Okay, nu kommer der et guldkorn til fra bogen. Jeg var ellers begyndt at tro, at den med löwchen var en smutter, for ellers er racebeskrivelserne generelt ret gode. Men så kom jeg til tibetansk terrier og kunne læse følgende:
"Tibetanske terriere lider af separationsangst og bliver i langt højere grad end andre racer støjende og destruktive, når de lades alene i en længere periode. Mens man kan tøjle deres klynken og bjæffen, er det sværere at gøre noget ved deres tuden. Man ved ikke, om det skyldes genetiske årsager, eller om det udløses af den type mennesker, der vælger denne race."
Rimelig ærgerligt at vælge en race, der simpelthen bare lider af separationsangst, uanset hvad man gør - eller også er man sådan en type, der udløser det.