Min mor har lige været forbi med nogle potter, hun havde lovet mig. Tyson er jo vild med hende og ville gerne have en ordentlig nussetur med det samme, så vi satte os på entregulvet og kælede med ham. Shabi var først med, men forduftede så.
Pludselig begyndte Tyson at se meget intenst ind i stuen med spidsede ører. Jeg rejser mig for at se, hvad Shabi mon lavede - og der stod hun og spiste de boller, jeg havde stående på sofabordet, og som udgjorde min aftensmad! Hun havde nået at spise en halv bolle med pølse og slikke leverpostejen af en anden halv bolle.
Jeg sagde "NEJ Shabi, kan du komme ned" og løb hen og prøvede at redde resten af maden. Jeg var i gang med at samle krummer sammen fra sofaen, da min mor begyndte at grine og sagde "se Shabi, hun ved vist, at hun har lavet ulykker". Og der ved mine fødder lå damen og rullede rundt på ryggen og viste maven frem og sagde meget tydeligt "du må ikke være sur, det var ikke med vanilje". Og hun holdt ikke op, før jeg satte mig ned og nussede hende.
Lille fræksak, jeg er så vant til artige Tyson, der aldrig kunne drømme om at stjæle mad fra bordet, at jeg helt glemmer, at ikke alle hunde er sådan.