Tyson og jeg har lige været i Søndermarken (fritløbsområde) med Aina B og Lumi. I slutningen af turen er vi på en græsplæne, hvor der er flere andre hunde. Vi står og snakker med de andre ejere, og hundene snuser rundt.
En hanhund (ligner en dsg/fox terrier-blanding) snuser meget insisterende Lumi bagi (hun har lige været i løbetid og dufter stadig godt). Tyson og Lumi går hele tiden tæt sammen, og hanhunden snuser også Tyson ret meget bagi. Det vil Tyson ikke have, så han knurrer flere gange advarende af hunden, som dog ikke respekterer det. Jeg stiller mig derfor et par gange imellem hundene og verfer den anden hund væk og flytter mig lidt med Tyson. Men fordi Tyson og Lumi hele tiden går sammen, kommer hanhunden hen igen.
På et tidspunkt siger hanhundens ejer til mig, at vi lige skal holde øje, for hendes hund kan godt blive ret gal på andre hanhunde, når der er løbske tæver i farvandet. I det samme hører vi Tyson knurre højere end før, og jeg vender mig om og ser ham vise tænder af hanhunden, der igen er henne for at snuse til ham. Nu ser hanhunden pludselig sur ud og knurrer igen, så jeg går hurtigt ind imellem dem, men hanhunden løber rundt om mig og springer på Tyson. Han bider sig fast ved halsen og får ham lagt ned med sin vægt (han er større og tungere end Tyson). Tyson skriger, men hunden holder fast. Ejeren og jeg når dog hurtigt hen og får skilt hundene ad.
Hanhundens ejer skælder ham ud og binder ham til et parkbord. Jeg snakker glad til Tyson og giver ham godbidder. Heldigvis ser det ikke ud til, at der er sket noget, men pelsen på siden af halsen er helt våd.
Efter aftale med hanhundens ejer sætter jeg mig tæt hen på ham (stadig bundet, selvfølgelig) og snakker til Tyson i et glad og roligt tonefald, mens jeg giver ham godbidder. De andre hunde bliver selvfølgelig meget interesserede, og myldrer rundt om os. Vi sidder der et stykke tid, og Tyson virker glad og upåvirket og spiser gerne godbidderne.
Til sidst går vi, og Tyson og Lumi løber glade rundt og leger det sidste stykke af turen. Vi er ikke nået så langt, da hanhunden kommer løbende efter os (ejeren slap den løs, da vi gik). Tyson lægger an til at knurre af den, men lader være, da jeg smider nogle godbidder til ham. Ejeren kommer løbende og fanger hunden, vi går videre, og Tyson og Lumi fortsætter deres leg.
Umiddelbart virker det jo heldigvis ikke som om, at det har sat sig i Tyson, men på den anden side er det vel ikke sikkert, at det kan ses med det samme? Jeg har jo arbejdet hårdt på at få ham til at være ok med fremmede hunde, og det går generelt rigtig godt, så jeg er jo ret ærgerligt over sådan en oplevelse og lidt nervøs for, om det vil sætte ham tilbage i træningen.
Hvor stor vil I mene at risikoen er for, at det giver ham psykiske mén? Kan man regne med, at hvis han virkede glad og upåvirket, da vi gik fra stedet, så er det den følelse, han tager med sig?