sonja77

Fedt. :5up: Hvornår ser vi jer så til konkurrence? :slem:

Men hvis man nu gjorde det sort, f.eks. kom til Amager Strand og tog billeder af Tyson og Lumi, og vi så gav dig nogle penge for det "under bordet"...

Til træning i går løb vi en masse forskellige moduler med bagkryds. Tyson har fin fremdrift, så han er ret let at sende fremad, så jeg kan krydse bag ham, så på de fleste moduler gik det fint. I ét af modulerne skulle man dog krydse bagved lige før slalom, og der havde vi lidt fler problemer. Tyson blev forvirret af, at jeg krydsede bagved (selvom jeg prøvede at gøre det så tidligt, at jeg ikke kom til at presse ham), så de første gange lavede han en piruette foran slalomindgangen, før han tog den. Det blev dog lidt bedre efter nogle forsøg, men det er helt klart noget, vi skal have trænet mere på. Men ellers er han godt nok blevet god i slalommen. :hjerte: Jeg trænede også lidt vippe. Vi havde den store vippe fremme, og så satte jeg en stol under den lette ende, så den ikke kunne vippe hele vejen ned. Tyson søgte selv vippen, og så gik han mange gange frem og tilbage over midten, så den vippede frem og tilbage. Selvom han ikke var super vild med det, når den bevægede sig, blev han ved med selv at søge vippen, og hver gang vi var i nærheden af den, ville han hen og tage den. :5up: Så nu håber jeg altså, at den snart sidder rigtigt. Jeg tager ned i klubben i aften, før jeg skal gå føl, og så gør vi det samme som i går. Hvis det går lige så godt som i går, prøver jeg at fjerne stolen.

Udover at jeg prøver at fjerne bakke fra programmet, så tror jeg altså også, at jeg skal til igen at være konsekvent med at stoppe og bede ham sitte i en "mini-timeout", så snart han begynder at gø (på dvd'erne ser det ud som om, at det virker beroligende på ham). Jeg tænkte egentlig, at det jo alligevel ikke virkede på det lange plan, for han har gøet de sidste gange, vi har været i ringen. Men nu har jeg lige siddet og set dvd'er fra konkurrencerne, siden jeg begyndte at praktisere det. Og jeg kan se, at han fra konkurrence til konkurrence begynder at gø mindre og mindre, og de gange, hvor han begynder at gø, stopper han meget hurtigt i de sidste konkurrencer. Den sidste konkurrence, jeg har på dvd, er DAF-cup, og der begyndte han kun at gø to gange, og han stoppede med det samme. Og de to efterfølgende konkurrencer mener jeg bestemt, at han næsten heller ikke gøede. I hvert fald har det kun været kort. MEN derefter havde vi Bakken-mesterskabet og to opvisninger på Verdensudstillingen. Alle tre gange var der tale opvisninger, så vi måtte under ingen omstændigheder stoppe. Derfor blev jeg nødt til at fortsætte, selvom han begyndte at gø, og som jeg husker det, gøede han faktisk mere fra gang til gang. Så det har nok lidt ødelagt vores anti-gøtræning, mens jeg har skyldt skylden på, at træningen ikke virkede. :stupid: Faktisk prøvede jeg at få ham til at sitte i mandags, men først efter, at han havde gøet lidt, og på det tidspunkt var han så langt væk i sin opkørthed, at han ikke kunne forstå, hvad jeg bad ham om.

Hvor er de dog skønne sammen.

Ja, jeg er meget heldig. En af mine kollegaer kan ret godt lide hunde, min chef og min anden kollega er mere hundeligeglade, hvis man kan sige det sådan. :blink: De har det sådan, at så længe han ikke forstyrrer, er det fint nok, at han er der. Ja, det er jo svært at sige. Måske kan du forklare hende situationen og sige, at du gerne lige vil se tiden an en uges tid?

Sidste onsdag tudede og hylegøede Tyson jo flere gange, da han var alene. I dag var så første gang siden da, at han var alene. Han har været stille det meste af tiden (undtagen at han gøede et minuts tid, da posten kom). Efter 6 1/2 time er der så nogle pivelyde og lidt tuden. Men jeg tror, at det var fordi, at han troede, at jeg kom hjem. Jeg kan nemlig høre ham løbe ud til døren og sige sådan nogle pivelyde, som han tit står og siger ved døren, hvis han kan høre mig komme op af trappen (det er sådan nogle forventningspiv). Efter pivene er der en lille pause, hvor det nok går op for ham, at det ikke var mig, der kom. Derefter tuder han to gange, og så er der stilhed resten af optagelsen. Han var ikke ekstraordinært opkørt, da jeg kom hjem, og han faldt rimelig hurtigt til ro, så jeg vælger at opfatte det som, at det gik fint nok med at være alene.

