Her til formiddag gik jeg halvanden time. Der var rigtig meget larm i opgangen, mens jeg var væk, for den ene underbo, der flyttede ind for et par måneder siden, slæbte flyttekasser og ting og sager op til sit loftsrum det meste af tiden, og i det hele taget er der mange, der går ud og ind lørdag formiddag.
Tyson havde gøet en enkelt gang i 40 sekunder, før jeg nåede over til min mor. Mens jeg var der, begyndte han at gø to gange, men han stoppede, så snart jeg sagde ah-ah. Det synes jeg egentlig var ok klaret af ham i betragtning af, hvor meget larm der var. Der har helt klart været meget larm, som han har ignoreret.
Måsen havde det lidt sværere. Cirka fire gange gik hun i gang med sine brokkepiv og/eller -gøen. Hun stoppede, efter at jeg talte lidt strengt til hende. Ikke i samme sekund, jeg sagde ah-ah, ligesom Tyson, men rimelig hurtigt.
Nu må vi se... jeg kan jo sådan set godt forstå, at det var svært for hende med al den larm, for hundene kunne jo ikke sove og var sådan lidt på vagt det meste af tiden. Og et par gange så det ud til, at de troede, at det var mig, der kom hjem. Måske skal hun bare lære, at hun ikke må brokke sig, når de er alene. Jeg fornemmer i hvert fald ikke, at hun er nervøs/bange, når de er alene, bare utilfreds nogle gange. Vi må se.
Lige nu ligger hun rullet sammen på mit skød og er alt for kær.