Jeg har i dag fået en nyhedsmail fra Forlaget Tro-Fast, hvor der bl.a. står følgende:
”Hyrdebold” – en ny hundesport
En anden nyhed er, at jeg arbejder på at få præsenteret en ny hundesport – HYRDEBOLD – i Danmark.
Hollænderen, Jan Nijboer, som har opfundet sporten og skrevet flere bøger om hunde, kommer til Danmark i august 2010, hvor han vil præsentere os for denne nye, spændende hundesport. Samtidig udgiver vi på Forlaget Tro-fast en af hans bøger, som handler om aktivering af hunde. I denne bog beskrives ”Hyrdebold” også nærmere.
Der vil komme flere oplysninger om Jan Nijboer og ”Hyrdebold” på hjemmesiden senere. Indtil videre kan jeg blot oplyse datoerne for
Foredrag om ”Hyrdebold” v/ Jan Nijboer (foregår på engelsk) på Sæby vandrehjem fredag d. 27 august 2010 kl. 19.00 – 22
Weekendkursus i ”Hyrdebold” v/ Jan Nijboer på Sæby vandrehjem d. 28 – 29 august 2010.
Er der nogen, der kender noget til sporten og ved, hvad den går ud på?