sonja77

Border collie spurtetempo.

Det tror jeg på. Jeg tænker også, at hvis man skulle holde en meget lav banetid, ville man f.eks. være nødt til at sende hunden ind i slalommen på lang afstand, og som sagt var det altså en ret svær slalomindgang var en meget skæv vinkel. Jeg gjorde i stedet det, at jeg fik Tyson til at sætte farten ned og følge mig, så jeg kunne sende ham ind i slalommen lidt mere lige på. Men det ville jeg jo ikke kunne have gjort, hvis han skulle vinde en VM på tid.

Til træning i aften havde vi en VM-bane. Tyson var dyyyygtig og løb den fejlfrit (undtagen vippen, som vi løb forbi, men den tæller jeg ikke :blink:). Vi snakkede dog om, at vi faktisk ikke syntes, at den var SÅ svær. Der var nogle fælder og en svær slalomindgang, men ellers har vi tit løbet sværere baner til træning. Men så var der en, der foreslog, at det måske er banetiden, der gør forskellen. Træneren kendte desværre ikke banetiden, men vi gik ud fra, at den er ret lav. Og i sådan et rigtigt BC-spurtetempo er den måske noget sværere. I hvert fald er fælderne nok sværere at undgå, og der var også nogle ret steder, hvor man skulle have hunden ret snævert rundt for at få den til at tage springene fra den rigtige retning.

Hmm ja, sådan en fælde har vi også oplevet flere gange. Jeg prøver bare at være MEGET tydelig med mit kropssprog for at vise, hvad han skal. Men jeg har også en gang eller to været ude i at måtte løbe meget langt ud til siden af forhindringen for at få ham sendt rigtigt af sted.

Jeg synes til gengæld, at det ville være super sejt, hvis du lærte Lumi det! :klap:

Jeg synes da fint, at du kan kalde hende et dsg. Dem, jeg købte Tyson af, kaldte ham en pomeranian, selvom han er en blanding (og altså ikke "ægte uden tavle"). Jeg siger altid, at han er en pomeranian-blanding. Jeg ville aldrig sige, at han er pomeranian, da det er ret tydeligt, at han ikke er ren poms. Hvis han lignede en renracet poms, kunne jeg da sikkert sagtens finde på at sige, at han var pomeranian.

Et halvt minuts gøen da posten kom, men ellers ikke en lyd hele dagen. :5up: Men jeg aner virkelig ikke, hvad der gør forskellen fra de dage, hvor han ikke siger noget, til de dage, hvor han brokker sig.

Men det giver jo stadig masser af racer at vælge imellem.

Lige præcis det trick er vist ikke så svært at lære border collierne - den type moves minder jo om deres hyrderteknik. :blink: Tror næsten samtlige bordere har det med i deres freestyle-rutiner.

Har du set hans gladiatornummer? [media]http://www.youtube.com/watch?v=crmD_B8ERzk[/media]

Pst, det hedder en dværgpudel. :blink:

:rolleyes:Uhhh, hvor jeg kender det. Jeg er vild med löwchen, og det bliver nok min næste race. Den indeholder faktisk alt, hvad jeg ønsker mig i en hund. Den er glad, samarbejdsvillig, kvik, adræt, elsker børn og andre hunde, elsker at nusse, fælder ikke. Eneste minus er størrelsen. Jeg har jo selv en hund af den størrelse (ca. 30 cm) og synes, at de små hunde nogle gange er lidt for sårbare, når en stor, tung unghund kommer tromlende og vil lege - eller hvis en stor hund rent faktisk ser sig sur på den. Og så ville det altså være lidt lettere at træne HTM-positioner, hvis man ikke skulle bukke sig så langt ned for at levere godbidderne. :blink: Men jeg er også super vild med tanken om en dværg- eller mellempudel. Mange af de samme egenskaber som löwchen, og en mellempudel er så oven i købet lige det større (men er så måske tilsvarende mere besværlig at transportere rundt i cykelkurv :blink:). Udseendet er jeg dog ikke helt lige så vild med som löwchens, selvom jeg synes, at en pudel i terrierklipning er kær. Sååå er jeg jo lidt vild med spidsernes udseende, og også med arbejdsegenskaberne hos de mere samarbejdende af dem. Så både japansk spids, islandsk fårehund, finsk spids og sort spids har været med i overvejelserne. Jeg er vild med deres sind og arbejdsvilje, men til gengæld ikke med deres forkærlighed for at høre deres egen stemme. Og så fælder de jo ret meget, gad godt have en hund, der ikke fælder så meget næste gang. Både islænderen, finnen og den sorte spids er desuden lidt for store for mig p.t., da jeg ikke har bil. Jeg skal helst have en størrelse, der kan sidde i cykelkurven og også gerne kan komme i en taske i offentlig transport. Cavalieren har jeg været forelsket i i mange år. Er vild med dens blide sind og arbejdsglæde, og så er den jo så yndig at se på. Men med så mange hjerteproblemer i racen tør jeg nok ikke binde an med den. Chinese crested - har jeg med tiden fået lidt af et crush på, selvom jeg oprindeligt syntes, at de så lidt underlige ud. Nu synes jeg faktisk, at de er rigtig kønne, og de er virkelig sjove hunde, der ikke kræver det store, men er friske på det meste. Kvikke og adrætte. Kooikere er så smukke, og racestandarden opfylder mange af mine ønsker til en hund. Desværre oplever jeg, at der er blevet avlet på nogle virkelig skidte linjer, så mange kooikere i dag er sky, nervøse og skarpe over for andre hunde. Jeg ved ikke, om jeg ville stole på, at jeg ville være dygtig nok til at finde frem til et af de gode eksemplarer. Og så er de måske dybest set også lidt for følsomme for min smag, i virkeligheden skal jeg nok have en lidt mere psykisk robust hund (jeg hár jo en meget følsom lille sag i forvejen og elsker ham højt :hjerte: - meeen det har da givet nogle problemer ind imellem). Jeg er helt syg med tollere og har tit tænkt, at hvis jeg skulle have en decideret arbejdshund, skulle det være en toller. Men som med kooikerne synes jeg, at der er avlet på nogle skidte linjer, og jeg oplever en del tollere, der er nervøse og/eller skarpe og med tendens til at stresse meget op. Og så er der jo størrelsen, så det skulle kun være, hvis jeg havde bil. Endelig er jeg det sidste stykke tid blevet ret lun på aussien, hvis jeg tænker i decideret arbejdshund - særligt den "strømlinede" brugsmodel. Men samtidig tænker jeg, om jeg nu også kan tilbyde den det, den har brug for. Og så er der igen det med størrelsen. Ja, så som du nok kan høre, er du absolut ikke den eneste, der er helt skizofren på det område. :blink:

