Hvis han er glad for pivedyr og trækkeleg, kan du måske bruge det som belønning, når I træner og på den måde få trænet i længere sessioner?
Du kan også prøve at gemme pivedyrene i lejligheden eller lære ham at skelne mellem de forskellige pivedyr ved at give dem forskellige navne. Når han så finder/kommer med det rigtige pivedyr, kan belønning være, at I leger med det sammen.
Hvis han kan lide at bruge næsen, kan du også prøve at gemme teposer rundt omkring i lejligheden, som han skal snuse sig frem til. Belønningen for at finde teen kan så evt. igen være leg, hvis han ikke gider godbidder.
SKAL det være indendørs aktivering? For hvis han bliver aktiveret mentalt udendørs, gør det jo ikke så meget, at han ikke bliver aktiveret indendørs. Igen tænker jeg, at du skriver, at han er glad for at bruge næsen, så måske ville han synes, at det er sjovt at gå spor? Måske kunne et blodspor fange hans interesse?
Det er i hvert fald forslag, men jeg ved ikke, om det vil være noget for Laki.