sonja77
Members-
Antal indlæg
21.485 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af sonja77
-
Nu har jeg lidt erfaring med, at min hanhund parrer og prøver at parre løbske tæver. Heldigvis er han jo rigtigt kastreret, så der sker ikke noget ved det. Som Janni også skriver, har hanhunden ikke været inde i Smilla, for så havde de hængt fast med det samme. Tyson er flere hoppet på en løbsk tæve og har humpet 3-4 gange, men hvor jeg har nået at hive ham ned, og der er han ikke nået at trænge ind i hende, og har derfor heller ikke fået udløsning (det tror jeg næppe nogle hanhunde får af 3-4 hump i luften?). De to gange, hvor han har nået at "ramme rigtigt", har hundene øjeblikkeligt hængt sammen. Og så har der ikke været andet at gøre end at vente de ca. 10 minutter det tog, før de gik fra hinanden igen.
-
Når Tyson ikke skal med på arbejde, ringer vækkeuret kl. 6. Vi ligger og nusser i 5-10 minutter, og så går jeg i bad. Ca. kl. 6.30 går vi en tur på en times tid. Nogle gange inkluderer jeg et fodersøg (med hakket, brunet kød) på 25-30 minutter i turen, så tager turen ca. 1 1/2 time. Hjemme igen træner vi eller laver problemløsning i ca. 15 minutter. Bagefter får Tyson en frossen kong med hjemmelavet mad, mens jeg laver morgenmad. Han bliver færdig med den, mens jeg spiser morgenmad, og så ligger han og slapper af bagefter. Jeg vasker op, siger "bliv", tager overtøj på og går. Når Tyson skal med på arbejde, ringer vækkeuret kl. 6.45. Rutinen ser ud som ovenstående med undtagelse af, at vi kun går en tur på 15 minutter. Og når jeg har vasket op og er klar til at gå, siger jeg "skal med mor på arbejde", og så bliver Tyson lykkelig og springer rundt ude i gangen.
-
Uhh hende kan man da blive helt fristet af. Men jeg tror bare ikke, at jeg tør binde an med en omplaceringshund igen.
-
Nu får Tyson generelt ikke lov til at hilse på andre hanhunde, når han er i snor, for det kan han ofte ikke håndtere. Men når han er løs og hilser på andre hanhunde, kan han også godt nogle gange finde på at knurre af dem. Så siger jeg "nej da, sikke noget pjat - kom, så går vi videre", og så går jeg. Tyson følger altid med og virker faktisk som om, at han er lidt lettet over at slippe ud af den anspændte situation på den måde. I starten da jeg havde Tyson, gøede han jo af alle andre hunde. Jeg har trænet meget med klik, ros og godbidder for at lære ham ikke at gø og i sidste ende at hilse pænt på andre hunde. Det har hjulpet meget, så han for det meste hilser pænt, han kommer også altid meget stolt hen til mig og beder om sin godbid, når han har hilst høfligt på en anden hanhund.
-
Jeg kan altså ikke blive helt klog på Tyson og vippen. :hmm: Jeg går føl torsdag aften, og som sædvanlig tog jer derned en times tid før holdet starter for at træne lidt med Tyson. Jeg ville træne vippe, da han jo stadig ikke vil tage den. Vi har ikke trænet vippe siden hans forstuvning. Sidste uge trænede vi på vippebrættet, men det har han ingen problemer med. Så jeg tænkte, at jeg ville træne nedslag i dag og tog den lille vippe frem til det formål. Sidst vi havde den fremme, ville han kun løbe op til midten og hoppede så af, inden den begyndte at bevæge sig. Det er nemlig bevægelsen, han ikke kan lide. Men da jeg tog den frem i dag, gik han bare fint over den uden problemer . jeg nåede ikke engang at vise ham, at vi bare skulle træne nedslag. Nå, men vi trænede lidt nedslag alligevel, og så trænede vi en masse, at han