Her til aften var vi hjemme ved min mor at spise. Det er vigtigt, at Shabi lærer hende godt at kende og bliver tryg ved at være i hendes lejlighed, for hun er jo min primære hundepasser.
I går, da vi gik tur sammen, troede Shabi vist, at den brumme/knurrelyd, som Tyson laver af glæde, når han ser min mor, betød fare på færde, for hun skulle da i hvert fald ikke nyde noget af at komme i nærkontakt med den der fremmede dame. Men her til aften fandt hun så ud af, at en mormor er sådan en godbidsautomat, der leverer leverpostej, pølse og røget laks, hvis man kigger bedende på hende. Og så var det jo en helt anden snak. Sidst på aftenen lå hun klinet op af min mor og blev nusset på maven, så nu er de vist fine venner.
Min mor var meget betaget af, hvor silkeblød Shabis pels er. Og selvom hun er MEGET forarget over, at man kan finde på at barbere en hunds numse - :scared: - måtte hun indrømme, at den var dejlig varm og blød at røre ved. :hjerte: Men hun var nu alligevel lettet over, at jeg vil lade pelsen vokse ud.