Træningslogbog.
Onsdag den 3/11. Kates arbejde. Med musik og kostume.
Første gang i "ringen" lavede vi ikke program, en bare forskellige tricks til musikken. Vi måtte stoppe to gange pga. et vov.
- 2 x ved bakke (ikke i træk)
Anden gang skulle vi lave program. Vi måtte stoppe én gang pga. vov, men kunne desværre derefter ikke fortsætte, da Tyson fik ondt.
- 1 x ved bakke
Det var meget mærkeligt, det der skete. Efter time-outen pga. vov skulle vi jo starte lidt tilbage i programmet, som var et par spring over sablen. Jeg bad Tyson om at springe, men han løb forbi sablen. Jeg bad ham så om at springe igen, men så satte han sig pludselig meget abrupt ned og ville ikke røre sig ud af stedet. Hans ører lå helt klistret tilbage, han så "ked ud af det", hvis man kan sige det sådan, og han slikkede sig om munden og smaskede, når jeg rørte ved hans bagpart. Selv med kattemad kunne jeg knapt nok lokke ham op at stå.
Jeg fik ham så hen og ligge, så han kunne hvile sig lidt. Lidt senere prøvede jeg at se, om han ville op at stå for lidt godbidder. Han ville gerne sætte sig op, men helst ikke rejse sig helt. Han endte dog med at rejse sig, og jeg bad ham om at lave en twist for at se, hvordan han reagerede på det. Han lavede en halv twist, men satte sig halvvejs igennem igen abrupt ned.
Jeg bad ham naturligvis ikke om at lave mere, så han lå bare og hvilede sig resten af tiden. Da vi var færdige, og jeg gik og ryddede op, fulgte han med mig rundt, men han gik langsomt og bevægede bagparten lidt mærkeligt.
Det tog os en times tid at komme hjem, da der var forsinkelser med togene. Jeg havde Tyson i tasken, så han skulle hverken gå eller stå i al den tid. Da vi så kom hjem, ville jeg bære ham op af trappen, men det nåede jeg slet ikke, for han løb selv op af den! Der så bestemt ikke ud til at være noget, der gjorde ondt. Og da jeg oppe i lejligheden tog resten af kyllingegodbidderne op af tasken, begyndte han at hoppe op af mig og tilbyde en masse tricks. Jeg lod ham så lave tricks for dem, og der var ingen problemer med at twiste eller noget som helst andet, han tilbød bl.a. selv at stå på bagben.
Hvad skete der lige der? Lavede han mon bare et vrid af en slags til træning eller landede lidt dumt efter et spring eller hvad? Og så skulle han bare hvile sig og så gik det væk? Nogen bud?
Jeg er sådan liiidt loren ved det. Vi skal til AG-stævne på lørdag, men jeg er ikke så vild med, hvis der potentielt er et eller andet galt, som kan overbelastes.
Jeg tænker, om han måske har lidt spændinger i bagpartiet, fordi han har kompenseret for problemerne med forparten? I sommer forstuvede han jo et forben, og for nogle uger siden blev han bidt i skulder og bryst som gjorde, at han haltede på forbenet, og han har stadig tendens til at trække på det, hvis han har overanstrengt sig lidt. Kunne godt tænke mig at få en hundemassør til at mærke ham igennem.