Jeg er vokset op med hund - en dejlig blanding af en fox terrier og dansk spids, som var et år ældre end mig. Hun blev 13-14 år, og jeg har kun gode minder om hende. Vi legede, gik ture, puttede og delte seng (hun lå med sit hoved ved siden af mit på hovedpuden). Jeg kunne fortælle hende alting, og hun var altid glad for at være sammen med mig. Når jeg kom hjem fra skolen, kom hun glad løbende ned af trappen for at tage imod mig med logrende hale.
Fordi jeg har så gode minder om at have hund som barn, har jeg altid tænkt, at jeg skulle have en hund igen engang. Det skulle dog lige passe ind, så jeg havde tid, råd + lyst til at prioritere den. I maj sidste år passede omstændighederne så sammen, og jeg fik min dejlige elskehund Tyson. :hjerte:
Det er så dejligt at have hund, så nu kan jeg ikke nøjes med én. Når jeg flytter skal der derfor en hund til ind i familien.