Hop til indhold

sonja77

Members
  • Antal indlæg

    21.485
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af sonja77

  1. Du går vel ikke, mens han sover, så han ikke opdager, at han går? Det er en dårlig i dag, for hvis han bare sover gennem det, uden at have opdaget, at du gik, lærer han intet af det. Hvis han derimod vågner, og du er væk, kan det gøre ham endnu mere usikker på at du går. Jeg mener, at hunden bør være fysisk og mentalt træt, når du træner alene hjemme, så en lille tur på 20-30 minutter 2-3 timer, før du går, synes jeg slet ikke er nok.
  2. Ok, nej, det havde jeg sgu ikke gættet.
  3. Har du overvejet at prøve at køre ham mere træt om morgenen med en længere tur og noget mere mental aktivering? Selvfølgelig rolige aktiviteter og med ro på bagefter før I går. Måske skal I også nøjes med at træne en enkelt gang om dagen, så han ikke når at stresse over, at I forlader ham flere gange?
  4. Uhh, den er svær. Cavalier er jeg ret sikker på. Der kunne måske også være noget krohmforhlænder eller DSG i hende. Eller Kooiker, måske? Ej, jeg aner det virkelig ikke.
  5. Jeg har både "På talefod med hunde - de dæmpende signaler" og "Problemhund og hundeproblemer" Begge er rigtig gode, synes jeg, så en af dem kan du ikke gå galt med. Ellers har Canis jo også rætti mange gode DVD'er. :slem:
  6. Nej, men hun mente, at hvis hans krop kom i balance (hvis den altså er i ubalance) ville det kunne hjælpe ham til at finde et nyt mønster i alene hjemme-situationen (sådan forstod jeg det i hvert fald). Ja, det er ærgerligt, især fordi Tyson var så glad for Shabi. Men jeg tvivler egentlig på, at han sov særlig meget dengang heller - det tror jeg aldrig, at han har gjort, men jeg kan jo ikke vide det.
  7. Jeg siger også: 80 kr.! Jeg gav 430 kr.... Det var første gang, jeg fik det testet (pga. alle de tilfælde, der blev opdaget herinde, tidligere vidste jeg ikke, at det var en god idé at få testet, selvom der ikke er symptomer). Men jeg tænker da at få det gjort en gang om året.
  8. Mht. at prøve med noget "sovemedicin", så har jeg lige snakket i telefon med Gudrun. Hun mener ikke, at der er noget dyrlægeordineret medicin, der kan hjælpe. Hun siger, at så skal vi ud i stesolider, og det vil han ikke få noget ud af på den lange bane, da kroppen vil blive så sløvet, at har ikke tager noget læring ind af det. Hendes forslag ville i stedet være at kommer over til hende og få en konsultation, hvor hun så kunne kigge på kroppens balancer og give nogle kinesiske urter. Selvom jeg synes, at Gudrun er dygtig, må jeg sige, at jeg tvivler på, at det ville kunne lære ham at sove, når han er alene. Jeg har jo været hos hende en gang (i slutningen af april sidste år), og der gav hun ham nogle kinesiske urter til hjælp til alene hjemme-træningen (og sagde for øvrigt, at han generelt var fint i balance). Det lærte ham jo ikke at sove dengang, så jeg ved ikke, hvorfor det skulle gøre det nu.
  9. Jeg havde fornøjelsen af at være sammen med Maggie i går - nui hvor er hun altså sød. :hjerte: Hun er nu et halvt år nu og er vokset meget, synes jeg! Tyson syntes heller ikke, at hun var så irriterende længere, faktisk accepterede han hende ret fint. Hun minder mig om Shabi. En rigtig lille springbønne, der fiser rundt og hopper op alle steder. Hun er meget kærlig og tillidsfuld og vil meget gerne ligge på skødet og give møsser og blive nusset. :hjerte: Søs (hendes ejer) siger, at hendes pels bliver helt fedtet af alle de mennesker, der vil gramse på hende hele tiden. Hun er startet til hvalpetræning, så nu er hun en stor skolepige. Og så skal hun snart til frisøren for første gang, så pelsen kan blive lige lang over det hele. Jeg havde ikke kamera med, så ingen billeder, desværre. Men jeg ville alligevel lige fortælle jeg om den søde pige.
  10. Tak for al jeres støtte, det varmer. :kys: Det hjalp lidt at få luft for alle tankerne i går, så nu ser jeg lige tiden an. Jeg har mailet med Irene, og hun foreslår, at jeg tager Tyson med på arbejde hver dag i 14 dage, for så tror hun, at han måske kommer ud af den dårlige vane med at kalde på mig. Det prøver jeg, og så krydser jeg fingre for, at det virker!
  11. Tysons tuden/hylen er helt klart en kalden - den sagde Ninjamor også. Det, hun sagde, var, at jeg skal huske, at den hjerteskærende følelse, jeg får, når jeg hører det, ikke er den følelse, Tyson har, når han kalder. Han prøver bare at kalde mig hjem.
  12. Jeg har forsøgt noget lignende. Jeg har haft Skype tændt, mens jeg har snakkede med en kollega, så han kunne høre os. Han sad og lyttede, men lagde sig ikke til at sove, selvom jeg lod det køre i lang tid.
  13. sonja77

