sonja77

Tillykke med Karla. :5up: Johna er nok bare ikke helt færdigbagt i hovedet endnu. :ae: Super flot, tillykke med begge pigerne.

Kan godt forstå, at du synes, at det bliver hårdt - det ville jeg også synes. :ae: Men som de andre siger, det er jo en investering, der vil kunne betale sig i det lange løb. Og heldigvis er Poker jo lige straks gammel nok til at løbe stævner, så har du hende at konkurrere med i mellemtiden.

Enig... eller hvis du laver en separat tråd, så måske gøre det tydeligere i overskriften og startindlægget, hvad du ønsker med tråden, og hvad det er for en type respons/debat du kunne tænke dig i den, for det var i hvert fald meget uklart for mig (og er det sådan set stadig), hvilket holdt mig tilbage fra at svare. Jeg er stadig ikke helt med på, om det især er de andre molosse-ejere, du gerne ville have til at deltage? For så skal du måske også gøre det mere tydeligt.

Det var altså ikke ment som en kritik, jeg var bare i tvivl. Men man kunne da tydeligt se, at I hyggede jer, og at hun havde det sjovt.

Jeg var lidt i tvivl på den første video om, hvad det er, du ønsker af øvelsen - er det "bare" at hun skal gå slalom mellem stolperne, eller vil du have, at hun skal følge dig rundt i plads i slalom?

Hvis du klikker på billederne, kommer ud ind på Photobucket, hvor du kan se videoerne.

Hey, jeg har set dem og liket! Jeg syntes, at det var sjovt at se, men jeg vidste ikke rigtigt, hvad du ønskede kommentarer til?

Går I til hver træningsgang to hele baner uden at belønne undervejs? Jeg ville passe lidt på med ikke at dræbe motivationen hos hunden... at belønne undervejs betyder jo ikke, at man behøver at lokke den. Jeg ville arbejde med forudsigelig belønning igennem banen, så man, når hunden arbejder godt og har fokus undervejs, belønner forskellige steder på banen med forskellige intervaller, så det varierer, hvor meget hunden skal lave, før den får belønningen. Det behøver jo ikke at være en godbid fra hånden, så hunden hele tiden er opmærksom på, at belønningen er der, men det kan være at løbe ud af banen til noget super lækkert, få kastet en bold eller et trækketov ind til hunden e.l. Ellers kan hunden hurtigt lave det mønster, at den godt gider at træne de enkelte skilte, når de ikke er en del af en bane, fordi den der får belønning, men begynder at hænge og blive ufokuseret, når den går bane, fordi den ved, at belønningen alligevel først kommer til allersidst. Selvfølgelig skal hunden kunne gå en hel bane uden belønning, det skal den jo kunne til konkurrence - men imo opnår man bedst det ved dels at arbejde med motivation i forhold til det at gå bane (det skal med andre ord være skidesjovt for den), og dels ved variabel belønning, da det opbygger en forventning i hunden om, at der pludselig kan falde en belønning. Jeg ville kun en sjælden gang imellem gå en hel bane uden belønning i træningen. Jeg burde måske ikke blande mig i din træning. Jeg synes bare, at det er så ærgerligt, når man ser hunde, der nærmest skal trækkes igennem banen til konkurrencer og har fokus alle mulige andre steder, fordi de har lært, at det er røvsygt at gå hele baner. Det er jo rigtig fint i rally, at man kan bruge stemme og kropssprog til at animere og motivere, men det kommer også til at miste værdi for hunden, hvis den oplever et mønster der hedder, at første gang jeg går banen, får jeg belønning undervejs, men de næste to gange skal jeg gå hele banen og får først en belønning til allersidst. Det giver den jo heller ikke noget incitament til at gøre sig umage undervejs, for uanset om den gør det super godt hele banen rundt eller halvskidt halvdelen af banen, så gør det ikke nogen forskel i forhold til belønningen. Sorry, kæphest.