Jeg håber virkelig, at hun kan hjælpe jer!

Øv, ingen respons på, hvad jeg selv føler er lidt af nogle gennembrudstanker for mig. :blink:

Da jeg loggede af i går og gik i seng, kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg blev ved med at tænke på, hvad det var, der gik galt, og hvad jeg kan gøre for at ændre det. Og nu tror jeg MÅSKE, at jeg har fundet svaret, eller i hvert fald en del af svaret. :hmm: Som jeg tidligere har nævnt, er det at skulle bakke væk fra mig ofte en trigger for Tysons gøen, når vi er i ringen. I det nye program fægter jeg jo med sablen foran mig, når han skal bakke. Og vi gør det første gang ret tidligt i programmet. Så jeg tænker på, at det måske ikke så meget var sablen, som det var bakke, han reagerede på? Og så måske forstærket af sablen, fordi han forbinder den med at skulle bakke? Jeg kan godt forestille mig, at hvis han først var blevet kørt op af at skulle bakke væk fra den fægtende sabel, så stressede han mere og mere op, fordi sablen jo blev ved med at være der - og han vidste jo godt, at han ville skulle bakke igen. Jeg tror godt, at det kan forholde sig sådan, for da vi var inde i ommeren lagde jeg mærke til, at flere gange, når jeg holdt sablen op foran mig, troede han, at han skulle bakke (og gik så helt i sort de fleste af gangene), selvom det faktisk ikke nødvendigvis var det, jeg ville have ham til. Det er virkelig svært for mig at acceptere, at vi ikke kan få det til at fungere ordenligt med at bakke i ringen, for når vi træner, bakker han jo glad og gerne mange meter væk fra mig og laver gerne tricks på afstand - selv midt på en propfyldt Rådhusplads! Men det har næsten altid givet problemer, så snart vi kommer ind i ringen. Jeg ved ikke, hvad der gør forskellen, vi kan stå lige ved siden af ringsiden, og så bakker han på livet løs, men så snart vi kommer ind i ringen, virker han utryg/opkørt ved det. Men faktum er, at bakke lige fra første konkurrence har trigget gøen, de første gange stoppede han bare med at gø igen med det samme. Så nu har jeg gået programmet igennem og lavet alternative øvelser de steder, hvor han skulle bakke. Programmet bliver ikke lige så godt, synes jeg, for det passede perfekt ind med bakke de steder, men so be it. Der er så slet ikke noget afstandsarbejde i programmet nu, men det er der ikke noget at gøre ved. Forhåbentlig trækker nogle af de andre øvelser op i forhold til sværhedsgraden. Hvis det kommer til at fungerer, kan jeg jo evt. på et senere tidspunkt prøve at lægge den sidste bakke ind igen og se, om han så kan kapere det. Ellers må jeg på et tidspunkt se på, om vi kan få afstandsarbejde ind på andre måder, f.eks. ved at sende ham frem til noget. Det er jo ikke sikkert, at han vil reagere på samme måde på det. Jeg tror ikke, at det kommer til at fungere allerede i Lille Skensved, for lige nu har han jo en helt bestemt forventning om, hvad der skal ske, når vi går i ringen med den sabel. Men jeg tænker, at efter nogle gange hvor jeg slet ikke har bedt ham om at bakke i ringen, vil han måske begynde at slappe mere af og kan koncentrere sig om resten af programmet uden at gø. HVIS det altså er bakke, der er triggeren. Jeg ved det jo ikke, det er bare en stærk formodning. Lige nu er jeg pisseærgerlig over, at jeg ikke kan komme med til konkurrencen i oktober, for det her er jo noget, jeg kun rigtigt kan træne, når vi er i ringen, og så er der altså lang tid fra den 26. september til den 20. november. Jeg håber, at Anja og Sofie måske holder noget konkurrencetræning i mellemtiden, det ville være fedt.

For mig ligner det også bare et bagkryds? "Back" er i min verden noget andet.

