud, makker, uanset omstændighederne. ALDRIG at måtte forsvare sig under NOGEN SOM HELST omstændigheder, mener jeg er et fuldstændig urimeligt krav, som ingen levende væsner kan leve op til. Og kun et menneske ville kunne finde på at stille så urimeligt et krav = menneskelig "retfærdighed". Igen, jeg mener, at det er nogle fuldstændig urimlige krav, du stiller. Hundene i eksemplerne (i hvert fald de to, der overlevede) var jo alle nogle, der ellers var rigtig gode familiehunde, der ellers aldrig havde bidt eller gjorde det igen, men som af nogle helt specifikke omstændigheder, som de ikke selv var herrer over, blev presset ud i en situation, hvor de måtte tale med så store bogstaver, som det var dem muligt - da der ikke blev lyttet til dem før det. Hunden skulle vælge at stikke af, siger du. Javel. Men hvad hvis det ikke er muligt? Hvis den f.eks. er trængt op i en krog? Skal den så finde sig i hvad som helst, f.eks. at få stukket tegnestifter i sig? Hvis jeg blev overfaldet af en voldtægtsmand, ville jeg forsøge at råbe om hjælp og løbe min vej. Hvis han havde trængt mig op i en krog, så jeg ikke kunne slippe væk, og der tilfældigvis lå en jernstang på jorden ved siden af mig - ja, så ville jeg nok prøve at slå ham med den. Ville man så aldrig mere kunne stole på mig, fordi nu var jeg blevet sådan en, der kunne finde på at gå rundt og slå folk med jernstænger på må og få? Og ja, nu bruger jeg et menneskeligt eksempel. Men jeg mener, at princippet er det samme for alle levende væsner; vi kan alle blive presset ud i situationer, hvor angreb er det eneste forsvar. Tyson blev for nogle måneder siden overfaldet og bidt af en stor hund. Han prøvede at skrige og løbe væk, hvilket desværre ikke virkede - vi måtte være nogle mennesker til at få hunden væk. Da flugtmuligheden ikke virkede, og det tog lidt tid for os mennesker at få hunden væk, mener jeg, at det havde været helt ok, hvis han havde prøvet at bide igen. Det gjorde han ikke, men hvis han havde gjort det, ville jeg bestemt ikke have fået ham aflivet af den grund. Hvorfor skulle han dø, fordi han prøvede at overleve en farlig situation?
  18. sonja77

    Omkring valg af hund

    Så måtte jeg lige finde den tråd frem og genlæse den: http://www.hunde-forum.dk/debat/8277-hjaelp-til-valg-af-hunderace.html - jeg har også svært ved at se, hvordan du kunne synes, at der var nogle, der var ubehagelige. Men i så fald tog du det sgu pænt og svarede høfligt tilbage, må man sige. Og så kan jeg se, at du overvejede pudlen. Er den røget helt ud af dine tanker i mellemtiden? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om I overhovedet skal have hund igen...
  19. sonja77

    Omkring valg af hund

    Det var faktisk det, mange af os prøvede at gøre. Det er der ingen, der har skrevet. Jeg kan da godt forstå, at det kan virke overvældende med de svar, hvis du bare havde regnet med, at folk ville foreslå en masse racer uden at spørge ind til noget. Men hvis du prøver at læse svarene igen UDEN at være i forsvarsposition, så tror jeg, at du vil se, at mange faktisk prøver at hjælpe.
  20. sonja77

    Omkring valg af hund

    Der er da efterhånden blevet nævnt en del racer. Chihuahua, papillon, yorshire terrier, mops... Shi tzu og malteser kunne også være bud. På biblioteket kan du låne et hundeleksion. Der kan du kigge i afsnittet om selskabshunde og se billeder af de forskellige racer (som voksne) og læse mere om deres størrelse, temperament, aktiveringsbehov osv. Men det ér altså svært at give dig nogle seriøse bud, når dit ENESTE kritrium er udseendet, og du ikke har lyst til at fortælle mere om, hvad du vil lave med hunden, og hvad du kan tilbyde. Jeg ved godt, at du skriver, at du kan tilbyde den hvad som helst og opfylde hvilke som helst krav. Men det synes de fleste herinde nok lyder lidt usandsynligt. For selv de fleste erfarne hundeejere kan ikke opfylde en hvilken som helst races krav. Skulle jeg vælge udelukkende efter udseendet, skulle jeg have en siberian husky eller en alaskan malamute. Men jeg kunne have nok så mange ambitioner om at ville opfylde dens behov - det er jeg bare ret sikker på, at jeg ikke ville kunne! Ja, alle racer er skønne på hver deres måde. Men der ER stor forskel på en hund, der klarer sig fint med tre gode gåture og lidt lege og aktivering derhjemme - og så en hund, der skal have mindst fire timers motion om dagen og derudover mental aktivering i store mængder. Og der er forskel på en hund, der er "skarp", nervøs eller reserveret i temperamentet, og en der er lalleglad og elsker alle. Meget af dette er racebestemt. Og der er forskel på en hund, der er opmærksom på sin fører og er glad for at samarbejde, og på en hund der s***** sin fører et stykke, så snart snoren er af, har en aktionsradius på flere km og desuden synes, at det der indkaldshalløj er noget fis. Igen ligger meget af dette i racen. Hvis du derfor skrev lidt mere om, hvordan du forestiller dig, at jeres hverdag kunne se ud, så ville flere nok foreslå racer, der ville passe til den hverdag OG havde det udseende, du går efter.
  21. sonja77

    agressive hunde

    Hvad så med den historie med hunden, der bed familiens barn. Forældrene kørte den straks til dyrlægen og fik den aflivet. Efterfølgende fandt dyrlægen tegnestifter i hundens krop, som barnet havde stukket i den. Måtte den hund ikke bide? Min barndomshund elskede mig over alt på hele jorden og var meget beskyttende over for mig. Da jeg var fire år, blev hun overfaldet af en anden hund og fik et stort bidsår. Jeg ville trøste hende, og gik derfor hen for at ae hende. Desværre kom jeg til at ae hende på såret, og hun snappede ud og gav mig et lille bid i ansigtet. Mine forældre forklarede mig, at hun havde reageret sådan, fordi det gjorde ondt, og at jeg skulle lade være med at ae hende i nærheden af såret. Hun bed mig aldrig nogensinde igen, og vi var bedste venner resten af hendes liv. Skulle hun have været aflivet? I bogen "Stress in dogs" er der en casebeskrivelse, der handler om en schnauzer. Denne hund var godheden selv og legede gerne i timevis med kvarterets børn, som den elskede. Hunden løb for det meste frit rundt, og børn og hund legede sammen uden opsyn. En dag kom børnene tudende ind; hunden havde bidt en af de små piger i ansigtet. En hundesagkyndig fra staten (dette var Tyskland) kom ud for at vurdere, om hunden skulle aflives. I udredningen af hændelsesforløbet kom det frem, at det havde været en utrolig varm dag. Hunden havde ikke haft adgang til vand og var meget varm og træt efter at have leget med børnene i flere timer. Den var krøbet i skygge under nogle buske, men børnene blev ved med at kravle ind og hive den ud igen i halsbåndet. Dette var sket flere gange, og hunden var begyndt at knurre og luftsnappe lidt af dem. Børnene blev dog ved. Til sidst bed hunden så den lille pige, da hun endnu engang tog fat i dens halsbånd og prøvede at hive den ud. Den hundesagkyndige besluttede, at hunden ikke skulle aflives. Fra da af legede hund og børn stadig godt samme - men nu altid under opsyn af voksne - og hunden bed aldrig igen. Skulle den have været aflivet? Som det nok fremgår, mener jeg ikke, at ovenstående hunde skulle have været aflivet. Men du er måske uenig?
  22. Bamseida, den der flekssnor i bæltet, er den lavet specielt til at løbe med hunden, eller er det en hjemmekreation? Jeg har nogle gange overvejet at løbe med Tyson. Jeg er sikker på, at han ville elske det. Men jeg har aldrig selv løbetrænet (synes det er kedeligt ), så jeg har aldrig fået taget mig sammen. Og så er der det med Tysons gøen. Han har jo tidligere gøet af alle hunde og også nogle mennesker, vi passerede på vores ture. Nu kan han sagtens passere stille og roligt uden at gø. MEN hvis han er i løb og pludselig får øje på en hund eller et "farligt" menneske, der kommer imod ham, har han svært ved at styre det og kommer gerne til at gø.
  23. 6,5 kg? Hvor høj er kun? Det er kun et par hundrede gram mere end Tyson. Men ok, han har nogle gode muller, siger dyrlægen, og de vejer jo også til. :slem: Jeg synes også, at mittelspitzen er en dejlig race. Helt klart en race, jeg kunne overveje, hvis den ikke var så glad for at høre sin egen stemme. Efter Tyson vil jeg altså gerne have en race, som jeg skal brug knapt så meget energi på at få til at lade være med at gø konstant. :blink:
  24. Han hedder Johan Petur - men du kender vel ikke alle på Færøerne? Eller gør du? Faktisk er han en skidesød fyr. Og så leverede han megen god underholdning til køkkenet, f.eks. da han på et tidspunkt undrede sig over, at jeg kunne gå i døgnnetto og købe ind, for det var jo kirketid? Eller da hans forældre kom på besøg og medbragte det mest stinkenede lammekød, som jeg ikke har nogen anelse om, hvordan var tilberedt, som som fik køkkenet til at lugte endnu værre end det tørfisk, han gerne gik og snackede af. Men han kunne ikke forstå, at vi syntes, at det stank, for det var da super lækkert? Men som sagt en rigtig sød fyr, nok bare ikke en man skulle satse på som seriøs kæreste, hvis man var en dansk pige. :blink:
×
×
  • Tilføj...