sonja77
Members-
Antal indlæg
21.485 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af sonja77
-
Det er nu fem uger siden, at Tyson forstuvede benet, så her til aften vovede jeg for første gang siden forstuvningen at tage til agilitytræning. Tyson var lykkelig for at være af sted igen. :hjerte: Jeg var lidt mere forsigtig end normalt og tog flere pauser, men det syntes Tyson var noget pjat, så hver gang han så sit snit til det, tog han lige nogle ekstra spring. Han var så dygtig, den lille musling. Han tog et par forkerte slalomindgange, men når vi så tog den om, løb han til gengæld en helt perfekt og virkelig flot slalom. :5up: Vi skal nok have trænet mere på indgange... her til sommer hvor han har genindlært slalom via 2x2 metoden, har jeg ellers prøvet også at træne skæve indgange og at sætte et par spring op i skæve vinkler før slalommen. Men det er noget andet, når han løber en hel bane, kunne jeg se her til aften. Han er så ivrig, for det er sjovt, sjovt, sjovt, han har fuld fart på og vil bare videre! Og så misser han åbenbart de indgange. :hmm: Nå, det kommer nok med mere træning. Vippen tager han jo stadig ikke. Han løber gerne op på den, men stopper lige før han når midten, og hopper så ned. Jeg lod ham bare løbe forbi den her til aften, jeg må bruge mere energi på prøve at lære ham den, når jeg er nede for at selvtræne. Men ellers var han bare suveræn. Der var en tricky lille "sløjfe" ved et par spring efter slalommen, som mange af de andre rodede lidt rundt i, men Tyson tog den perfekt! :5up: Jeg har prøvet at tegne det, men tegningen er altså lidt ubehjælpsom. Jeg har ikke tegnet hele slalommen, bare de sidste pinde. [ATTACH]31800[/ATTACH]
-
Ja, Nana er dygtig. Det skal dog siges, at hun havde en lang periode, hvor hun intet ville på en agilitybane. Det var efter, at Randi begyndte at træne ret meget med hende. Så gik hun simpelthen i baglås. Randi gav hende så en lang pause og har siden fundet ud af, at hun er meget bedre, når hun kun træner hende i få, korte træningspas med masser af belønning. Randi mener, at det nok er en myndeting, at man skal passe på ikke at overtræne dem.
-
Den sædcelle har da været noget af en fighter. :klap:
-
Jeg kan ikke tage Zulu, så jeg ser den på nettet. Så kan jeg også se afsnittene allerede dagen efter, at de er blevet sendt i USA. :klap:
-
Her er Tysons og mit første FS 1 program: [media] [/media] Det er fra Bakken-mesterskaberne, som er en uofficiel konkurrence, det er derfor, jeg kan have godbidder med. Her er en af de teenagepiger, jeg fortalte om, som tit stiller op til konkurrencer. Hun er i FS klasse 1 med sin cavalier. [media] [/media] Og her er Lizza og Zputnik, der også er i klasse 1: [media] [/media]
-
Hvis de ikke hang sammen, burde der vel under alle omstændigheder ikke være nogen fare.
-
Ja, Caia var sej - vi andre snakkede misundeligt om den der 100 pct. kontakt hun holdt til dig hele programmet igennem. Bettina syntes ikke, at der er nogen grund til, at I er tilmeldt For Sjov på mandag, hun mener, at I skulle have tilmeldt jer klasse 1. :blink: Men det skal I jo også i Lille Skensved, ikke? Tyson-manden var også dygtig. Altså, ikke lige første gang vi lavede programmet, men det var jo så min skyld, viste det sig. Men de andre gange var jeg meget tilfreds, selvom vi missede et par tricks hist og her. Timingen kan godt strammes op nogle steder, men det kommer først, når vi har lavet programmet mange flere gange.
-
Weeee :banan:
-
Jeg er sikker på, at det bliver en succes, Tyson eeeeeelsker kallun. :mums: Han bliver ikke BARF'et, men jeg køber sådan en stor pose frossen kallun og har i fryseren, og engang imellem tager jeg så lidt op, når han skal have lidt ekstra lækkert til aftensmad. Kallun-dage er de bedste dage, siger Tyson. :banan:
-
Jeg glæder mig også super meget! :banan: Men trist at det er sidste gang. Jeg HÅBER virkelig, at det ikke regner, mens vi er der! Jeg ved ikke, hvordan det bliver i Anjas have, men jeg regner med at holde Tyson i snor, når vi ikke er på. Det har jeg jo også gjort de andre gange nede i klubben. Så kan man jo lige gå ud på vejen med hunden, hvis den trænger til at røre sig lidt og tisse af. Jeg tager i hvert fald ikke bur med, men regner med at tage en lille "festivalstol" med, for det er vist noget med, at vi selv skal tage noget med at sidde på.