Ja, jeg snakkede jo netop med Sofie i går om, at hun ikke kunne se, hvad der triggede det. Jeg kunne selvfølgelig godt prøve at snakke med Anja om det, men ser hende bare ikke igen før Lille Skensved. Men altså, nu tager vi lige et par dages træningsfri, og så træner vi da videre. Så må vi se, hvordan det går den 26. september, men jeg har ikke de store forhåbninger lige nu.

Nårh hvor er han sød.

Dine tanker er såmænd fornuftige nok... men jeg tror bare ikke, at det er dét, der gør sig gældende. Hans gøproblem startede jo allerede i FS1, faktisk allerede i vores allerførste program. Der er ingen øvelser i det program, som han ikke kan til perfektion under alle forhold, og i starten gjorde han det jo også super godt, og vi vandt det hele. Men så begyndte han at gø til konkurrencerne, og det eskalerede lynhurtigt. Det er svært med Tyson, for han kan jo finde på at gø af mange forskellige grunde. Frustration og usikkerhed, men også iver og spænding. Eller indlært vane i bestemte situationer. I går var jeg dog ikke i tvivl om, at der var tale om ren og skær stressgøen, det var faktisk lidt uhyggeligt for mig at se hans ansigtsudtryk, mens han gøede, han var helt væk og uden for kontakt.

Nu har jeg udvalgt ca. 90 billeder til hjemmesiden - det var sgu svært at sortere.

Det er forskelligt, hvordan ringen ser ud, afhængig af stedet. Men der er aldrig specielle lys eller spots. Og sablen er lavet af sådan noget hårdt skum, hvis du forstår, det er en "udklædnings"-sabel købt i BR til fastelavn, så den kan ikke reflektere lys.

Og her [ATTACH]32047[/ATTACH]

Wow, her kan man rigtigt se, at Tyson er begyndt at fatte det der med at "springe" frem og tilbage i slalommen. :hjerte: [ATTACH]32046[/ATTACH]

Og her er Nanna, Randis whippet, som godt nok løb usædvanlig langsomt (altså for hende) i søndags. Normalt er hun sindssvagt hurtig på en bane. [ATTACH]32045[/ATTACH]

Vi snakkede jo lidt om mynder og agility, og som Petrine nævnte, har vi en italiensk mynde i vores klub. Den var med til klubmesterskabet og klarede sig rigtig godt. Den havde ikke nået at været til træning her i den nye sæson, da ejerne først lige var kommet tilbage fra ferie, så den var overlykkelig og ved første banegennemløb skulle den vist lige krudte af og drønede rundt alt for hurtigt til, at ejeren kunne nå at guide den i den rigtige retning. Men i de andre tre løb klarede den sig virkelig godt, den var super, super god. Lynhurtig, og så sprang den HØJT, som det fremgår af nedenstående foto. Den er mellemhund, men kunne vist snildt løbe blandt de store hunde. Mocca. [ATTACH]32044[/ATTACH]

Er ved at downloade alle 332 billeder - det tager lidt tid. Det her billede af Louie er altså ret sødt. [ATTACH]32043[/ATTACH]

Altså, vi hygger os selvfølgelig med træningen under alle omstændigheder, men det er altså en ærgerlig følelse at bruge så megen tid og energi på at lave et fedt program og træne det, og så lidt miste troen på, at vi kommer til at kunne vise det.

Det lyder da mærkeligt? Jeg lytter aldrig hele optagelsen igennem (det gjorde jeg kun i starten, da jeg begyndte at optage), jeg tjekker bare lydbølgerne fra dagens optagelse igennem, og hvis der er udsving, så markerer jeg det sted og lytter. Deeeet synes jeg altså ikke lyder som nogle særligt gode råd. Jeg ville bestemt ikke udelukke Molly fra hverken sofaen eller soveværelset. Jeg ved godt, at jeg har skrevet det før, men dyrlæger ved sjældent det store om adfærd (selvom de glad og gerne giver råd om det). Og jeg ville til hver en tid betale for at få en dygtig adfærdsbehandler ud og lægge en individuelt baseret behandlingsplan, før jeg ville begynde at give min hund medicin. Medicinen bør under alle omstændigheder ikke stå alene, men være en del af en adfærdsbehandling, og hvis det er clomicalm, han hentyder til, så er det noget forfærdeligt skidt, kan jeg fortælle af erfaring. Det skulle virkelig være et nødstilfælde, hvor alle andre muligheder er afprøvet, før jeg ville bruge det.

Hvis hvalpen ikke kan hedde Wilma, må det da næsten blive Betty - den anden Flintstones-kone. :blink:

Wow, hun arbejder flot. :5up: