sonja77

Jeg lånte den også bare på biblioteket (på dansk). Det er, som Buddha skriver, forfatterens observationer af sine egne hunde (inkl. en dingo) samt hendes observationer af ulve. Det er ikke en "sådan opfører alle hunde sig, nu skal du lære, hvordan du omgås og træner din hund"-agtig bog, men bare hendes historier om, hvad hun har observeret. Det starter med, at hendes familie passer en husky hanhund i en længere periode. I forvejen har de to mopse, men huskyen er selvsagt en noget anden type hund. Hver aften stikker han af og løber vidt omkring det meste om natten, indtil han kommer hjem igen om morgenen. Hun bliver nysgerrig efter, hvad han mon laver på sine ture og begynder at følge efter ham. Efterhånden bliver hun hans faste følgesvend på turene, men hun blander sig aldrig i, hvad han laver. Gennem årene får hun og hendes familie flere hund, bl.a. både huskyer og en dingo (eller dingoblanding?). Hun lader i høj grad hundene være sig selv og gøre, hvad de vil. Hun opdrager dem ikke, men lader dem opdrage sig selv.

Jeg har læst den, det er en fin, lille bog, synes jeg.

Nej, nu bliver du sgu næsten nødt til at afsløre det, nu er jeg jo dødnysgerrig.

Hvor er det dejligt at høre, at hun er kommet hjem og har det bedre. Sende hende sådan et her fra mig: :kys:

Jo, og hun laver en ekstra pink kaninpelsdummy til dig i hvalpegave.

Hun var den smukkeste baby, og nu er hun den smukkeste lille dame. :hjerte:

Håber det bedste! :

Hvor lyder det dejligt! :5up:

Der er jo mange ting, der giver selvtillid - jeg lader ham f.eks. lave masser af problemløsning, balanceøvelser og agility. Og så har det givet ham mere ro, at jeg er blevet mere rolig og tager klar styring i nogle situationer, samtidig med at han selv får lov at klare nogle situationer mere på egen pote. Ja, det lyder måske lidt rodet, men håber at du forstår.

Indtil videre nej.

Det kan man vel vha. selvtillidsøvelser lige så vel som man kan med alle mulige andre usikre hunde. :hmm:

Øv, øv, øv. :ae: Det lyder som en god idé med en adfærdsbehandler. Håber der kommer noget godt ud af det.

Dygtig Bims. :klap:

I dag trænede vi Pretty Woman nummeret i Frederiksberg Have. Der er mange mennesker sådan en søndag eftermiddag med solskinsvejr, men jeg fandt en rimelig ugeneret plæne i det ene hjørne af parken, hvor vi kunne træne. Når jeg træner, har jeg fuldt fokus på Tyson, så jeg lægger ikke rigtigt mærke til omgivelserne. Men da vi var færdige, opdagede jeg, at vi havde fået et lille publikum på 3-4 mennesker (og en hund), der stod og kiggede på os. Jeg er egentlig meget glad for, at jeg ikke havde opdaget dem noget før, for så fik jeg da bare præstationsangst.

Jeg tror altså, at jeg dropper den butterfly - jeg nænner det simpelthen ikke. Her til morgen gav jeg ham den på, da han skulle have mad, så han kunne lære at forbinde den med noget godt. Han plejer at elske at slikke sin frosne kong i sig om morgenen, men nu ville han ikke røre den. Selv efter at jeg havde taget butterflyen af ham, lå han i lang tid bare under sofabordet og så deprimeret ud i stedet for at komme op til mig i sofaen med sin kong, som han plejer. Hvis det nu var noget, der var virkelig nødvendigt, kunne han selvfølgelig blive nødt til at vænne sig til den, men jeg nænner det ikke, når det nu bare er fordi, at jeg synes, at det ville se sødt ud i et dansenummer. Jeg gemmer den dog, det kan jo være, at jeg kan bruge den til Shabi, når jeg får hende.

Kors hvor er hun kær i soveposen. :hjerte: Og det hvalpebillede er da bare for nuser.

Jeg ville tage ham til dyrlægen med det samme for at finde ud af, hvad det er, og hvordan det skal behandles.

Lille Luna dog, det er jeg ked af at høre. :ae:til jer begge to.

Jeg så lige et afsnit her til formiddag, og der siger han på et tidspunkt et eller andet med "your aunt Robin and your uncle Barney". Så det kan ikke være Robin, der er moren, for så ville hun jo ikke blive kaldt for tante Robin.

Hvor sødt.

Det ser kanonhyggeligt ud. :hjerte:

Nu ligger han under sengen og ser trist/fornærmet ud.

Det ser ud til, at jeg skal være indsender under hele konkurrencen. Men jeg SKAL altså nusse Mysla!

Nu har jeg taget de hårde skyts i brug for at lære ham at gå med butterflyen: Kogt lever. Han har da også spist leveren, men glad er han ikke. Han virker dog ikke lige så ulykkelig som i går, men mere irriteret på den og lidt fornærmet på mig. Han havde den på ca. 15 minutter til formiddag, og nu har han fået den på igen. Jeg tænker, at han måske skal beholde den på indtil aftenturen.