    Dansk spids/Samojede

    Så er det ikke en dansk spids, men en sort spids. En dansk spids er hvid. Her er racestandarden: http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/DKspids.pdf
  14. Tyson var helt klart glad for at have Shabi der. Han sov dog stadig ikke, men han kunne godt lide at være i nærheden af hende. Men en evt. ny hund skal være en hvalp (jeg tør ikke kaste mig ud i en ny genbrugshund), og jeg tror, at det er for risikabelt i forhold til, at jeg 1) ikke ved, hvordan Tyson ville reagere på den omvæltning det ville være at få hvalp i familien og 2) Tyson risikerer at smitte hvalpen med sin alene hjemme-adfærd. Jeg ved ikke lige, hvor jeg skulle finde sådan et ægtepar. Men jeg synes heller ikke rigtigt, at det er en holdbar løsning - af flere årsager. Tyson er rimelig kold over for, om der er andre mennesker til stede - det er MIG, der mangler. En undtagelse er min mor (og det tog tid for ham at slappe af der, selvom han elsker hende) og efterhånden også Aina. Men det tog også lang tid, før Tyson slappede ordenligt af, når han blev passet hos Aina, også selvom han kendte hende godt og elsker Lumi overalt på jorden. Første gang han blev passet der, lå han i et hjørne og sørgede og snerrede af Lumi, når hun ville lege. Det ville altså tage lang tid, før Tyson ville slappe af hos et ældre ægtepar. Og så skulle jeg jo også stole 100 pct. på dem, og deeet... (han har jo lidt nogle issues på nogle områder). Desuden skal han jo også kunne være alene om aftenen nogle gange, og jeg tror, at han meget hurtigt ville komme ud af træning med at kunne være alene, hvis han ikke er det flere gange om ugen. Og endelig er der den rent egoistiske grund, at ikke er sikker på, at jeg orker at skulle stå endnu tidligere op og komme senere hjem fra arbejde, fordi jeg skulle hente og bringe Tyson.
  15. Årh hvor de hygger.
  16. Nu kommer der er meget langt indlæg - men jeg har bare brug for at lufte alle mine tanker. I torsdags fandt jeg ud af, at Tyson tuder, når han er alene. Han lægger hovedet tilbage og ligner en ulv, der tuder, og så siger han sådan en wrouuuuuuuu-lyd nede i halsen. Jeg tror, han har gjort det et stykke tid, men jeg har ikke opdaget det, da det er en ret lav lyd, og jeg derfor ikke har registreret det, når jeg har spolet lydbølgerne igennem for udsving. I torsdags så jeg det så tilfældigt på den video, jeg havde optaget med webcam (jeg optager ikke video hver gang, og der bliver jeg nødt til at hoppe ind forskellige steder, for jeg kan jo ikke se 7 timer igennem). Nu vidste jeg så, at jeg skulle kigge efter bittesmå udsving i lydbølgerne, og han har også tudet fredag og lørdag, så jeg er ret sikker på, at han gør det hver gang, han er alene. Han gør det kun et minuts tid, og så måske en gang igen flere timer senere. Der er ikke noget fast mønster i, hvornår han gør det. Ellers er han jo rimelig rolig, når han er alene, men han ligner en, der ligger og venter. Han sover kun sjældent og kun kort tid af gangen (jeg havde bildt mig selv ind, at det var mere, men det er det ikke. Mange dage sover han slet ikke, i hvert fald ikke, mens jeg kan se ham på webcam'et). Han er ikke angst, det er jeg sikker på (det var han jo i starten, da jeg fik ham) - men han bryder sig tydeligvis ikke om at være alene. Han bliver ret opkørt, når jeg kommer hjem, og det tager ham et stykke tid at falde ned, selvom det slet ikke er så slemt, som det har været de gange, hvor det er gået galt med alene hjemme-træningen. Når han har været alene i mange timer, er han mere reaktiv resten af dagen (gør f.eks. mere af alt muligt) og har lettere ved at stresse. Og i den periode efter at Shabi rejste, hvor vi trænede alene hjemme hver dag for at nå op på en hel arbejdsdag igen, var hans stressniveau generelt forhøjet. Det kan jeg se nu, hvor han ikke er alene hver dag, for nu er det faldet lidt igen. Han mangler jo også søvn, for normalt ville han jo sove på det tidspunkt, hvor han er alene. Jeg har haft kvalme og ondt i maven, siden jeg opdagede det med hans tuden, og jeg er