-
Hos mig står der en madskål, men jeg bruger den kun til at måle fodermængde op med, og til når jeg engang imellem serverer kallun for Tyson (dét skal altså i madskålen, ellers er det synes jeg ). Om morgenen får han hjemmelavet mad i en frossen kong. Om aftenen får han tørfoder i to leoer sat sammen, i en fireplug, som fodersøg spredt rundt i lejligheden eller i et aktivitetstæppe. Da jeg lige havde fået Tyson, fik han alt mad i skålen. Dengang spiste han sjældent sit tørfoder op, og nogle gange gad han slet ikke røre det. Det problem har vi ikke haft, siden han begyndte at skulle arbejde for maden. Det er jo meget sjovere, synes han. :banan:
-
Der var jeg for langsom.
-
Jep, det er mig, der har snakket med Irma om den artikel (som for øvrigt er blevet super flot, vi snakkede i går om, at I må have en rigtig dygtig layouter). Nu er det vel ikke dig, der er Irma, og sidder der og er totalt undercover, vel?
-
Det kan jeg godt forstå, sådan ville jeg også tænke. Sådan nogle her til jer alle sammen: :ae: :ae: :ae:
-
Altså, mk101 arbejder et sted, hvor det er noget med små aber? Nu er jeg altså nysgerrig, for jeg arbejder jo også med aber. :hmm: (Altså, jeg har jo ikke noget med aberne at gøre, de er jo alle sammen på Borneo :blink:)
-
Så lækker :hjerte:
-
Der har tidligere været holdt dobbeltkonkurrencer på samme dag, så der var én konkurrence om formiddagen og en anden om eftermiddagen. Det er de vist heldigvis holdt helt op med. Jeg brød mig ikke om det, og var kun én gang tilmeldt begge konkurrencer. Tyson var for træt i anden omgang. Det, jeg især syntes var en ulempe, var, at folk rykkede for hurtigt op. Ved nr. 2 konkurrence var der ikke lige så mange hunde tilmeldt (fordi mange af hundene blev for trætte), så det var for nemt at blive højt placeret i sin klasse. Med to konkurrencer på en dag betød det, at nogle deltagere meget hurtigt fik rigtig mange Q-point og rykkede for hurtigt op i næste klasse. Efter min mening (og også ifølge nogle af dem, der rykkede meget hurtigt op uden at føle sig klar). Udover at de måske egentlig ikke var parat til at rykke op, kunne det også give problemer, hvis der var en konkurrence igen kort tid efter, og de derfor ikke havde særlig lang tid til at lave nyt program til den højere klasse. Jeg tror, at det er bedre, når det kører over to dage, for så vil der nok være flere tilmeldte begge dage. Men nogle af de samme "problemer" kan da sikkert opstå igen. Til gengæld kan det være, at flere af jyderne tager turen, og så håber arrangørerne jo på, at det kan få lokket nogle svenskere over, og det skulle gerne gøre det mere interessant.
-
Som jeg læser Aschas indlæg (ret mig, hvis jeg tager fejl, Ascha ), er det heller ikke det, hun mener. Hun anerkender, at racerne har forskellige særpræg og arbejdsegenskaber, men mener samtidig, at man ikke skal stirre sig blind på racen, men derimod kigge på individet - da nogle hunde meget vel kan adskille sig fra racestandarden, og for at man ikke bruger det som en undskyldning for ikke at træne det ene eller andet, fordi "min race kan ikke lære dit eller dat" (og det er ikke ment som en stikpille til dig på nogen måde ). Da jeg gik til lydighed med Tyson, skulle hundene jo på et tidspunkt lære at apportere. Jeg fik nogle overbærende blikke fra labradorejerne på holdet og nogle "sjove" kommentarer om min tæppetisser, der skulle apportere - og så spurgte de ellers træneren, om de ikke nok måtte gå videre med træningen, når deres hunde havde lært det, uden at skulle vente på Tyson og mig. Og det var altså før, at vi overhovedet var gået i gang. Da vi så gik i gang, viste det sig, at Tyson lynhurtigt fangede ideen og apporterede som en proff på no time, mens labbeejerne stod og prøvede at få deres hunde til at fatte, at de skulle bide fat om apporten. Og så måtte jeg jo spørge træneren, om Tyson og jeg ikke kunne gå videre. Bare en lille historie om, at man ikke altid kan skue hunden på hårene. :blink: Til trådsstarter, mht. det med forskellen mellem hanhunde og tæver, så har jeg en hanhund, der er meget morglad og førerfikseret og har et tæt på perfekt indkald. Men jeg har altså også arbejdet på at gøre mig rigtig sjov og spændende at komme hen til, og der var skam også en del teenage-episoder, hvor han var helt døv for min kalden.
-
Ja, jeg regner da med, at vi skal med begge dage. Du har ret, jeg retter det lige. :stupid:
-
Hvis Tyson ikke skal med på arbejde, ser dagen således ud: Vækkeuret ringer kl. 6. Tyson kommer op og lægger sig i min armhule og vi ligger og nusser lidt. Så står jeg op og går i bad, og ca. kl. 6.30 er vi klar til morgentur. Vi går 1-1 1/2 time (1 1/2 time er de morgener, hvor jeg inkluderer et fordersøg på 25-30 minutter i turen), hvor han kan løbe løs mindst halvdelen af turen. Nogle gange træner vi en lille smule eller laver balanceøvelser på turen. Når vi kommer hjem, træner vi i ca. 15 minutter (engang imellem laver vi problemløsning i stedet for at træne). Derefter får Tyson en frossen kong, mens jeg spiser morgenmad. Kl. 8.30 tager jeg afsted på arbejde. Jeg er hjemme ca. kl. 16. Ved 16.30-17 tiden går vi en tur på ca. 30 minutter. Hjemme igen ligger vi og hygger på sofaen. Nogle gange får Tyson noget tørret kød, et frossent, fyldt marvben eller andre tyggeting at gnaske på imens. Når jeg har spist aftensmad, går vi en aftentur på 15-30 minutter. Vi går jævnligt et sted hen, hvor han kan løbe frit noget af turen. Klokken plejer at være ca. 20. Når vi kommer hjem, får Tyson sin aftensmad i sine leoer, som fodersøg spredt rundt i lejligheden eller i sit aktivitetstæppe. Bagefter hygger vi igen på sofaen. Ca. kl. 22 går vi i seng. Hvis Tyson skal med på arbejde, ser dagen således ud: Vækkeuret ringer kl. 6.45. Tyson og jeg nusser lidt, så går jeg i bad, og så går vi en morgentur på ca. 15 minutter. Når vi kommer hjem, træner vi i ca. 15 minutter, og bagefter får Tyson sin frosne kong, mens jeg spiser morgenmad. Kl. 8.30 tager vi afsted på arbejde. Tyson ligger i sit bur på mit kontor og sover, mens jeg arbejder. Ved middagstur kommer han med på en lille tur ned til bageren, hvor jeg køber min frokostsandwich. Tilbage på kontoret er han med til frokosten, hvor han tigger hos mine kollegaer. Bagefter sover han videre i buret (nogle gange får han dog et tyggeben at gnaske på), indtil arbejdsdagen er slut. På vej hjem kører vi forbi en god park og går eftermiddagstur på 1 time. Nogle gange træner vi en lille smule eller laver balanceøvelser på turen. For det meste går vi i fritløbsområder, og vi mødes jævnligt med hans bedste hundeven Lumi, så de kan løbe og lege. Aftenrutinen er den samme, som når han ikke har været med på arbejde. Der er mindst et par dage om ugen med afvigelser fra ovenstående rutiner. Onsdag går vi til agility, så i stedet for den normale eftermiddagstur tager vi af sted til træning i god tid og går en lille tur i parken uden for klubben, hvor Tyson kan løbe frit. Agilitytræningen tager 1 1/2 time, og bagefter går vi igen en lille tur i parken, inden vi cykler hjem (det gør det ud for aftenturen den dag). Torsdag er jeg trænerføl på et agilityhold. Jeg tager Tyson med og plejer at tage ned i klubben mindst en time i forvejen. Vi går en lille tur i parken, og så selvtræner vi i en halv times tid. Randi, som jeg går føl hos, har også sine to hunde med derned, og før og efter træningen løber hundene rundt på banen og snuser og hygger sig, mens vi snakker om træningen. På vej hjem går vi igen en lille tur i parken. Her henover sommeren har vi gået til HTM-kursus tirsdag aften (3 timer pr. gang), så der har tirsdagene også set anderledes ud. Der er dog sidste gang i aften. I weekenderne skal vi nogle gange til HTM-konkurrence, AG-stævne eller på diverse kurser. Den ene af dagene tager i næsten altid i fritløbsområde med Lumi, og nogle gange tager vi på stranden, i Valbyparken e.l., hvor hundene rigtig kan få spænet igennem i 1 1/2 times tid. Jeg tager også jævnligt ned i klubben og selvtræner i weekenden.