Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Velkommen - det lyder hyggeligt med alle de dyr.
  2. Arh ja, selvfølgelig. Det skal jo også kun være, hvis du har tid og lyst og kan få det til at passe med Caia.
  3. Så, Linda, nu klapper fælden! :slem: Vi holder DAF Cup den 10. april 2010, og du har lovet at stille op! :banan: CCC, Randi og jeg regner med, at du gerne vil være med til at hjælpe. :blink: Betina og Søs hjalp også sidste gang, mon ikke vi kan lokke dem til det igen.
  4. Lige nu træner jeg mest øvelser fra programmerne, som jeg gerne vil have mere fart/motivation i eller mere præcision. Tyson er desværre begyndt at hænge noget i freestyle-programmet (enkelte steder strejker han næsten og vil ikke lave øvelsen), efter at vi er begyndt at træne program "the Emmy way". Min skyld, jeg troede ikke, at jeg måtte løbe ud og belønne undervejs, men det må jeg så godt, så prøver at rette op på det nu. Ellers prøver jeg også at arbejde videre med front og straight, som vi for alvor gik i gang med i sommer til kurset med A og S. Meeen det er altså som om, at vi er gået lidt i stå. Vi har holdt nogle pauser fra træningen af øvelserne siden, fordi jeg havde fokus på programmer, men vi har nu fået dem trænet en del i perioder, og alligevel synes jeg ikke, at vi har rykket os siden i sommer. Det er som om, at jeg enten hæver kriterierne for hurtigt, og så må vi gå nogle skridt tilbage i indlæringen - eller også hæver jeg dem ikke hurtigt nok, så vi sidder fast i et bestemt indlæringstrin. Jeg kunne virkelig godt bruge noget hands-on vejledning igen fra A og S til at komme videre. :blink: I straight'en tror jeg dog, at jeg bliver nødt til at give en anden kommando, når Tyson skal bevæge sig sidelæns i positionen, end når han står stille i positionen. For jeg kan se, at han begynder at bevæge sig sidelæns ud af positionen, selvom jeg står stille, fordi han tydeligvis tror, at det er dét, øvelsen går ud på. Og så må jeg gå tilbage til at belønne ham for at stå stille i positionen, når jeg står stille. I front er det lettere for ham at finde ud af, at når jeg står stille, skal han stå stille, og når jeg bevæger mig, skal han bevæge sig. Men der har han så også øjenkontakt til mig. Til gengæld går det rigtig godt med at kravle fremad i bukkeposition, selvom vi ikke har fået trænet det så meget. :5up: Jeg bør dog nok gøre meget mere ud af at få den øvelse rigtig godt indlært, så det ikke bare bliver endnu en "næsten færdig" øvelse til skuffen. Når Hillerød-konkurrencerne er overstået her i slutningen af november, er der jo nok mindst et par måneder til næste konkurrence, hvis ikke mere. Så tror jeg, at jeg vil bruge energi på nyindlæring af tricks og positioner, på at få gjort vores halvfærdige øvelser færdige - og på at få finpudset diverse øvelser. Jeg har faktisk netop opdateret listen over Tysons tricks. Da jeg startede til dogdancing i Hundeklubben Lyngby skulle vi hver især lave sådan en liste og fik at vide, at vi skulle huske at opdatere den. Jeg er dog dårlig til at huske at opdatere den, men det er faktisk et rigtig godt redskab. Både for at huske kommandoer og hvilke tricks hunden egentlig kan, men også for at huske hvilke øvelser man har været i gang med at indlære og som man bør arbejde videre med. Jeg måtte f.eks. stryge et par øvelser fra listen, fordi det simpelthen er så lang tid siden, vi gik i gang med dem, men aldrig kom videre. Jeg kan også se, at der er nogle øvelser, jeg aldrig har fået sat verbalt signal på, og at jeg kalder alt for mange forskellige øvelser for "op". :stupid: Her er listen, hvis nogle skulle være interesserede. · sit · dæk · stå · rulle · giv pote (både med højre og venstre pote) · high five (højre pote) · high ten (først højre, så venstre pote) · vinke · kysse · bukke · bakke · twist · turn · otte (ottetal ml. ben eller arme – også mens jeg går baglæns eller sidelæns eller knæler) · zig-zag (også mens jeg går baglæns) · danse (dreje rundt om sig selv på bagben) · sky (stå på bagben) · gå (gå fremad på bagben) · tigge/hænderne op · bang, du er død (lig død) · kravle (kun med tydeligt håndtegn) · hviske · slange (lave slangeagtig bevægelse med hovedet) · krydse (krydse forpoterne) · op (hoppe op på noget, eller stille sig op på noget med forpoterne) · ned (hoppe ned fra noget) · elefant (begge veje rundt) · Bujah (omvendt elefant) · cirkle · round · kom · vent · spring (springe over/gennem noget) · gennem (løbe gennem noget eller gå gennem ben) · touch (snudetarget) · apport · bære (bære noget i munden) · plads (heelwork position 1) · fod (heelwork position 2) · her (heelwork position 3) · der (heelwork position 4) · hest (heelwork position 5) · emu (heelwork position 6) · venstre (heelwork position 7) · højre (heelwork position 8) · front · løfte forben I takt med at jeg løfter mine ben · behind (bakke rundt om mig fra pladsposition) · Hiney (bakke rundt om mig fra fodposition) · op (springe op på min ryg bagfra, hvor jeg rejser mig) · Sidde på min ryg mens jeg kravler · løbe imod mig og klappe poterne mod mine hænder, mens han står på bagbenene · sidde med forpoterne på min arm · stå med forpoterne på min hånd · Gå baglæns på bagbenene med poterne på min hånd · Op (stå med forpoterne på mine lår, mens jeg drejer rundt) · walk on · fremad (løbe fremad) · pote (potetarget) · ahead (gå fremad foran mig i omvendt front) (kan p.t. kun med target) · Bagud (bakkende zig-zag) · Spin · Chasse + gennem ben · Straight · Bow (kravle fremad i bukke) · Op (forpoter på mit ben løftet bagud, følger mig rundt i cirkel) · Sabel (vende i straight med sabel som target, følge den i cirkel rundt i straight-position) - Springe over ben el. arm, springe gennem ben/arme, springe over stok, springe over ben bag ved kroppen, springe over min ryg, springe op ad mig, springe over mine ben mens jeg knæler - cirkle/rundt om stok el. ben
  5. sonja77