blev oppe på vippen og gik frem og tilbage på midten, så den bevægede sig fra den ene side til den anden. Og så tog vi selvfølgelig også hele vippen nogle gange. Det gik super, Tyson syntes, at det var super sjovt, og når vi holdt pauser, tiggede han om at måtte fortsætte. Jeg var meget imponeret over, hvor godt det gik, og hvor upåvirket han endte med at være af vippebevægelserne. :5up: Nå, men senere, da kursisterne var kommet og der var bygget bane, ville jeg lige tage et lille modul af banen med Tyson, mens kursisterne varmede op. Der var ingen vippe i det modul, men balancen, som Tyson plejer at drøne over i fuld fart. Men nu ville han pludselig kun et lille stykke op af balancen og sprang så af. Det gjorde han et par gange. Det var tydeligt, at han troede, at opgangen måske var den store vippe. Jeg fik ham så over vha. hans elskede pivebold, hvor han gik MEGET langsomt og forsigtigt, indtil han nåede helt op af opgangen og kunne se, at det var balancen. Derefter tog han den flere gange i fuld fart, som han plejer. Men altså, det gik jo super med træningen med den lille vippe, han elskede det ligefrem. Men så lidt senere bliver han utryg ved balancen, fordi han tror, at det er den store vippe. Altså, selvfølgelig er den store vippe "farligere" end den lille, men jeg ville da stadig tro, at han ville gå længere op af den, det var virkelig ikke mere end et par skridt, han tog, før han hoppede ned. Det skifter virkelig hurtigt med ham, nogle gange er han super og kan tage den lille vippe uden problemer eller ligefrem den store vippe næsten uden hjælp (ja, en enkelt træningssession tog han jo faktisk den store vippe helt uden hjælp gentagne gange), men gangen efter (eller måske oven i købet lidt senere i samme træningssession) vil han så ikke engang tage den lille vippe, selvom jeg sætter noget under i den ene ende, så den kun bevæger sig minimalt. Nå, men der er vel ikke andet for end bare at fortsætte og håbe, at det på et tidspunkt virkelig sætter sig fast i ham, at det ikke er farligt...
-
Sådan en lille størrelse tager da næsten ikke noget ekstra plads. Og selvom de måske ikke er arbejdsnarkomaner på samme måde som aussier, så er de jo intelligente og lærenemme, så du kan da helt sikkert dyrke lidt LP, rally eller AG med den. Det er da bare fedt, når der stiller nogle lidt anderledes racer op. :klap:
-
Hov, kom til at kalde Koda for Tacco. :stupid: Sorry, Linda.
-
Hun ser sørme sød ud.
-
Jeg er faktisk også med tiden blevet omvendt og synes, at de hårløse er rigtig fine. Og meget charmerende og med masser af humor. :5up: Uhhh, så mange af dem på WDS, der var LÆKRE! :mums: Hvorfor skal du ikke ha' den, da? Koda ville da sikkert være glad for en lillebror at drille.
-
Øv, ingen knæhasebidningsbilleder, dem havde jeg ellers glædet mig til at se.
-
Nu går jeg ud fra, at det er en privat træner. Der er priserne jo gerne dyrere end f.eks. AOF og DKK.
-
Jeg stemmer stadig for, at du tager af sted og ser, hvordan det går. Du har jo trænet med hende, at hun kan være i buret i bilen, og hun er både ældre og mere velstimuleret, end sidst du havde hende med. Jeg tror, at det går. Og hvis det ikke gør, så må du jo tage den derfra og måske sidde sammen med hende og prøve at få hende til at slappe af, gå en tur lidt væk - eller i sidste ende helt sige stop og droppe resten af kurset. Men så har du i hvert fald givet det chancen, og jeg tvivler altså stærkt på, at det vil være nødvendigt.