Det er bestemt relevant, og jeg har tænkt det samme... jeg har faktisk også gjort det lidt i træningen de sidste uger, hvor jeg har trukket den, når han har været i en stillestående postition (og så skidt hul i timingen), så han er blevet belønnet for ro, inden han skulle lave noget mere actionpræget, og jeg oplevede, at det hjalp ham til at komme lidt ned i gear, når jeg gjorde sådan inden de øvelser, der typisk kan trigge hans gøen. Han er jo en vims og hurtig hund, så jeg har typisk valgt hurtigt musik til ham, hvor der hele tiden er sket noget. Men det har jo været med til at få ham til at køre højt, det er klart - ikke mindst fordi jeg har trænet meget motivation i øvelserne for at få den intensitet frem, der ser så fed ud. HVIS jeg på et tidspunkt får lyst til at prøve at komme i gang med FS'en med ham igen, er det klart noget, jeg skal have tænkt ind... og så tror jeg, at jeg kun ville skulle gå op i For Sjov-klassen til konkurrencer i starten, så jeg kunne nå at belønne for ro og ikke-gøen i ringen, inden han nåede at køre sig selv op, og så jeg ikke ville føle mig presset af at skulle ramme timingen hele tiden, men ville have mulighed for at få ham til at holde en stillestående position længere eller f.eks. få ham ind i en kontrolleret heelworkposition, hvis jeg kunne se, at han var ved at køre sig selv op. Nu må vi se, om jeg finder lysten til at arbejde med det på et tidspunkt. Det har jo været en lang sorgproces for mig at give slip på freestylen, og lige nu har jeg det rigtig godt med at have accepteret, at det er sådan, det er, og ikke have en masse store følelser investeret i, hvorvidt vi laver FS eller ej, men i stedet nyder at træne HTM med ham. Og jeg skal nok have FS'en lidt mere på afstand, før jeg evt. tager den op igen, for jeg kan nok hurtigt komme til at lægge en masse følelser og forventninger i det igen (fordi han er sådan en fantastisk freestylehund, når han ikke gør, så når jeg oplever, at det går godt i træningen, er det svært for mig ikke at få ambitioner og have lyst til at vise hele verden, hvor dygtig han er) - og det orker jeg ikke lige nu. Det er et anstrengende problem at arbejde med, og jeg føler mig lidt udslidt efter at have kæmpet med det hele sidste år (ja, og i lang tid før det også, men så kørte det for os hele 2011, så det gav lige en breather).

Jamen jeg er da helt enig, Soko er meget veltrænet - ærgerligt at hendes ejer ikke er lige så veltrænet. :mrgree: Ej, hun gjorde det virkelig super fint og gjorde alt, hvad du bad om, så på et eller andet tidspunkt har du helt tydeligt trænet de øvelser en masse med hende. Så er det mere programmet i sammenhæng, du måske ikke har fået trænet så meget - men tænk bare hvor godt det kommer til at gå, hvis du også får trænet det! Og søde Nanna, altså, tænk at hun var så dygtig og fik en 2. plads og 4 Q. Tak, er også super glad og stolt.

Og nogle gange kan man lige tage en dyb indånding og overveje, hvordan man får mest ud af at formulere sit indlæg. :blink:

I betragtning af, at Lise ikke var med til konkurrencen, få hun nok svært ved at give en bedømmelse.

Helt enig, og det var som sagt også en test. Der har jo ligget rigtig mange (alt for mange) følelser i det for mig, hvilket har givet den frustration, som Tyson har kunnet mærke igennem lang tid, selvom jeg prøvede ikke at lade ham mærke den (men det kunne han jo helt sikkert alligevel). Jeg tror, at vi lægger FS'en på hylden for et stykke tid, og så vender vi måske tilbage til den på et senere tidspunkt, hvis jeg føler, at jeg har lyst og overskud til at få vendt billedet - eller måske gør vi ikke. Lige nu har vi det begge sjovt og hyggeligt med at træne HTM, og jeg har fået blod på tanden efter at have set, hvor meget han har rykket sig, efter at vi er begyndt at træne det seriøst og ikke bare som sådan lidt la-la træning ved siden af FS'en - så nu har jeg lyst til at udfordre os begge og se, hvor meget mere, vi kan rykke os.

Skal vi nu ikke holde den gode tone... det der er så ukonstruktivt, og den type udtalelser får bare folk til at blive sure og gå i defensiven, og så er det da helt sikkert, at de ikke lytter til gode råd.

Men det er bedre, at DU sørger for pause, FØR hendes hjerne slår fra. Den følelse, hun afslutter et træningspas med, tager hun med sig til næste træningspas, så den følelse skal hellere være "juhu, det her er sjovt, jeg vil mere" end "pyha, det her er hårdt, jeg trænger til pause". På den måde vil du få indbygget mere forventningsglæde i træningen og med tiden mere udholdenhed. Nemlig. :5up: Og lige en kommentar til det med, at du laver fodersøg mellem træningspassene: Husk at fodersøg også trætter hjernen, så det vil give hende mindre mental energi til at træne med efterfølgende.