    Har fået en ny hvalp

    Nå ja, og tillykke med ham, han ser sød ud.
  6. sonja77

    Har fået en ny hvalp

    Han fryser sikkert, det er der mange papilloner, der gør, når det bliver koldt, og han er jo bare en lille hvalp uden så meget pels. Ja, det er meget normalt, at han følger dig rundt. :blink: Det er jo farligt for en hvalp at blive ladt alene tilbage (i naturen, forstås). Desuden er han en selskabshund, og de vil typisk være sammen med deres mennesker hele tiden. Nu ved jeg ikke, om du er godt i gang med alene hjemme-træning allerede, men der vil det sikkert være en fordel at træne små separationsøvelser derhjemme, så han f.eks. ikke altid får lov til at følge med dig ud på badeværelset.
  7. Du kan sagtens overføre dit domænenavn til en Weebly-side, det gjorde jeg med AG-klubbens nye hjemmeside, som jeg har bygget op i Weebly: http://www.agility-kbh.dk Det er et virkelig nemt system at bruge.
  8. sonja77

    overvægt, hvis skyld?

    Tysons stofskifte blev meget lavt efter hans kastration. Det er faktisk ekstremt lidt, han kan spise nu uden at tage på, synes jeg. Derfor kan det være lidt svært at holde hans vægt, for jeg har jo heller ikke lyst til at sulte ham. I perioder bliver han lidt for buttet, især når vi træner mere end normalt (jeg er for dårlig til at skære ned i den normale fordermængde, når han får ekstra godbidder). Men jo, det er da 100 % min fejl, og så sørger jeg for at skære ned på foder og godbidder, så han taber sig igen.
  9. Jeg vil sige, at det, jeg fik mest ud af, var en til en instruktionerne, når Anja og Sofie kom rundt til os, mens vi trænede. Kunne være fedt, hvis der havde været mere af det, faktisk.
  10. Det lyder jo positivt indtil videre. :5up: Så håber jeg, at det giver ro nok i kroppen på den lille mand, så I kan rykke med alene hjemme-træningen i juleferien.
  11. Hvorfor årets bedste måned? I går sagde de i nyhederne, at det er årets mest regnfulde måned, hvor det i gennemsnit regner halvdelen af dagene.
  12. Ommer er nemlig super - man er typisk selv mere afslappet, og man kan belønne og lege lidt med hunden, hvis den ikke er helt tryg ved at være i ringen.
  13. sonja77

    Manglende aktivering!