-
Selvfølgelig skal du passe på Luna og lytte til dyrlægen. Men hvis det var mig, ville jeg tage af sted på kurset. Som du skriver skal Luna jo ikke være på 80-90 pct. af tiden, så hun får masser af pauser og hvile, og der er jo heller ikke tale om hård, fysisk aktivitet. Hvis du havde spurgt, om du skulle tage Luna med på vandretur i weekenden, havde jeg helt sikkert sagt no go, men det her mener jeg er noget andet. Ja, jeg ville tage af sted, men det er selvfølgelig bare min mening. :blink:
-
Til HTM-konkurrencerne bliver der for det meste taget meget hensyn til de optrædende i ringen. Men det bider altså lidt sig selv i enden, synes jeg, for f.eks. til konkurrencen i Hillerød i foråret var konkurrencen placeret i store ring. Der var konstant larm, mange mennesker der gik forbi og snakkede højt, hunde der gik tæt forbi ringen, og hunde der stod "parkeret" langs den bagerste del af ringen og gøede non-stop. Mange af HTM-hundene blev meget forstyrret af det, bl.a. Tyson, og det er jo klart, for de er ikke vant til det. Efterfølgende holdt Anja og Sofie en aften med konkurrencetræning oppe på Lyngholm, hvor vi lavede setup som en rigtig konkurrence med ring, tilskuerrækker osv. Dér sørgede vi for at larme, når hundene var i ringen, ved at heppe, klappe, pifte osv., så hundene kunne vænne sig til det. Især landsholdsdeltagerne ville gerne have meget larm, så de kunne være forberedt til VM. Og det tror jeg, at de var glade for, for til VM var der jo et pænt stort publikum, og der sad folk altså og klappede og hujede undervejs, hvis hunden i ringen gjorde noget ekstra flot. Og der var konstant hunde og mennesker, der gik forbi ringen. I Sverige er der en helt anden kultur til konkurrencerne, har jeg ladet mig fortæller. For det første er der mange flere deltagere, så det giver nok i sig selv ekstra larm. Men derudover er det i højere grad normen, at man klapper og hepper under optrædener, hvis man synes, at noget er flot. Det mener jeg helt sikkert er en fordel for de hunde, når de skal til internationale konkurrencer, for så er de jo vant til forstyrrelserne.
-
Jeg har lige en anden anekdote om det der med folks forventninger til racen. :blink: Til WDS i Herning skulle Tyson og jeg to gange lave freestyle-opvisning i store ring. Irene Jarnved skulle introducerer os. Ved den ene introduktion fortæller hun publikum, at Tyson er en pomeranianblanding, og at en pomeranian er en spidshund. Spidshunde er meget selvstændige, siger hun, og ikke avlet til at samarbejde, så de er svære at lære sådan noget som dogdancing, og ejeren må derfor arbejde meget hårdere for at lære dem det. Og så stod jeg ellers der med Tyson, der elsker at samarbejde, er SÅ lækker og nem at træne med og er lynhurtig til at lære nye tricks. Kunne ikke lade være med at grine lidt.
-
Spørgsmål: Hvis hunden til en konkurrence løber op på vippen, men springer af halvvejs oppe eller lidt før, regnes det så som fejl eller værgring?
-
Vi må ikke have hundene med ind. Jeg tror, at der er fordi, at vi som tilskuere kommer til at sidde lige bagved dommerne og meget tæt på ringen, så hundene risikerer at forstyrre, hvis de er med derinde (at jeg så synes, at det er noget pjat, da jeg mener, at hundene i ringen bør lære at arbejde med den type forstyrrelser, er så en anden sag :blink:). Tyson kan ikke sidde i bur alene et fremmed sted i lang tid af gangen, så jeg tror desværre ikke, at jeg får set så meget af de andres optrædener. Jeg tænker dog, at jeg vil stille hans bur i rummet, der støder direkte op til det rum med ringen, for så kan jeg gå hurtigt frem og tilbage og måske få set lidt mere. Hvis døren imellem ikke skal være lukket, kan man måske også stå i døråbningen og se med, det må vi lige se.
-
Du var hurtigere end mig. :blink: Men som jeg skrev, jo, det ville være en hurtigere vej rundt, og nok den jeg selv havde valgt, hvis jeg kunne. For det meste kan vi selv vælge, hvordan vi vil handle hunden rundt, men nogle gange vil vores træner have os til at træne bestemte manøvrer, og så skal vi tage banen på en bestemt måde.
-
Nu går det pludselig op for mig, hvad du mener, du ville have os til at tage turen bag om springene (så at sige), ikke? Det ville jeg også vælge, hvis det var en konkurrence, men vi skulle tage dem på den viste måde, da vores træner netop ville have os til at træne handlingen sådan.
-
Jeg ved ikke helt, om jeg forstår spørgsmålet? Hunden SKULLE den vej rundt om springene, sådan var banen. Men jeg ved ikke, om jeg forstår hvad du mener rigtigt?
-
Jeg tænkte nok, at Myslaen ville være dygtig. :klap:
-
Ja, og jeg er B-menneske, så jeg hader at stå tidligt op. Hvad gør man dog ikke for sin hund?