Det er lidt svært at forklare på skrift, synes jeg. Jeg prøvede mig selv frem, og det tog en del forsøg, før det blev godt.
Du skal stoppe sangen der, hvor man vil klippe. (Start med at lytte sangen igennem og skriv tallet ned dér, hvor du hhv. vil klippe fra og til). Så markerer du med curseren det område, du vil klippe ud, og klikker derefter på ikonet med saksen i værktøjslinjen. Du kan zoome ind på området, så du lettere kan klippe præcist.
Min træner gav mig følgende tips til, hvordan man finder ud af, hvor man vil klippe (klippet fra en mail fra hende):
Det kan være uhyre svært at klippe ordentligt hvis de lader vokalen starte før f.eks. tromme takt eller instrumentering fra forrige takt er helt slut.
Du må høre passagen lige inden der hvor du vil starte klipning og lige efter der hvor du vil slutte klipning mange mange gange mens du tæller til 4 (og husk vokal i en pop sang ofte ikke starter på 1, men på 4. slag).
Tæl til fire og lyt hvor i instrumenteringen du kan få det til at lyde bedst. Måske bliver du nødt til at kopiere et taktslag fra et andet sted i sangen og sætte det ekstra ind for at få det til at passe i den enden ende.
Hvis du klipper flere steder, så husk at klippe det sidste afsnit ud før det første, da alle tal jo ændres efter man har klippet noget ud. Husk også at du kan zoome meget ind på et markeret område, så kan du bedre se hvor præcist lægge klippet.