    Det er vist et meget almindeligt problem for chi-ejere - jeg ved i hvert fald, at Dinah herinde har samme problem med hendes Rosita, der ikke vil ud, når det er vådt. Det lyder som om, at I aktiverer hende fint. Jeg ved dog ikke, hvor meget af det der er næsearbejde? Jeg tænker, at hun gerne skulle blive godt træt i hovedet af en længere søgeøvelse.
  14. Smuuuuuk Zamzam. :hjerte: Får helt lyst til at få mig en lækker paps.
  15. Som Buddha skriver, sæt kommando på stå, og giv så nogle gange kommandoen og ros og beløn for den. Men så KUN når han har fået kommandoen.
  16. Jeg er for øvrigt generelt dårlig til altid at belønne ens. I virkeligheden belønner jeg nok tit for stort for noget, der kun skulle belønnes ok.
  17. Jeg roste løbende, og i det øjeblik, at jeg syntes, at Tyson gjorde noget virkelig godt, fik han lov at løbe ud til bøtten. Her ville jeg klikke og belønne, men ikke med en super belønning. Hvis hun så kommer til at lukke den med ét skub, SÅ ville jeg give jackpot. Det andet skal selvfølgelig også belønnes, for det er jo rigtigt nok, og hun har jo ikke helt forstået øvelsen endnu. Men hvis hun så "ved et uheld" gør det rigtige, og du jackpotter hende, skulle hun jo gerne kunne mærke, at det altså var ekstra godt.
  18. Jeg syntes, at det var sjovt, så velovervejet Tyson var, da vi skulle rate belønning. Hver gang jeg præsenterede ham for to godbidder, snuste han til dem begge, og tog så den, som han foretrak. Og han var 100 pct. konsekvent i sine valg. Det samme med legetøjet, han løb ud og snusede til dem begge to, og valgte så det, han foretrak (undtagen når jeg havde pivbolden fremme, der ænsede han ikke det andet stykke legetøj, men drønede direkte ud og tog pivbolden. Men det vidste jeg på forhånd, at han ville gøre, det er hans ultimative belønning, selvom han generelt ikke er super interesseret i legetøj som belønning). Den hund, vi partnerede med (en lab/golden blanding), valgte for øvrigt konsekvent æble og gulerod frem for kylling, selvom ejeren på forhånd havde troet, at kylling var den ultimative belønning for hunden. Resten af kurset arbejdede den nok så flot for gulerødder og æbler. Jeg arbejdede mest med, at Tyson skal følge mig med energi og tempo i plads og følge med uden at hænge, selvom jeg skifter tempo. Jeg fik faktisk ret meget ud af det. Bl.a. fandt jeg ud af, at jeg startede med at være kedelig, når jeg satte ham i gang i plads, og så første begyndte at være sjov (med stemme og kropssprog), når han allerede var begyndt at hænge lidt (dvs. at jeg jo faktisk belønnede for at hænge). Hvis han så begyndte at hænge, skulle jeg blive super kedelig, men så snart han kom i rigtig position/tempo igen, blev jeg igen sjov. Ja, det er jo ikke raketvidenskab, og jeg ved det jo godt i teorien - men det er jo ikke altid det samme, som at det er det, man reelt gør. :blink: Jeg skulle altså være sjov fra the get-go. Og faktisk allerede før det. Mens han stod klar i plads, inden vi begyndte at bevæge os, skulle jeg stå og køre ham lidt op med begejstret stemme ("jaaah, er du klar, er du klar, nu skal vi"). Det virkede vildt godt, til sidst stod han simpelthen og trippede for at få lov til at starte, og når jeg så gik det første skridt fremad, sprang han med fremad med super energi. Og så skulle jeg belønne med det samme, dvs. for det første skridt, hvis han gjorde det med den energi, jeg ønskede. Selv hvis han "tyvstartede", skulle jeg faktisk belønne, fordi det i denne træning var energi og tempo, jeg fokuserede på, ikke præcision (præcision kunne jo også have været et kriterium, men det var ikke det, jeg havde valgt at fokusere på). Ved en tyvstart fik han så måske bare en enkelt nr. 4 godbid givet fra hånden, mens han ved "korrekt" start med super energi fik flere nr. 1 godbidder eller pivbolden kastet. Den sidste øvelse med springet, hvor man så gik videre i plads, fungerede også godt for os, det var helt klart, at han overførste energien og motivationen fra springet til pladsen.
  19. Nå ja, skal lige siges, at det vi lavede i dag, ikke "bare" var afstandsbelønning, men jackpot. Dvs. der var mange lækre guffer i den bøtte, så det var bare en SUPER belønning. Som CCC skriver, fik hunden lov at løbe hen til den, når den lavede noget VIRKELIG godt. Men den vidste så aldrig, hvornår det var, det kunne være efter 2 sekunder, 10 sekunder eller 30 sekunder.
  20. De fleste hunde synes ikke, at det er specielt spændende bare at få proppet en guf i munden. Bevares, det er da fint nok og smager godt, men ikke specielt ophidsende. Samme godbid bliver straks mere spændende, hvis der kommer leg/jagt ind i leveringen af den, f.eks. at man kaster gufferne, så hunden skal løbe efter dem, eller at man sammen med hunden løber i fuld fart over til en bøtte med godbidder (hunden kan selvfølgelig også løber derover alene, men hvis føreren løber sammen med den, bliver det noget, man er sammen om = det styrker samarbejdet). Jagten er altid sjovere for hunden, ligesom det er sjovere at få serveret maden i aktivitetslegetøj end i madskålen. Det ligger jo i dens gener at jagte maden. :blink: Jagten bliver simpelthen en del af belønningen. En anden fordel ved afstandsbelønning er selvfølgelig, at hunde, der er meget fokuserede på hånden med guffer og kun vil arbejde, når den ved, at føreren har en guf, lærer, at de godt kan arbejde uden guf lige foran snuden, for de skal nok få den alligevel, selvom føreren ikke har den i hånden. Godt når man træner til konkurrencer, hvor man jo ikke må have godbidder med ind.
  21. Jeg forstår ikke dit spørgsmål. Hvorfor skulle han ikke kunne beholde sit smukke stå, selvom I lærer ham sit og dæk?
×
×
  • Tilføj...