Min musling. :hjerte: Han gjorde det så fint, så fint i HTM3 og blev nr. 2 - kun 0,1 point efter Sidsel og Wave, der vandt klassen. To af dommerne havde mig som vinder af klassen, og jeg fik super fine point og kommentarer, så jeg er meget, meget glad. Der var et enkelt sted, hvor det kiksede lidt, ellers gjorde han bare alt, hvad han skulle. Han er blevet så præcis og så dygtig i HTM'en, den lille musling, han rykker sig hele tiden. Jeg havde også meldt til i FS3... i sidste øjeblik, for jeg var ikke sikker på, om jeg ville stille op. Vi havde ikke trænet FS-programmet siden OEC, indtil jeg begyndte at træne det igen for ca. tre uger siden. Jeg har ikke gjort meget ud af træningen, men bare gået programmet, når jeg har været ude i hallen. Efter den lange pause har jeg fået det noget på afstand, og jeg så pludselig et meget tydeligt billede, når jeg lavede programmet: En splittet og frustreret Tyson, der på den ene side var forventningsfuld og syntes, at programmet var sjovt at lave, fordi jeg har trænet så meget motivation i det - men som på den anden side forventede konflikt med mig, for det var jo det han oplevede hele sidste år, når jeg gav ham timeout for at gø og følte en masse frustration, som han jo ikke har kunnet undgå at mærke. I starten kunne jeg slet ikke rette ham (altså ikke engang give ham en ekstrakommando, hvis han ikke gjorde det, han skulle, eller kalde ham tilbage fra noget forkert), uden at han gik gøamok, for så forventede han konflikt. Og i det hele taget gøede han hurtigt og meget. Så jeg lod helt være med at rette ham, og jeg stoppede heller ikke, hvis han sagde vov. Hvis han gik i gøselvsving, fik jeg ham i dæk og masserede ham lidt beroligende, inden vi fortsatte. Jeg belønnede ofte, og så prøvede jeg selv at være meget rolig, afdæmpet og "blid" i min energi. På de tre uger så jeg store fremskridt, og de sidste træningsgange har han været helt stille eller kun sagt et enkelt vov eller to i løbet af programmet. Så jeg vovede at tilmelde - ikke fordi jeg ellers vil køre FS i år, den står på HTM - men jeg ville så gerne have hans sidste FS-cert, så han kunne blive champion, og når konkurrencen nu var i vores hal, tænkte jeg, at det var en god mulighed. Nå... Tyson startede med at arbejde smuk og motiveret, men kort inde i programmet gik han gøamok og var helt uden for rækkevidde. Han kunne intet lave, og der var ingen kontakt. Jeg prøvede at massere ham, men han var helt væk og kunne næsten ikke være i sig selv og var flere gange ved at løbe ud af ringen. Jeg ville gerne have sluttet med at få ham i ro i ringen, inden vi gik ud, men det var ikke muligt, så til sidst gik vi bare ud. Tyson fik højt og tydeligt fortalt, at vi ikke skal lave FS mere. :ae: Efter de officielle klasser var Anja, Johanna og jeg oppe i 6+ med det Thriller-program, vi lavede, da vi skulle med i Klipfiskerne på TV2. Træningen har været minimal, men det taget i betragtning gik det meget godt. Jeg forudse, at Tyson kunne finde på at gø, fordi han lige havde gøet så meget i FS'en, så jeg havde taget godbidder med (det må man jo heldigvis i 6+). Og ganske rigtig begyndte han at gø cirka halvvejs, men ikke helt ude af kontrol, så jeg fik ro på ham og stukket ham et par godbidder, og ellers arbejdede han fint programmet igennem. Vi blev nr. 2 efter Kate og Lizza, der meget velfortjent vandt med et underholdende program til Glad i bad. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Og så var det ellers anden gang jeg skulle dømme til officiel konkurrence. Jeg dømte FS1 og FS2, hvilket var rigtig sjovt, da der var mange gode (og ja, Randi fik mig til at tro på, at hun havde trænet, selvom jeg vidste, at det ikke var tilfældet ). Og fedt at mærke, at der allerede sidder mere rutine, så jeg kunne dømme hurtigere og ikke behøvede at debattere så meget frem og tilbage med mig selv.

Nej, man skal ikke bedømme efter, hvor lang tid du har trænet - men tit fungerer et program jo bedre, når der rent faktisk er blevet trænet på det et stykke tid, så derfor skal du jo få det til at se så godt ud, at jeg tror, at du har trænet det.

For f***** Randi, hvorfor gør du altid det der? :stupid: Nå, men jeg skal dømme dig og Soko på mandag, så du har bare om nødvendigt at bluffe/improvisere dig gennem programmet, så jeg tror på, at det har du da trænet helt vildt meget.

Tyson sprang heller ikke feltet på balancen i starten - og han har næppe længere ben end Poker. Men ok, jeg hverken trænede eller belønnede, at han rent faktisk rørte feltet, når han løb over det, jeg var bare herligt inkonsekvent og lod ham løbe, fordi han "sprang jo aldrig feltet" - lige indtil han begyndte at gøre det. :stupid:

Det synes jeg er et godt valg - det kan du også let improvisere noget til, uden at man opdager det, hvis der er noget, der ikke helt går som planlagt i ringen. :blink:

Ja, det er godt nok en kæmpe forskel. :5up: Er det efter besøgene hos Sidsel? Jeg har også kunnet se en forskel på Tyson fra hans første besøg hos hende og til senere besøg, ved første besøg lignede han sådan en lille, tæt kasse (men det kunne jeg jo altså ikke se før bagefter, da jeg kunne sammenligne), nu er han blevet meget længere og mere smidig i rykken.

Øv øv, stakkels dig og stakkels Chili. Det er ikke sjovt ikke at vide, hvad der er galt. :ae:

Super flot, stort tillykke.

Tror nu snarere han siger "dejlig hundekurv, den er til miiig!"