generelt lidt grådlabil hele tiden lige nu. Vi har kæmpet med det her problem i over TO ÅR, og der har på intet tidspunkt været mere end et par måneder, hvor det er gået godt, så er der dukket et eller andet op. Det tog over et år at lære ham at være alene. Så flyttede vi, og han fik problemer igen, selvom jeg prøvede at træne forfra. Men ok, det var jo også en omvæltning. Så lærte han det igen, men et par måneder efter blev han bange for en lugt (!) i parken og stod bagefter og hylegøede en hel arbejdsdag. Jeg startede forfra og troede, at nu kunne han igen, men så hylegøede han igen en hel arbejdsdag. Så kom Shabi, og da hun rejste, måtte vi træne det op igen, hvilket er fair nok (:ae:) - men nu er der så problemer igen. Jeg har haft to forskellige adfærdsbehandlere ind over, jeg har prøvet med DAP, serene-UM, baldrian, Rolin-AT (baldrian og humle), kinesiske urter fra Gudrun, Zylkene, og han har været på clomicalm (dyrlægeordineret beroligende medicin, og ganske forfærdeligt). Hvornår stopper det? Jeg orker næsten ikke mere! Ninjamor foreslår at undersøge, om dyrlægen kan udskrive noget sovemedicin, så han kan lære, at man skal sove, når man er alene. Men for det første tænker jeg, at det vel så sløver ham hele dagen? Og for det andet tvivler jeg på, om det mon vil virke. Da han fik clomicalm, sov han, når han var alene, fordi han var så træt hele tiden. Men da han blev trappet ud af medicinen efter tre måneder, holdt han op med at sove. Jeg tvivler faktisk stærkt på, at han nogensinde har sovet i længere tid af gangen, når han har været alene. Jeg kan jo vælge, at ignorere, at han tuder, når han er alene nu. Det er så lavt, at jeg ikke tror, at naboerne kan høre det, og det er jo kun i kort tid. Så skal jeg bare prøve at lade være med at have ondt i maven over det (hvilket er lettere sagt end gjort). Men jeg er jo nervøs for, om det eskalerer til hylegøen, som han tidligere har gjort det i. Og under alle omstændigheder er jeg jo ked af, at han bare ligger vågen og venter og venter i al den tid. Jeg tænker også, hvornår går det galt næste gang? Hvornår er der et eller andet, der "ryster" ham, så vi igen skal starte forfra? Lige nu er det ca. 3-4 gange om ugen, at han skal være alene i længere tid, og det er måske ok. Men hvad hvis jeg skifter job? Det gør jeg jo nok på et eller andet tidspunkt i hans levetid, og der vil jeg måske ikke kunne tage ham med. Så skal han være alene mindst 5 dage om ugen, og det tror jeg ikke, at han vil trives med. Jeg har super dårlig samvittighed over det, men jeg har overvejet, om jeg skal kaste håndklædet i ringen og få ham aflivet. Jeg kan jo næsten ikke holde tanken ud, især ikke fordi det kun ville være for min skyld, ikke for hans. JEG orker ikke mere, men han har jo overordnet set et godt hundeliv. Han er glad og velfungerende det meste af tiden, selvom han ikke bryder sig om at være alene. Jeg synes virkelig, at det er forfærdeligt, at jeg gør mig de tanker, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det altså sådan, det er. Jeg er bare så udmattet og holder snart ikke mere ud. Men på den anden side er han jo min lille elskehund, han er så sød og kærlig, super klog og dejlig, og jeg elsker ham så højt, så det slår mit hjerte i 1000 stykker at have de tanker.
  17. Jeg så nogle af afsnittene, da det blev sendt første gang på 3 Puls. Det har vist været genudsendt nogle gange, men i min nye lejlighed kan jeg desværre ikke tage den kanal. Det er er ret sødt program, synes jeg.
  18. sonja77

    Dansk spids/Samojede

    En dansk spids er større end en japansk spids - tættere i størrelsen på en samojede. Men som Buddha skriver med mindre pels og mere spidst/langt ansigt. Hvis der ikke er stamtavle på hunden, kan du i realiteten ikke vide, hvad det er for en fætter. At den er registreret som noget i DHR er ikke en garanti for, at det også er det, den er. Det kan jo sagtens være en blanding af en slags, f.eks. en samojede med noget andet i, en dansk spids/samojede-blanding eller en dansk spids med noget andet i.
×
×
  • Tilføj...