Grrrr Nu var jeg lige så positiv, efter at det gik så godt i sidste uge, og så gik det rigtig dumt i dag.
Tyson-muslingen var dog dygtig, han sagde ikke en lyd.
I lørdags gik jeg 1 1/2 time sent om eftermiddagen, efter at vi var kommet hjem fra heldagskurset. I går trænede jeg ikke, da jeg trængte til en fridag. Her til morgen var hundene så alene 1 time og 40 minutter, mens jeg overvågede dem på Skype. Efter 1 time og 15 minutter sagde Shabi et par brokkepiv, der blev til et vov. Jeg sagde "ah-ah", og så stoppede hun med det samme. Det tager lidt over 10 minutter at cykle hjem fra min mor, og lige efter at jeg tog af sted fra min mor og dermed ikke længere kunne overvåge dem - efter 1 1/2 time - gøede Shabi i et minut. Efter 1 time og 40 minutter gøede hun så igen, jeg kunne høre hende helt ud på vejen, da jeg kom. Hun havde gøet et halvt minuts tid, men stoppede så, da hun hørte mig komme (min nabo hilste på mig, så hun kunne høre min stemme).
Dumme hund!
Jeg overvejer at tage en risiko og lade dem være alene i 2 timer, hvor jeg så stopper hende med "ah-ah", hvis hun begynder at brokke sig. Det er sikkert dumt. Men det holder bare ikke det her.