Nej, det er jo det.

Måske er du/I anderledes, når I går, fordi I ved, at det er lang tid? Ikke bevidst, men måske er I lidt mere nervøse eller udstråler, at det her er mere "alvorligt" end normalt, og måske opfanger hun det?

Men hvis det er det, du vil debattere, så skulle du måske starte en debattråd, der siger netop det. :blink: Som Buddha skriver fatte de fleste hat af, hvad det egentlig er du vil med den her tråd. Hvis du nå skrev det helt ud af landevejen i stedet for at pakke det ind i en provokation, kan det være, at du rent faktisk kunne få den debat, som du siger, at du efterlyser.

Sikke du kom på arbejde. Jeg benytter mig også jævnligt af en bøtte med låg med godbidder i, som Tyson får lov til at løbe hen og bakse med at åbne som belønning. Det er helt klart også en af favoritterne hos ham. :5up: Når du "bare" giver en godbid, propper du den så direkte i munden på hende, eller smider du den? Tyson synes klart, at det er sjovest, når jeg smider godbidden hen over jorden, så han skal jagte den.

Super billeder. :klap: Det her er da helt fantastisk. :hjerte:

Shabi elskemås :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

Sød

Skønt, det er da fedt, at hun er gået i den retning nu, for hun har jo tidligere promoveret CM.

Ja, Attila er super dygtig. Det er også ham, der har lavet Gladiator-nummeret.

Hvor i landet bor I?

Jeg er for øvrigt begyndt at revurdere min holdning til indlæring af slalom med buer. :hmm: Jeg har ellers ment, at det ikke var en særlig god metode. Tyson lærte det i hvert fald aldrig ordenligt med den metode, og det samme oplevede jeg hos mange af vores medkursister. Nu startede jeg jo i foråret som føl på et nybegynderhold, hvor de jo også skulle lære slalom med buer. Resultatet var ikke just imponerende. Men de havde så heller ikke slalommen hver gang, og ofte stod der ikke en træner ved slalommen. Træneren på holdet og jeg blev så enige om, at det altså ikke gik med den slalom. Så her efter sommerferien besluttede vi, at de skulle have slalommen hver eneste gang, og at der altid skulle stå en af os ved den til at guide dem i, hvordan de skulle gøre, få dem til at lade hunden arbejde selvstændigt, øge kriterierne, men samtidig ikke gå for hurtigt frem osv. Og nu er der altså virkelig mange på holdet, der er blevet virkelig gode! Sidste gang tog flere af hundene alle 12 pinde uden buer, og en af hundene var oven i købet blevet så sikker i den, at den kunne gøre det med føreren både langt foran eller bagved den. Så gode var der ingen, der var til slalommen på mit begynderhold, da vi havde gået halvanden sæson. Og de her kursister kunne garanteret været nået hertil endnu tidligere, hvis træneren og jeg havde været lige så obs på det helt fra starten. Selvfølgelig er det ikke alle, der er lige gode, men alle har rykket virkelig meget. Jeg tror stadig, at jeg vil bruge 2x2 metoden til at indlære slalom med min næste hund, for det var virkelig effektivt for Tyson. Men det er en svær metode at overføre til holdundervisning, synes jeg, særligt når kun få på holdet klikkertræner.

Jeg istemmer koret: nr. 4 :klap: