Jeg har jo også en hund, der virkelig nyder at høre sin egen stemme og ville gø konstant, hvis han fik lov.
Vi er dog kommet meget langt med klik/ros og smide godbidder, når vi passerer mennesker og hunde, så nu gør han sjældent på turene. For os fungerede det langt bedre at smide godbidderne, så han selv valgte at spise dem i stedet for at gø, og han må også gerne kigge på de hunde mm., vi passerer. Vi havde ellers først trænet i et længere stykke tid med øjenkontakt + godbidder fra hånden, men det andet var altså mere effektivt.
Derhjemme går det også rigtig godt med ikke at gø af alle lyde i opgangen. Han gør kun sjældent, og så er det typisk af posten (dog ikke hvis jeg er hjemme), eller hvis det ringer/banker på (hvis jeg er hjemme er det kun 1-2 vov, hvis han er alene, bliver han ved noget længere ). Jeg har trænet det ved at rose (og i starten også givet godbidder), hvis han ikke gøede af lydene. Hvis han gøede, sagde jeg bestemt stop. Hvis han ikke stoppede, fik han time-out i 5-10 sekunder i køkkenet eller på badeværelset (jeg bare ham stille og roligt derud uden at sige noget, lukkede døren, og åbnede den så igen 5-10 sek. efter). Det var først efter, at jeg indførte time-outs, at træningen derhjemme blev effektiv. Det kan godt være, at nogle synes, at det er upædagogisk, men det virkede. Jeg blev kun nødt til at bruge det nogle få gange, så fattede han pointen, og nu er det meget længe siden, at jeg har måttet bruge det. Når han en enkelt gang imellem "falder i" og gør derhjemme, er det nok, jeg løfter fingeren og siger stop.
Jeg roser for øvrigt stadig de fleste gange, når der er meget larm i opgangen, så jeg kontinuerligt gør ham opmærksom på, at han er dygtig, når han ikke gør af lydene. Jeg tænker, at det må holde det ved lige for ham.